Jacob Blegvad (1921-2010) har sat sit præg på Hasseris med markante bygninger som plejehjemmet Hasserishave og rådhuset. Hans visioner har været afgørende for områdets udvikling og karakter.
Der er især to arkitekter, der gennem tiden har sat deres præg på Hasseris. Den ene er Einar Packness, der som arkitekten bag nogle af de smukkeste villaer i Hasseris Villaby har haft stor indflydelse på netop denne del.
Men ser man på, hvem der uden konkurrence har påvirket, hvordan hele Hasserisområdet har udviklet sig og ser ud, så er det Jacob Blegvad (1921-2010).
I oktoberudgaven af hasserisavis.dk var der en artikel om Holbergkvarteret, som Blegvad sammen med Ib Nellemann var hovedmand bag.
De to fik som Hasseris Kommunes byplankonsulenter også meget stor indflydelse på områdets øvrige udvikling, og helt frem til i dag er både erhvervsudviklingen og udviklingen af bykvartererne sket i rammer, som de skabte forudsætningerne for.
Ankomst til Aalborg
Jacob Blegvad blev født i 1921 og voksede op i et hjem i Københavnsområdet, hvor nogle af tidens store arkitekter kom på besøg. Han blev uddannet murer og gik i 1943-1946 på Kunstakademiet, hvor han blev uddannet som arkitekt.
Efter flere udlandsophold med arbejde på anerkendte tegnestuer kom han til Aalborg og nedsatte sig i 1952 sammen med Torben Poulsen som selvstændig arkitekt.
Han havde i sin studietid haft feriejob hos Einar Packness i Aalborg, og da han som ansat hos arkitekt Preben Hansen fra omkring 1950 arbejdede som konduktør på byggeriet af C.W. Obels store fabriksbyggerier i Sofiendal, kendte han Aalborg og havde blik for, at der var muligheder for at etablere en god virksomhed.
Samarbejde med Hasseris
Han kom hurtigt til at få et tæt forhold til Hasseris Kommunes byplanudvalg sammen med ingeniør Ib Nellemann, og allerede i 1955 kunne de to præsentere en bebyggelsesplan for området ved krydset Svalegårdsvej/Hasserisvej, hvor der bl.a. skulle bygges et rådhus.
På samme møde blev det markeret, at man i enighed med socialudvalget havde besluttet at opføre plejehjemmet Hasserishave på et område langs Hasserisvej syd for Hasseris Kirke. Det var en selvfølge, at Blegvad skulle være arkitekt, og Nellemann rådgivende ingeniør for projektet. Det samme var tilfældet med rådhuset, der blev opført og taget i brug i 1958.
Selvstændig kommune
Blegvad kom til Aalborgområdet i en tid, hvor Hasseris Kommune var meget opsat på at markere sig som selvstændig kommune. Der havde omkring 1950 været en del diskussion om en mulig sammenlægning med Aalborg, som der var stor modstand imod i det velhavende område, hvor kommuneskatten var en del lavere end i Aalborg.
Sognerådet arbejdede for at udvikle Hasseris med faciliteter, der kunne matche den store by, og der var penge til det. Det var et godt tidspunkt for den dygtige og ambitiøse unge arkitekt at få en fod inden for i kommunen, både i forhold til den store udvikling af boligområder og erhvervsområder, der skete i 1950’ernes Aalborg, og i forhold til byggerier af institutioner og offentligt byggeri.
Udvikling af kvarterer
Udviklingen af villakvarterer i det store omfang, som der var tale om i perioden fra 1955-1970, medførte også et stort behov for udbygning af skoler, etablering af butikscentre og udvidelse af administrative funktioner.
Området omkring krydset Hasserisvej/Svalegaardsvej og videre ad Hasserisvej mod syd udviklede sig i de år. Noget af det første var den kommunale administration, der som nævnt fik det såkaldte rådhus i 1958. Rådhuset kom lige efter plejehjemmet Hasserishave, der også var tegnet af Jacob Blegvad.
Nye bygninger
Men det stoppede ikke der. Længere mod syd planlagdes og opførtes det nye butikscenter Hasseris Bymidte i slutningen af 1960’erne, og på østsiden af Hasserisvej udviklede et område med tæt/lav bebyggelse sig, igen med plan og tegninger af Blegvad og Nellemann. Arkitekten opførte i den sydlige ende af det område også sin egen fine villa ud mod det åbne areal mod Sorthøj.
Lidt længere mod syd mod Skelagervej opførtes i 1970-71 et af Jacob Blegvads hovedværker, Hasseris Gymnasium, der stadig fremstår som et markant bygningsværk, og efter udvidelser, som Blegvad selv har forestået, danner det en moderne ramme om ungdomsuddannelser.
Bygningen blev taget i brug i 1972. Endelig har Blegvad tegnet den bispegård, som i 1991 blev taget i brug som sæde for biskoppen over Aalborg Stift. Den ligger passende placeret over for Hasseris Kirke på østsiden af Hasserisvej.
Markante værker
Blegvad begrænsede naturligvis ikke sine aktiviteter til lokalområdet, selvom man kunne mene, at den store aktivitet i Hasseris nok kunne beskæftige ham. Et af de få samarbejder med Aalborg Kommune fra før 1970, Haraldslund Svømmehal med den meget karakteristiske pyramide over bassinet, er et af de mest vellykkede byggerier, han har tegnet. Rundt omkring i landet er der mange andre store projekter, som bærer hans præg.
Det er f.eks. Høje Taastrup, som han sammen med en anden begavet arkitekt, Claus Bonderup, har leveret plan og store dele af bebyggelsen til, og man kunne nævne Toldkammeret i Esbjerg eller den smukke Strandby Kirke nord for Frederikshavn, der er et besøg værd.
Blegvad var en stor arkitekt, og hvis man vil læse mere om ham og hans værker, har arkitekt Erik Iversen i 2018 udgivet en stor bog om ham, ligesom Jørgen Elsøe Jensen fra Hasserisstuerne har skrevet om Blegvads præg på Hasseris.
Note: I artiklen fra forrige udgave af avisen om Holbergkvarteret var gengivet et billede af tre personer fra Hasseris Kommunes byplanudvalg på tur i England. Der var ifølge en vidende læser desværre en forkert identifikation af personerne på billedet, hvad jeg beklager. Jeg har ikke selv kendskab nok til de gengivne personer til med sikkerhed at sige, hvem de så er, men redaktionen vil naturligvis gerne vide, hvis nogen kan genkende dem.
