Hasserisavis.dk har givet ordet til en læser. Læs her Anna Marie Færchs lille beretning om Kridtgraven, om industriens arv og om et mangfoldigt naturområde.
Af Anna Marie Færch
Aalborg har mange smukke, rekreative områder. Et af dem er Nordens Kridtgrav i det vestlige Aalborg. Fabrikken Norden i Mølholm startede produktionen af cement i 1901 og lukkede i 1972.
Cementfabrikationen krævede bl.a. kridt og ler, og det var der i rigelige mængder i området.
Historiker Jørgen Elsøe Jensen beskriver i sin bog ”Hasseris – fra landsby til forstad”, hvorledes Norden bl.a. opkøbte gården Haraldinesminde for at få adgang til kridt. Og videre: ”I dag dækker Nordens tidligere kridtgrav næsten helt gårdens mark, og Haraldinesminde er for længst forsvundet”.
Industrien
Man skulle som nævnt også bruge ler til cementproduktionen, de store lerforekomster fandt man nærmere fjorden, hvor der i dag ses tre store lergravssøer. Indtil godt op i 1930’erne skulle alt ler og kridt hentes med hakke, skovl og spade.
Jeg har for år tilbage set et billede af arbejdere på rebstiger med pandelamper, hugge kridt ud af skrænterne ved Kridtgraven. Da man ikke kunne grave mere råstof i kridtgraven, havde man planer om at hente kridt på Thulebakken og i Sorthøjområdet, hvor der fandtes kridt i rigelige mængder.
I den anledning begyndte man i 1937 at grave en underjordisk tunnel fra Kridtgraven med spor til tipvogne. Man nåede at grave 440 m. ud, før arbejdet i 1955 blev opgivet.
Tunnellen er landets længste minegang og ender blindt omtrent under Hasseris Kirke. Går man tur ved Kridtgraven kan man skimte en låge med tremmer på den modsatte side, det er indgangen til tunnellen, der i dag fungerer som vinteropholdssted for vandflagermus.
Af hensyn til de fredede flagermus er lågen aflåst. Ifølge naturvejleder ved Aalborg Kommune Mikkel Rødvig findes der i dag 150 flagermus i tunnellen, ligesom der er opsat mikrofoner til at optage dyrenes lyde.
Cementfabrikken Norden lukkede som nævnt i 1972, og Aalborg Kommune overtog området med Kridtgraven i 1974. I 1980’erne blev arealerne åbnet for offentligheden.
Og man kunne nu se kridtgraven med det smukke turkisblå vand på nært hold. Søen er 600 m. lang og 200 m. bred. På det dybeste sted er den 12 m. Det fortæller lidt om, hvad der blev hentet op af kridt. Skrænterne er 10 til 20 m. høje.
Mangfoldigt sted
I pjecen ”Det grønne guld” udgivet af Aalborg Kommune 2011 står følgende:
”I 1993 blev Foreningen Mølholm og Park og Kirkegårdsforvaltningen enige om en plan for at gøre Nordens Kridtgrav til et naturområde i Aalborg. Et beskæftigelsesprojekt gjorde det muligt, at ledige plantede træer og anlagde stier i den vestlige og sydlige del af graven”. Det er der kommet et rigtigt godt resultat ud af.
Folk i alle aldre færdes her. Man kan f.eks. se pensionister, der har en madpakke med, slå sig ned på en af bænkene med søudsigt. Tit kommer der en flok larmende børnehavebørn eller kondiløbere samt de utallige hundeluftere.
Af og til ses også dykkere i området. Man kan også sommetider se lystfiskere sidde på søbredden med en termokande, de fisker efter skaller eller aborrer.
I dag går her får, som skal afgnave Bjørnekloen. Af og til ses et majestætisk svanepar svømme omkring i søen. Den grønbenede rørhøne piler over stien og ud i vandet ved den mindste lyd.
Om foråret kan man se de mange gråænder med en hale af ællinger efter sig, nogle gange spadserer de bare tværs over stien. Blishønsene optræder tit i grupper. Den gråstrubede lappedykker ses også. Og er man heldig kan man få et glimt af den utroligt smukke isfugl.
På kridtgravens kalkskrænter gror bl.a. hjertegræs, gul reseda og knopurt, planter, som trives i en kalkholdig jord. Langs stierne vokser læge- og nytteplanter f. eks skvalderkål, kulsukker og pastinak. Der findes også flere brombærkrat i området.
Nordens kridtgrav er med til at formidle Aalborgs kulturhistorie. Den repræsenterer en vigtig del af byens historie.
Har du også en historie, som du gerne vil fortælle til andre, tøv ikke med at sende den til info@hasserisavis.dk.
