Når du hører klokkerne i Hasseris Kirke ringe, er det de 12 friske medlemmer af Klokkelauget, der på skift trækker i rebene.
Oprindeligt blev Hasseris Kirke bygget uden et tårn. Kirkens klokke var derfor placeret i den vestvendte gavl, hvor den stadig hænger, og i øvrigt også anvendes nu og da.
Tårnets historie
Hasseris Kirke blev tegnet af arkitekt Ejnar Packness, og blev opført i perioden 1954 – 1956. Der blev ikke råd til et kirketårn, men fundamentet under våbenhuset var forberedt til at kunne bære et tårn, når der blev råd.
Det blev der, da Stinne og Martinus Sørensens Fond donerede midler til at bygge for. Fonden havde tidligere doneret et klokkespil, som var anbragt under kirkens tag. Alle klokkerne blev flyttet til det nye tårn, som stod færdigt i 1985.
Samme år blev Klokkelauget stiftet på initiativ af sognepræst Knud Aage Hansen og arkitekt Børge Ruby, og laugets medlemmer har siden 1. søndag i advent 1985 varetaget ringningerne.
Klokkelauget er en selvstændig forening, bestående af frivillige mænd.
I dag er der 12 medlemmer af Klokkelauget med arkitekt Ole Knudsen som Oldermand. Blandt de 12 medlemmer af lauget er Ole Dahl, som har været med siden starten.
På besøg i tårnet
hasserisavis.dk spurgte Oldermanden, om vi måtte besøge dem, og vi blev venligt inviteret en tur op i tårnet på Kristi Himmelfartsdag ved 9-tiden, så vi kunne overvære ringningen inden gudstjenesten kl. 10.00.
I tårnet står seks af laugsmedlemmerne klar til dagens ringning. Men inden da får vi lejlighed til at kigge op til klokkerne i etagen oven over. Det er imponerende at se alle klokkerne, både de store, der bruges til ringning, og de 26 mindre, som bruges til at spille salmemelodier på, efter programmering af organisten.
Tovene til de klokker, der skal bruges til ringningen, er ført gennem loftet, så laugsmedlemmerne kan betjene klokkerne i rimelig ro. Ringningen er meget nøje timet, og præcis på tidspunktet går ringningen i gang. Både jeg og min medbragte ‘fotograf’, journalist Helena Ravnsbæk får også lov til at ringe med en klokke, og jeg må indrømme, at Helena betjener klokken væsentligt bedre end mig.
En lille snaps
I pausen mellem ringningerne, bliver vi budt på en lille snaps, som er betalt af et laugsmedlem, der har overtrådt én af laugets regler, for eksempel for sent fremmøde eller fravær uden afbud. Samtidig får vi en hyggelig snak om kirken og Klokkelauget. Det musikalske ansvar er lagt i organistens hænder, som derfor bestemmer hvordan og hvornår, der skal ringes.
Derudover er der tilknyttet en ‘Laugsmoder’, som er den formelle kontakt til kirken. Laugsmoder er sognepræst og kirkebogsførende Anne Sofie Bredmose Jakobsen.
Normalt møder der fire laugsmedlemmer frem til ringningerne. Derudover holdes der laugsmøde én gang om året, og én gang om året mødes man til en lille fest, hvor laugsbrødrenes hustruer er inviteret med. De kaldes naturligvis ‘Klokkeblomsterne’.
Fællesskabet i Hasseris
Klokkelauget i Hasseris Kirke er i følge Oldermanden det eneste der, så vidt vides findes i Danmark. Der er således tale om en helt unik institution, og endnu et eksempel på, at i Hasseris findes der en helt særlig virkelyst, som forstærker fællesskabet i vores bydel.
Hvis du har lyst til at blive medlem af Klokkelauget, skal vi hilse fra Oldermand Ole Knudsen og sige, at man er velkommen til at kontakte ham på ok@hasseris.dk
