Selvom rådmanden ved By og Land er en travl herre, giver Jan Nymark Rose Thaysen sig generelt god tid til kommunens borgere. Og her er der især én bydel i Aalborg, der optager hans tid, for i Hasseris ved folk godt, hvor man skal ytre sine holdninger, hvis man ønsker at påvirke byudviklingen.
Af Helena Ravnsbæk
Som rådmand ved By og Land er der altid drøn på, og Jan Nymark Rose Thaysen starter dagen med et morgenmøde kl. 7 med de ansatte på gården, han arvede efter sin far, i Kongerslev, og allerede fra bilturen mod kontoret på Stigsborg Brygge, fortager han dagens første telefonopkald. Dagen, hvor hasserisavis.dk besøger rådmanden, slutter med et borgermøde kl. 21, hvor han først sent om aftenen er hjemme hos familien.
Hver time i døgnet bliver effektivt udnyttet. Når han sidder på kontorstolen, forsøger han at komme til bunds i den store stak af mails, der ligger i indbakken, og når han er på farten, kører han sjældent ud uden flere ærinder på samme tur.
”Jeg kan lige få lov af familien til at smutte af sted til et tv-interview i weekenden, hvis jeg også lige henter hundefoder med hjem,” griner han. ”Det er en balance, for mit arbejde som rådmand og politisk leder for Venstre fylder jo utroligt meget. Men når jeg fx kører min ældste datter til fodboldtræning i KFUM, får jeg noget samtaletid i bilen sammen med hende. Samtidigt har jeg min cykel med bagpå, for så jeg kan give den fuld gas ud mod Nibe og udnytte tiden, mens hun træner, så jeg også kan blive fysisk træt og ikke kun mentalt,” fortæller han.
Hasseris’ bevågenhed
Siden november 2019 har han været Venstres politiske leder i Aalborg, og i 2022 blev han rådmand i By og Land, efter først at have været forbi Sundheds- og Kulturforvaltningen og Skoleforvaltningen – også med rådmandskasketten på.
Men jobbet i By og Land er dog noget helt andet. Han fortæller, at omkring halvdelen af sagerne på dagsordenen i Aalborg Byråd kommer fra By og Land, så der er altid et stort tryk på forvaltningen. Derudover gør han en dyd ud af at besvare alle sine mails selv, for alle borgere skal have det samme serviceniveau, uanset hvem man er. Alligevel er der især én bydel i Aalborg, der fylder ekstra meget i rådmandens mailindbakke.
”Hasseris er et stort område, og også et område, der sker meget i, fordi det huser mange ressourcestærke borgere, der er gode til at ytre sig, og som ved, hvor man skal henvende sig,” siger han og fortsætter:
”Der er en stor bevågenhed, uanset hvad vi foretager os, og mange aktive borgere i Hasseris holder øje med, hvad der sker rundt omkring, eksempelvis hvad naboen bygger og hvad der er givet dispensation til.”
Dialogen med Sorthøj
Den store bevågenhed har Jan Nymark Rose Thaysen særligt kunne mærke omkring fredningssagen om Drastrup-kilen i forbindelse med udbygningen af Sorthøj samt omkring trafikken på Skelagervej, hvor han gentagende gange har været i dialog med borgerne i Hasseris.
”Ja, den fredningssag makker vi stadig lidt med, for hvad skal man sikre i en fredning?” spørger han og forklarer, at man i første omgang ønskede en fredning af hele området for at sikre området mod yderligere byudvikling, men da han selv begyndte at kigge nærmere på det, opdagede han flere potentielle problemer i forbindelse med en fredning.
”Hvad nu hvis der skal laves et nyt busskur eller en udvidelse af Skelagervej med svingbaner eller måske en ny cykelsti bag træerne? Hvis vi freder området ud til fortovskanten, er det bare et ’no-go’, for så kan intet lade sig gøre, uden at Danmarks Naturfredningsforening nikker til det,” har Jan Nymark Rose Thaysen erfaret.
”Derfor foreslog jeg tidligere, at Aalborg Kommune og Hasseris Grundejerforening alene kunne blive påtaleberettiget på fredningen, for så kan kommunen ikke gøre noget, uden at grundejerforeningen er med. Men muligheden for at lave justeringer i fremtiden, der kunne have interesse og gavn for alle, kan blive kompliceret, når Danmarks Naturfredning bliver medrejser af fredningssagen, for så bliver der yderligere en part, der skal godkende dette,” fastslår han.
Fredningssagen på Sorthøj bliver behandlet på udvalgsmødet i By og Land den 22. juni, hvor forvaltningens indstillingen giver mulighed for justeringer i randområderne samt mulighed for bevarelse af miniboldbanerne i den nordlige del af området, hvilket er et fint kompromis og udtryk for rettidig omhu, som rådmanden udtrykker det.
