Når man beskæftiger sig med Hasseris’ historie, kan man ikke undgå at skulle forholde sig til den del, der udgør den oprindelige, eneste samlede bebyggelse, der var i hele det store område. Det er landsbyen Gammel Hasseris.
Når vi kigger tilbage i fortiden, var Gammel Hasseris den første bebyggelse i området, og alle andre bebyggelser som Sofiendal, Mølholm, Kærby og Villabyen er kommet til senere.
Den første knopskydning var Sofiendal, som oprindelig hed Ny Hasseris. Den blev som det er beskrevet i en tidligere artikel udflyttet fra den oprindelige Hasseris landsby efter storbranden i 1780.
Dengang var alle gårde og huse i landsbyen underlagt godsejere, og cirka halvdelen tilhørte Store Restrup gods vest for Hasseris.
Godsejeren benyttede anledningen, da landsbyen skulle genopbygges, til at udskille sine gårde og huse og få dem flyttet til en ny landsby, fortrinsvis langs nuværende Sofiendalsvej, der meget naturligt kom til at hedde Ny Hasseris i første omgang.
Godsejeren på Store Restrup havde en kone ved navn Sofie, og han opkaldte så den nye landsby efter hende, så den kom til at hedde Sofiendal.
Men den anden halvdel af bebyggelsen, der primært tilhørte Aalborg Hospital og i lidt mindre omfang sognepræsten ved Budolfi Kirke, blev liggende og skulle delvist genopbygges på den gamle bygade. Den kom derfor til at få navnet Gammel Hasseris.
På grund af branden, skulle stort set hele landsbyen genopbygges. Det er en af årsagerne til, at der ikke er meget gammel bebyggelse. De to større gårde sydligst i Bygaden, der gik fri for branden, Annexgården og Søndergård, er for mange år siden bygget helt om, så der er kun enkelt hus, der med rimelighed kan opfattes som havende rødder tilbage til før 1781.
Måske er der dele af stuehuset til det, der kaldtes østre halvgård af Annexgården, i dag Bygaden 36, der stammer tilbage fra før branden. I hvert fald har der været bevaret en stor muret ovn i huset, ligesom der er fundet ældre dele under det.
Det har engang været ejet af tidligere museumsinspektør Oscar Marseen fra Aalborg Historiske Museum, og han istandsatte og undersøgte huset med stor veneration.
Gårde og huse i Gl. Hasseris
Gammel Hasseris Landsbyforening udgav i 1985 en meget omfattende bygningsregistrant over de dengang eksisterende huse og gårde i landsbyen, Gårde og Huse i Gl. Hasseris. Forfatterne var eksperter på hver deres område.
Jørgen Ryden Rømer var historielærer på Hasseris Gymnasium med en stor viden og passion for landbrugs- og bebyggelseshistorie i perioden efter middelalderen fra 1550 og frem. Han skrev et fint og grundigt afsnit om dyrknings- og befolkningsforhold i landsbyen frem til 1901.
Et vældigt spændende afsnit baseret på erindringer er skrevet af Jørgen Madsen, tidligere gårdejer i landsbyen med et stort indblik i landsbyens nære fortid.
Beplantning og landskab er beskrevet af landskabsarkitekt W. Rosseel, mens arkitekterne Bendt Stender og Keld Christensen med stort indblik har beskrevet bygninger og ejerforhold.
Begge har boet i landsbyen i mere end en menneskealder i gårde, de nænsomt har restaureret og holdt vedlige. I den fine registrant er der stof til mange timers studier af, hvordan landsbyen så ud før og ikke mindst i året 1985.
Bebyggelser i Danmark er som regel meget dynamiske og forandrer sig derfor ganske meget gennem årene, og det må man sige er sket her. Selv om registranten blev brugt som basis for at udarbejde en ret restriktiv bevarende lokalplan, så vil man nu kunne se en kolossal forskel i, hvordan den samlede bebyggelse har udviklet sig, selvom der stadig er mange genkendelige træk i bebyggelsen fra den gamle landsby.
