En klassisk villa på toppen af Hasseris med skøn udsigt udover byen og Limfjorden.
BETALT INDHOLD
· Smukke højloftede stuer
· Skøn og meget privat have med solrige terrasser
· Masser af plads med hele 216 m² bolig og 60 m² god kælder
Se billeder nederst i artiklen.
Vær i ’Kridthuset’ hver eneste dag
Formuleringen ”at være i kridthuset” betyder ”at være vellidt”. Denne efterstræbte ejendom på toppen af M.A. Schultz Vej bærer navnet ”Kridthuset”, og det kan jo både handle om undergrunden i området, men det kan også handle om, at du med meget stor sandsynlighed vil elske at bo netop her for enden ad den blinde vej på en af byens allerbedste beliggenheder. Udsigten får de fleste til at falde bagover, og husets kvaliteter og elegance finder du sjældent så gennemførte.
Når du ankommer til ejendommen, og du har parkeret i eller uden for garagen, træder du op ad den majestætiske trappe til indgangspartiet. Du bliver budt velkommen i de grønne omgivelser, hvor du finder intet mindre end seks forskudte og solrige terrasser, hvor du har masser af privatliv og kan nyde udsigten over byen og Limfjorden. Bagest i haven er opført en hævet træterrasse med et formidabelt udsyn til fjorden.
”Huset ligger helt rigtigt på grunden i forhold til udsigten og solen, så du tydeligt kan se til Egholm, lufthavnen, fjorden og sågar helt ud til Rørdal og Vodskov fra den store terrasse på førstesalen. Der er sollys i haven om sommeren indtil kl. ni om aftenen. I haven har vi fået opført et fuldisoleret anneks med indlagt strøm i to etager bygget i rigtig skiffer. Det bliver brugt til opbevaring, men det har flere anvendelsesmuligheder”, fortæller sælger.
Plads til at leve i luksus
Når du træder ind i huset, vil du ikke være i tvivl om, at det er et æstetisk hjem med masser af sjæl og charme. Det er opført i 1912, og det ses i de velbevarede stuklofter, hyggelige karnapper, træpaneler og fine døre med udskæringer og glas. Den lyse spisestue med originale, høje træpaneler og fransk dobbeltdør indbyder til selskab, hvorfor der også er etableret et skønt barskab i en alkove.
”Her er et fantastisk lysindfald, som også fylder den tilstødende smukke stue via de store dannebrogsvinduer og karnappen. Huset er gennemgående blevet renoveret, så lofter, gulve og vægge står nye og pæne overalt i gode kvalitetsmaterialer”, siger sælger.
Der er også god spisebordplads i det elegante Rumas-køkken med elementer af kirsebærtræ, der ligger i åben forbindelse med alrummet. Der er to fine gæstetoiletter, og badeværelset på førstesalen er et skønt Clair Blanc marmor-badeværelse med to glashåndvaske og et dejligt, stort badekar, hvorfra udsigten også kan nydes. På førstesalen finder du også fire værelser, og der er også et stort værelse oppe under kip med synlige bjælkekonstruktion og skråvinduer, der kan bruges til gæster eller teenagerværelse med fantastisk udsigt.
Tæt på kultur og byen
M.A. Schultz Vej ligger i et af Aalborgs mest attraktive kvarterer på grund af sin nærhed til midtbyen, fjorden, mange kulturelle oplevelser samt gode skoler, institutioner og gymnasiet. Hvis du er friluftsmenneske, er der rigtig mange udflugtsmål til skov og vand ved kridtgraven, lystbådehavnen eller Fjordparken. I gåafstand kan du også nyde at kigge på international kunst på Kunsten, eller tage en frisk gå- eller løbetur i Mølleparken, hvor Aalborg Zoo også byder på oplevelser for små såvel som store dyreelskere. Turen ind til byen klares hurtigt på enten gåben eller cykel, og der er ikke langt med bil eller tog til lufthavnen. Infrastrukturen er i det hele taget i særklasse, da du også hurtigt kommer til motorvejen via Hobrovej.
Fakta om boligen
· Gulvene er i de fleste rum Trip Trap Massiv Merbau.
· Rumas-køkkenet er fra omkring år 2000.
· Brændeovn kan installeres via den gamle skorsten.
· Den tørre kælder har gode disponible rum, og vaskerum, og der er isat nyere vinduer i kælderen for ca. fem-syv år siden.
· Vinduer i køkkendør og ved køkken er med fjernstyrede persienner.
· Der er udarbejdet arkitekttegninger til anlæggelse af underjordisk garageanlæg til bilpark samt ny indkørsel helt op til ejendommen
M.A. SCHULTZ VEJ 16, HASSERIS, 9000 AALBORG
Kontant 9.494.000
Ejerudgift 5.641
Energimærke D
Kontakt Frank Andersen på 51 95 60 00 for mere info eller klik her.




