Skyder fra hoften
De politiske beslutninger skal tage udgangspunkt i borgerne, mener han. Princippet, han har som landinspektør og gårdejer om ikke at byde på jord ubeset, har han taget med ind i det politiske. Han tager sig god tid til at forsøge at få indsigt i konsekvenser og udfald, før en politisk beslutning skal tages. Derfor deltager Jan Nymark Rose Thaysen fx også i Sorthøj Gruppens møder, når han bliver inviteret.
Sorthøj Gruppen har gennem de sidste år arbejdet på at få præget og begrænset byggefelterne i bunden af Sorthøj ned mod Skelagervej. Dette arbejde har resulteret i en reducering af byggefelterne fra tre til to. Nu er det især en bekymring omkring den stigende trafik på Skelagervej, der optager gruppen, som de forventer vil komme med de nye boligbyggerier. Og her er det vigtigt for rådmanden at få skabt en god, jordnær dialog med borgerne.
”Jeg vil da ud at snakke med dem, når de nu er bekymrede for trafikken. Så kan vi snakke stille og roligt, og jeg lytter og tager deres bekymringer med tilbage til forvaltningen,” siger han og tilføjer: ”Men jeg vil også gerne udfordre dem lidt. Jeg skyder lidt fra hoften en gang imellem for at gøre det lidt sjovt. Så siger jeg, at de moderne børnefamilier kommer alligevel kun på christianiacykler og ikke i biler, så det kommer ikke til at genere i trafikken. Så griner vi lidt og får nedbrudt barriererne i stedet for at tæske løs på hinanden,” siger rådmanden.
Det lange træk
For det er vigtigt for ham, at man behandler hinanden ordentligt, uanset hvor uenige man kan være.
”Jeg har heller aldrig svinet den tidligere borgmester til, for jeg kan ikke se, hvad jeg får ud af det. Måske kan jeg få et statement i pressen, men det forbedrer jo ikke min egen forhandlingssituation, når vi skal løse kommunens udfordringer sammen. Jeg tror mere på det lange seje træk, hvor det handler om ordentlighed og arbejdsomhed, hvor jeg kan markere mig løbende på store sager, som jeg stolt kan pege på, at vi fik gennemført,” siger han og tilføjer: ”Vi skal nok blive bedre til at få nævnt, hvad vi løbende får gennemført. Sidste budgetforlig fik Venstre fx 12 ud af 15 ønsker gennemført, så det kan faktisk lykkes, når vi også gør det ordentligt.”
Borgernær
Men rådmanden understreger, at han også sagtens kan markere sig og være skarp i en politisk debat, selvom han generelt er ”den smilende type.” Han har læst et sted, at man kan indhente syv års ekstra levetid ved at være smilende, så det forsøger han at efterleve, selvom søvnen i perioder halter, kalenderen er pakket og mailindbakken fyldt.
”Hvis jeg ikke bruger nogle af de frie timer i døgnet på at besvare mails, kommer jeg bagefter. Ved pinse var jeg nede på ti ubesvarede mails, men pludseligt er jeg oppe på 60 mails igen,” smiler rådmanden. ”Men alt der står mit navn på, vil jeg være inde over. Jeg vil godkende svarene, der bliver sendt ud, fordi jeg vil sikre, at tekniske fagtermer bliver blødt op, og at eventuelle konflikter bliver nedtrappet,” forklarer han og tilføjer, at han er blevet lokalpolitiker for netop at være så tæt på borgerne som muligt.
”Vi som lokalpolitikere skal kunne sætte os ind i borgernes situationer. Det gør vi ved at være borgernær. Det er derfor vigtigt, at vi som forvaltning får mærket efter, hvilke konsekvenser en politisk beslutning kan have for borgerne, der skal leve under beslutningen. Og det gør man bedst ved at give sig tid til at lytte til folk,” siger Jan Nymark Rose Thaysen.
Jan Nymark Rose Thaysen et født i 1970 på Kong Christians Allé i Hasseris, og siden 1972 har hjemmet – med mindre afbrud – været ’Lyngdalsgaard’ i Kongerslev. Han er gift med Mette Rose Thaysen og far til to drenge og to piger. Han er uddannet landinspektør fra Aalborg Universitet, og var inden rådmandsjobbet Markedschef i det rådgivende ingeniørfirma WSP. Når han en dag trækker sig tilbage fra det politiske liv, vil han hjem og nyde gården, som han overtog i 1989, og hvorfra han i dag bl.a. driver 550 hektar planteavl.
Læs resten af den trykte udgave her på netavisen.
