Nitrat i Aalborgs drikkevand: Sundhedsrisiko eller overreaktion?

Indlæg af Regnar Simonsen
Lektor og cand.scient. i fysik, kemi og astronomi

Det er løbende blevet diskuteret, om nitrat i drikkevand udgør en sundhedsrisiko. Onsdag den 28. maj var der for eksempel en artikel i Nordjyske, hvori der stod, at Aalborg Kommune har bevilget 645 millioner kroner til at sænke niveauet af nitrat i drikkevandet. Dette beløb svarer til en årlig betaling på 1000 kroner pr. husstand med to personer.

Forskning om nitrat og sundhed
Der er ingen tvivl om, at intentionen er rigtig god, nemlig at sikre rent drikkevand i hanerne. Men målet kan ikke være 100 % rent vand, da såkaldt demineraliseret vand ikke har nogen smag og derfor ikke opfattes som godt drikkevand. I det, man kalder rent vand, er der et naturligt indhold af en lang række ioner som sulfat, calcium, natrium, carbonat, kalium, chlorid og nitrat. Disse ioner stammer fra de jordlag, hvorfra drikkevandet kommer, og vil derfor forekomme i helt rent kildevand.

Det store spørgsmål er nu, om det ud fra en sundhedsmæssig vurdering kan betale sig at fjerne nitrat fra drikkevandet. I artiklen i Nordjyske påstås, at nitrat i drikkevand er skyld i 74 tilfælde af tarmkræft om året i Aalborg Kommune. I hele Danmark konstateres tarmkræft for omkring 5000 personer om året, og det er vurderet, at ud af disse estimeres de 127 at være forårsaget af nitrat i drikkevandet. Det betyder altså, at over halvdelen af nitratrelaterede tilfælde af tarmkræft i Danmark skulle forekomme i Aalborg Kommune (som kun besidder 4 % af Danmarks befolkning).

Uforholdsmæssige tal kræver bevis
Man bør dokumentere, at dette rent faktisk er tilfældet, og denne dokumentation burde foreligge, inden man bevilgede flere hundrede millioner kroner. Hvis alle tilfælde af tarmkræft fordeles jævnt på landsplan, skulle der i Aalborg Kommune forekomme 188 tilfælde om året, og kun fem af disse formodes at skyldes nitrat. Det vil sige, at hvis der faktisk skulle være 74 tilfælde på grund af nitrat i Aalborg Kommune, skulle kommunen have 15 gange flere tilfælde i forhold til andre byer som Randers, Aarhus og Odense. Det burde være forholdsvist simpelt at påvise denne store forskel.

Faktisk udgør drikkevand også en minimal kilde til nitrat. Indholdet af nitrat ligger typisk mellem 2 og 15 mg/liter, og stort set alle boringer opfylder grænsen på 50 mg/liter, som er anbefalet af EU og WHO. I salat og rødbedesaft er der omkring 2000 mg/liter. Hvis du drikker 1 liter rødbedesaft, skal du drikke omkring 200 liter vand for at indtage samme mængde nitrat. Så langt det meste nitrat kommer fra andre kilder end drikkevandet. Typisk kommer 85 % af nitrat fra mælkeprodukter, frugt og grønt, mens 5 % kommer fra drikkevandet. I kødprodukter er der næsten ingen nitrat (men der kan være tilsat nitrit).

Nitratens dobbeltrolle i sundhedsdebatten
Nitrat kan faktisk også være gavnligt for kroppen. Flere forskere mener, at nitrat kan forebygge hjertekarsygdomme og reducere antallet af tilfælde af diabetes og demens. Hjerteforeningen anbefaler således ekstra nitrat i kosten, hvis man har forhøjet blodtryk. For at sætte det hele lidt på spidsen kan en konsekvens af at sænke indholdet af nitrat være, at flere dør af hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk. Endelig diskuteres det også blandt forskere, om nitrat i drikkevand har nogen nævneværdig betydning. Professor Jens R. Andersen ved Institut for Human Ernæring udtaler: ”Jeg må ærligt indrømme, at vi på nuværende tidspunkt ikke har nogle videnskabelige beviser for, at nitrat er kræftfremkaldende.”

Undersøgelser fra GEUS viser, at der kan være en sammenhæng mellem nitrat og kræft, men det behøver ikke nødvendigvis være en årsagssammenhæng. Der kan måske være en fælles årsag som for eksempel fed mad, rygning og mange andre faktorer. Ved undersøgelser med mange personer er det jo i praksis svært at finde to identiske befolkningsgrupper, hvor den eneste forskel er nitrat i drikkevand.

Kræver dokumentation
Man kan altså konkludere, at en vurdering af betydningen af at sænke indholdet af nitratindholdet ikke er entydig. Men også at man burde fremlægge en dokumentation for, at der i Aalborg Kommune er en voldsom stor overrepræsentation af nye nitratrelaterede tilfælde af tarmkræft i forhold til andre større byer som Aarhus og Randers, hvor nitratindholdet i drikkevandet er noget lavere.

Læs resten af juli-avisen her