Indlæg af psykolog Mathilde Serup
AI kan hjælpe os med at se en situation fra flere vinkler. Men når vi spørger den til råds om livets svære valg, bør vi huske, at et overbevisende svar ikke nødvendigvis er et godt råd.
Der er sket et skred i den måde, vi bruger kunstig intelligens på. For få år siden talte vi primært om AI som et værktøj, der kunne hjælpe med at effektivisere vores arbejde ved eksempelvis at skrive en tekst eller finde information. I dag er brugen af AI for mange blevet noget mere end det. Vi bruger den ikke bare til at løse opgaver, men til at tænke sammen med os. Vi spørger AI, hvad vi skal svare på en svær besked. Om vi overreagerer i en konflikt. Hvordan vi skal håndtere en kollega, der går os på nerverne. Om vi skal sige vores job op. Det er ikke svært at forstå hvorfor. AI er altid tilgængelig, og den kan på få sekunder formulere et svar, der virker både reflekteret og nuanceret. Og det kan føles som en stor hjælp, særligt når vi selv står midt i noget, der føles kaotisk. Men netop dér opstår også et psykologisk dilemma. For det, der føles som forståelse, er ikke nødvendigvis det samme som dømmekraft. AI er meget god til at skabe sammenhæng i den information, vi giver den, og formulere svar, der virker overbevisende. Det er dens styrke, men også noget, der kan gøre det svært at forholde sig kritisk til svaret.
AI ser kun vores version
Det bliver særligt tydeligt, når vi bruger AI til spørgsmål uden ét korrekt svar. Hvis vi spørger, hvorvidt vi bør sige ja eller nej til en vigtig beslutning, afhænger vurderingen af kontekst og detaljer, som måske aldrig kommer med i vores beskrivelse. Vi mennesker er nemlig ikke neutrale fortællere om vores eget liv. Vi husker bestemte ting, glemmer andre og påvirkes af vores følelser. Hvis vi allerede tror, at en kollega ikke respekterer os, vil vi lettere lægge mærke til det, der bekræfter den fortælling. AI får derfor ikke adgang til situationen, men til vores version af den. Den har ikke hørt tonefaldet, set kropssproget eller oplevet det, der ligger forud for episoden. Vores egen fortolkning sniger sig nemlig ofte ind i spørgsmålet og bliver dermed en del af præmissen for svaret. Alligevel kan svaret føles som en neutral vurdering udefra.
Sproglig sikkerhed er ikke sikker viden
Det er særligt vigtigt, fordi vi ofte søger sparring, når vi er stressede, vrede eller usikre. Netop dér længes vi efter klarhed, og et tydeligt AI-svar kan opleves som en lettelse. Men sproglig sikkerhed er ikke det samme som sikker viden. Et svar kan være elegant formuleret og stadig være forkert. Det kan være empatisk og samtidig bygge på en misforståelse eller mangle afgørende oplysninger. Nyere forskning peger på, at vi kan komme til at stole for meget på AI’s anbefalinger, særlig når svarene virker overbevisende, og situationen er kompleks, og anbefalingerne samtidig bekræfter det, vi allerede tror. Man kan selvfølgelig bede AI om at udfordre ens antagelser eller pege på blinde vinkler. Men vi sætter stadig selv rammen. Vi definerer problemet, vælger oplysningerne og bestemmer, hvilke perspektiver der skal undersøges.
Mennesket skal træffe beslutningen
Her kan et andet menneske noget, AI ikke kan på samme måde. Ikke fordi vi mennesker er frie for bias eller blinde vinkler, men fordi vi kan bringe erfaring og egne perspektiver ind i samtalen. Et menneske kan ikke kun svare på det spørgsmål, vi stiller, men også udfordre den måde, vi har forstået problemet på, som ikke nødvendigvis kan formuleres i en prompt. Det afgørende er derfor ikke, om vi bruger AI, men hvilken rolle vi giver den. AI kan være en stærk hjælp, når vi skal sætte ord på noget svært, skabe overblik eller undersøge en situation fra flere vinkler. Men et overbevisende svar er ikke det samme som god dømmekraft. Dømmekraft formes også af erfaring, værdier, relationer og situationsfornemmelse, og den udvikles ofte netop i mødet med andre mennesker, som kan udfordre os på måder, vi ikke selv havde forudset. AI kan pege på muligheder og konsekvenser, men den skal ikke leve med dem bagefter. Derfor bør AI ikke erstatte menneskelig sparring eller vores egen dømmekraft, men bruges som et redskab, der kan kvalificere begge dele.
Læs resten af oktober-avisen her
