International Baccalaureate er en international gymnasieuddannelse, hvor fag og pensum er det samme i hele verden.
Af Anne Mygind
En lille gruppe af vores IB-elever på Hasseris Gymnasium taler intet eller meget lidt dansk, når de starter på skolen – og ofte er de lige landet fra meget forskellige dele af verden. Mange er havnet i Aalborg på grund af forældrenes arbejde, nogle har flygtningebaggrund og få er her i flerårige EU-programmer.
Det sproglige og det kulturelle
Eleverne navigerer i deres dagligdag mellem forskellige sprog i forskellige kontekster. Deres undervisning foregår på engelsk, de taler modersmål hjemme (ofte flere sprog) – og så er resten af deres virkelighed på dansk.
Det betyder, at de gennem undervisningen på gymnasiet skal tilegne sig de sproglige og kulturelle kompetencer, der giver dem mulighed for at deltage i samfundet og ungdomslivet i Danmark.
Læse nyheder, gå på cafe, ringe til lægen, finde det billigste telefonabonnement, flirte med en sød pige, handle ind i Rema og gå til fodbold. Derfor har de et fag på gymnasiet, der hedder dansk som andetsprog.
Høflige morgenmadsgloser
For at støtte eleverne i at tilegne sig det ordforråd, der skal til for at kunne kaste sig ud i Danmark, består den daglige undervisning af en række aktiviteter, mine STX-elever ofte kaster lange blikke efter.
Vi spiser morgenmad sammen for at træne, hvordan man er høflig under et måltid på dansk – ’Vil du række mig kaffen?’, ’må jeg bede om smørret?’ og ’tak for mad’ er gode sætninger at kende, når man risikerer at skulle besøge en dansk familie.
Marcipanfigurer og rugbrødsmadder
Der er også havregrynskugler og marcipan på skemaet for at træne tallene; her skal eleverne have styr på priser, rabatter og måleenheder.
På samme vis arbejder vi praktisk med dansk grammatik – bordfodboldbordet bruges til træning af præpositioner, og en temaeftermiddag om nationalmadpakken med rugbrød var egentlig en kamufleret arbejdslejr i, hvordan verberne bøjes i de forskellige former.
Aktiviteterne visualiserer og tydeliggør for eleverne, hvordan den enkelte ordklasse bruges i kontekst, og ved at bruge hænderne og koble ordene op på en handling eller konkret situation, lagres sproget bedre i elevernes hjerner.
Hele Aalborg er vores klasseværelse
Det kræver temmelig meget mod af et ungt menneske at blive kastet ud i et nyt sprog udenfor gymnasiets mure.
Hvad nu, hvis jeg siger noget forkert? Hvad nu, hvis jeg ikke forstår? Hvad nu, hvis jeg ikke kan udtale de mange mærkelige vokaler korrekt?
Læs resten af artiklen i den trykte udgave eller klik her.
