• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Sport & Sundhed

Jan Larsen: – Vi skal huske at nyde triumferne

Jan Larsen: – Vi skal huske at nyde triumferne

Jan Larsen fortæller, at når Aalborg Håndbold vinder noget stort, kan hele organisationen holde fest i flere dage.

Helena RavnsbækAf Helena Ravnsbæk
4. maj 2023

Jan Larsen er både stolt og beæret over at kunne stå i spidsen for Aalborg Håndbold, men han er heller ikke bleg for at sige sine drømme for det nordjyske håndboldhold højt og stoppe op og fejre det, når det lykkes.

Hasserisavis.dk har begivet sig ned i Gigantiums underetage, hvor Aalborg Håndbolds administration holder til. Direktør for Aalborg Håndbold, Jan Larsen, kommer spænende ind ad døren, for han skulle lige færdiggøre et opkald inden mødet med avisen.

”Har I fået kaffe?” spørger direktøren og konstaterer, at medarbejderne på kontoret allerede er kommet ham i forkøbet. Da vi sætter os i mødelokalet, afslører han, at de er en vigtig del af Aalborg Håndbolds hemmelighed for succes.

For siden 2011, da Aalborg Håndbold blev stiftet efter at have været en del af AaB-koncernen, har klubbens popularitet været stødt stigende, og det samme har de sportslige resultater. Men det er ifølge Jan Larsen ikke noget, man kommer sovende til.

Professionel virksomhed

Fra at gå fra at være en håndboldklub, er Aalborg Håndbold nu en topprofessionel virksomhed, fortæller direktøren, hvor penge skal tjenes, og fans og sponsorer skal serviceres.

”Det vigtigste er, at dem, der sidder herinde ved siden af, er dygtige,” smiler Jan Larsen og peger ind på administrationen. ”Vi har nogle virkelige dygtige medarbejdere, der er med til at løfte klubben til ’next level’, men det er også noget, som vi har bygget op over tid.”

Hemmeligheden bag Aalborg Håndbolds succes er ordentlighed, troværdighed, dygtighed og en god portion held. For Jan Larsen afslører, at klubben aldrig ville kunne have hentet gode spillere som Niklas Landin, Mikkel Hansen og Simon Hald, hvis klubben ikke var ordentlig overfor sine sponsorer, troværdig overfor sine fans, dygtige til at brande sig og heldig rent sportsligt.

Ifølge Jan Larsen er han perfektionist, som både er en styrke og en svaghed, når det kommer til at være direktør for hele Nordjyllands håndboldklub.

”Men forskellen til mange andre virksomheder er, at vi hver eneste uge bliver bedømt,” pointerer direktøren og fortsætter: ”Det tog os ti år at blive danske mestre første gang, og jeg har da været i tvivl om, om det overhovedet kunne lykkes. Der er jo masser af andre klubber, der knokler for det, og som aldrig når det. Nu er vi så privilegerede, at vi efterhånden har vundet nogle gange. Og derfor er det også vigtigt, at man husker at nyde sine triumfer.”

Pizza og VHS-bånd

Jan Larsen glæder sig hver eneste dag til at komme på arbejde, for et job i håndboldverdenen er for ham et drømmejob. Og det var det bestemt også for 23 år siden, da han blev tilbudt sportschefstillingen i Aalborg HSH, et holdfællesskab mellem Vadum IF og Aalborg KFUM.

Hele sit liv har han spillet håndbold, og da Jan Larsen blev ungdomspiller, skiftede han fra barndomsklubben i Vadum til Aalborg KFUM, hvor han spillede hele sin seniortid. Senere blev han spillende træner først to år i Aalborg KFUM, to år i Vadum og tilbage et år hos Aalborg KFUM. Sideløbende var Jan Larsen sælger i dagligvarebranchen, hvor han solgte alt fra kaffe og batterier til benzin og olie.

”Der var tryk på dengang med to små børn, fuldtidsjob og håndbold ved siden af. Når jeg som træner skulle forberede mig til kampene, stod jeg i køkkenet og lavede pizza til ungerne, mens fjernsynet med indbygget VHS-afspiller kørte. Så stod jeg der og så videobånd med kampe, inden jeg dagen efter skulle lave taktisk oplæg. Tiden blev udnyttet effektivt,” griner Jan Larsen, der i 33 år har boet på Hindbærvej i Hasseris.

Håndbold som levevej

Drømmejobbet dukkede op, da Vadum IF og Aalborg KFUM lavede et holdfællesskab i AaB-regi i år 2000, hvor medejer af Aalborg Håndbold, Eigild Bødker Christensen, ringede til Jan Larsen.

”Eigil, der jo er med helt tilbage fra tiden i Vadum, ringede og spurgte mig, om jeg ville stå i spidsen for det nye Aalborg HSH. Det var jo drømmejobbet, hvis jeg kunne komme til at leve af det,” siger Jan Larsen, der kendte begge klubber indefra, og derfor var en oplagt kandidat til jobbet som sportschef for Aalborg HSH – også AaB Håndbold.

Og leve af det kunne han, for det har han gjort de sidste 23 år, hvor han har stået som frontfigur på den nordjyske håndboldscene. Da AaB kvittede håndbolddelen, var det Eigild Bødker Christensen og Jan Larsen, der lagde strategien for Aalborg Håndbolds fremtid.

For stor til Gigantium

Jan Larsen og Eigild Bødker Christensen tog klubbens nye rejse skridt for skridt, og nu tolv år efter kalder Jan Larsen selv klubben for Danmarks største håndboldklub. Succesen afspejles især på lægterne, når Henrik Møllgaard og de andre spillere løber på banen i Gigantium, hvor der er stor rift om tilskuerpladserne.

”Vi har faktisk et kæmpe problem, for vi har ikke lægter nok,” griner han. ”Det er jo på sin vis helt fantastisk, for det har vi jo arbejdet hårdt for. Lige nu har vi mere eller mindre udsolgt til alle kampe. Vi har næsten 600 mailadresser på venteliste med fans, der gerne vil købe sæsonkort. Det er jo positivt, men på samme tid også skrækkeligt, at vi til mange af kampene ville kunne sælge endnu flere billetter og gøre endnu flere mennesker glade,” siger han.

Læs resten af artiklen i den trykte udgave eller her på netavisen.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Rekordhesten Menza markerer sig i toppen af dansk travsport
Nyheder

Rekordhesten Menza markerer sig i toppen af dansk travsport

8. marts 2026
Tre generationer deler glæden ved deres fælles interesse
Nyheder

Tre generationer deler glæden ved deres fælles interesse

1. marts 2026
To unge hædres for frivillig indsats i Aalborgs idrætsliv
Nyheder

To unge hædres for frivillig indsats i Aalborgs idrætsliv

26. februar 2026
14-årig fægter har kurs mod toppen
Nyheder

14-årig fægter har kurs mod toppen

21. februar 2026
Ny kurs: Kvinder kan blive medlemmer af Aalborg Roklub
Nyheder

Ny kurs: Kvinder kan blive medlemmer af Aalborg Roklub

8. februar 2026
Næste
Vinsmagning på klosteret: Bourgognens aner i Aalborg

Vinsmagning på klosteret: Bourgognens aner i Aalborg

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.