Kom og deltag i en vigtig debat om 3. Limfjordsforbindelse, hvor Hasseris Grundejerforening inviterer til et borgermøde på Hasseris Gymnasium.
Hasseris Grundejerforeningen inviterer til debatmøde på Hasseris Gymnasium torsdag, den 25. januar 2024 i tidsrummet kl. 19:00 – 21:30 i festsalen.
Partierne i Aalborg Byråd og Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen deltager, og politisk analytiker Søren Wormslev er ordstyrer.
Fra Hasseris Grundejerforening lyder det:
“Vi vil gerne medvirke til en åben og oplysende debat om, hvorfor/hvorfor ikke, der skal etableres en evt. ny motorvejsforbindelse i Egholmlinjen og ikke en udvidelse af en østforbindelse.”
“Debatten skal medvirke til at gøre det nemt og muligt for alle de politiske partier at oplyse borgerne om deres overvejelser og standpunkter direkte til vælgerne samt høre øvrige paneldeltagere med indlæg for og imod.”
Programmet er fastlagt til:
1. Indledning ved Hasseris Grundejerforening og fremlæggelse af spørgeundersøgelse hos foreningens medlemmer i oktober 2023 via Jysk Analyse
2. Hver paneldeltager får 3 min. til et indlæg (10 x 3 min)
3. Debat med Søren Wormslev som ordstyrer
4. Afrunding af hver deltager – 3 min.
5. Afslutning ved Hasseris Grundejerforening.
Mødet er åbent for alle, og der er ingen tilmelding.





