Det er sket i forbindelse med, at området helt har mistet sin forbindelse til det oprindelige erhverv, landbruget, og er blevet til en forstadsbebyggelse, vokset helt sammen med omgivende villakvarterer. Det vil nogle begræde, mens andre vil se det som udtryk for en naturlig udvikling i et attraktivt bosætningsområde.
Andelsprincip
I bygningsregistranten fortæller Jørgen Madsen om den udvikling, der skete lige før og efter 1900. Det var en tid, hvor de fleste landsbyer i landet fik mejeri, brugs, forsamlingshus, vandværker og transformatorstationer, alt organiseret efter andelsprincippet. Det skete også i Gammel Hasseris, og det følgende er baseret på Jørgen Madsens beretning. Det første andelsforetagende var et mejeri, der blev oprettet i fællesskab mellem bønderne i Drastrup, Frejlev, Skalborg, Sofiendal og Gl. Hasseris i 1880erne.
Der opstod dog uenighed om afregning af kørsel, hvor især Gl. Hasseriserne syntes, de skulle betale mindre for kørsel af mælken end de andre, fordi de selv udførte den. Det endte med, at mejeriet blev nedlagt omkring 1900. Herefter leverede nogle mælk til et privat mejeri i Sofiendal (på hjørnet af Sofiendalsvej og Letvadvej), mens andre afsatte deres mælk til mejerier i Aalborg. Der kunne de formentlig også få bedre priser.
Brugsen
En mere blivende andelsforening var Brugsen. Det var jo ellers helt normalt for beboerne i Gl. Hasseris af købe deres fornødenheder hos købmændene i Aalborg, hvor de i forvejen afsatte deres produkter, men en andelsinspireret førstelærer i skolen, Johannes Andersen tog initiativ til en brugsforening i Gl. Hasseris, der blev til noget i 1906. Til at begynde med havde den lokaler i Bygaden 21, men i 1910 vedtog man at bygge nyt der, hvor landsbyens oprindelige skole havde ligget (Bygaden 24).
Jorden blev udstykket fra den overfor beliggende gård, kaldet Skalborgs Gård. Der blev bygget en ret stor butik med lager og en bolig for brugsuddeleren, og når man nu var i gang, kunne man lige så godt slå to fluer med et smæk. Der blev indrettet forsamlingshus i længen mod vest, og på første sal var der ud over balkon til festsalen også indrettet kaffestue og mødelokale til sognerådet.
Brugsen eksisterede i mange år og fungerede som samlingssted både for indkøb med tilhørende snak og som det sted, man holdt sine fester. Senere blev festsalen, hvor der var afholdt mange baller og dilettantforestillinger inddraget som lager for brugsen, men der var fortsat mødelokaler.
Brugsen eksisterede frem til 1980, hvor FDB nedlagde den og solgte bygningerne til en læge. Han nærede stor veneration for livet i landsbyen og stillede gennem årene det tidligere butikslokale til rådighed for møder for beboerne, og Gl. Hasseris Landsbyforening brugte lokalerne, indtil huset senere blev solgt og bygget om til ejerlejligheder omkring år 2000.
Vandværket
Vest for brugsen, på samme parcel, lå landsbyens vandværk. Indtil midt i 1930erne havde hver gård sin egen brønd med pumpe ved husene, men vandkvaliteten var ikke overbevisende, så derfor var der stor tilslutning til et fælles vandværk, der siden ikke kun leverede i selve landsbyen, men også til de opvoksende omkringliggende villakvarterer.
Vandværket var det sidste fællesforetagende, der var tilbage i landsbyen, indtil det blev nedlagt i 1993, og vandforsyningen overgik til Aalborg Kommune. De penge, der var tilbage i kassen, blev anvendt til flere gode formål.
For det første holdt man en stor, legendarisk fest for landsbyens daværende beboere, og for det andet blev en del penge overdraget til Gl. Hasseris Landsbyforening med henblik på at finansiere et nyt oplag af Gårde og Huse i Gl. Hasseris, der ellers var blevet udsolgt.
Fællesskabet i Gl. Hasseris overlevede på den måde overgangen til bykvarter og eksisterer endnu i Gl. Hasseris Landsbyforening.
