I denne artikel skal det handle om de huse og steder, hvor det sognekommunale styre holdt til gennem perioden fra 1842-1970, da Hasseris var en selvstændig kommune.
Fra april 1970 indgik den tidligere Hasseris Kommune i den nye storkommune Aalborg Kommune. Det skete ikke uden modstand, da indbyggerne i Hasseris, især i villabyen, var glade for deres kommunale selvstyre.
Det var nok særligt den lave kommuneskat, som den velhavende kommune kunne tillade sig at have, der hægedes om, men der var også en ret stærk selvbevidsthed i Hasseris, som f.eks. førte til, at man kaldte kommunestyrets administrations- og mødested for et rådhus.
Det er ellers et ord, der brugtes om et hus i en købstad, hvor borgmester og byråd holdt til.
I Hasseris var der dog hverken borgmester eller byråd, men derimod en sognerådsformand og et sogneråd. Når man anvendte ordet rådhus, var det udtryk for en stærk trang til at være en selvstændig by i stedet for at være forstad til Aalborg.
Hvordan det ellers kom til udtryk, kan nok fortjene en nærmere beskrivelse, men det bliver en anden gang. I denne artikel skal det handle om de huse og steder, hvor det sognekommunale styre holdt til gennem perioden fra 1842-1970, da Hasseris var en selvstændig kommune.
Det kommunale styre og det første ”rådhus”
I 1842 oprettedes såkaldte sogneforstanderskaber i hvert landsogn. Man anvendte den gamle kirkelige inddeling i sogne som afsæt for at skabe en helt ny lokal administrationsform, hvor der indførtes de første rudimenter af det, der senere blev til det kommunale demokrati.
Det var i første række kun fattigforsorg, skolevæsen og vedligeholdelse og anlæggelse af veje, der ikke indgik i det overordnede vejsystem, som de nye organer skulle tage sig af. Men normalt regner man 1842 for startåret for det kommunale selvstyre.
I Hasseris, der frem til 1929 hed Budolfi Landsogn, fik vi således også eget sogneforstanderskab.
Mødested for det nye sogneforstanderskab var til at begynde med i skolen på Bygaden 70 (dengang Husgaden).
Her blev det første møde i det nye organ afholdt 14. januar 1842. I løbet af det første år tog man så fat på de opgaver, der var lagt under det nye organ. Det var især vedligeholdelse af de kommunale veje, der var nyt, mens skoleforhold og fattigvæsen i forvejen var områder, som man i kommissioner havde varetaget lokalt med præsten, herredsfogden og udpegede repræsentanter for de bedrestillede af landmændene. Der var reelt kun to veje, som skulle vedligeholdes og blev betragtet som offentlige veje.
Den ene var vejen fra bygrænsen til Aalborg til Gammel Hasseris. Den anden var nuværende Sofiendalsvej mod nordøst frem til rundkørslen og derfra mod øst til hovedvejen ved Mariendals Mølle (østlige del af Skelagervej).
Møderne blev afholdt i den nordlige ende af skolehuset, der således kan opfattes som Hasseris’ ældste rådhus. Skolen fungerede gennem 69 år som mødested også for det fra 1867 etablerede sogneråd helt frem til 1911, hvor skolen blev nedlagt ved ibrugtagningen af Gl. Hasseris Skole og Sofiendal Skole.
Det andet ”rådhus”
Det næste sted, hvor sognerådet fast afholdt møder, og som derfor må opfattes som ”rådhus”, var i Hasseris Brugsforenings mødelokale på 1. sal over Brugsen i Bygaden. Det var et meget passende sted i betragtning af, at Brugsen var opført der, hvor Gl. Hasseris’ stævnehus lå.
Det var det hus, bønderne opførte efter branden i 1781 til at holde møder om landsbyens dyrkningsforhold og andre fællesanliggender i, og som egentlig var blevet overflødigt efter alle landsbyens gårde var overgået til selveje. Det lå i øvrigt over for det sted, hvor den oprindelige skole havde ligget på fællesjord, og hvor de såkaldte skrænthuse er opført i dag.
Hasseris Brugsforening lagde lokaler til sognerådets arbejde fra 1911 til 1918, hvor et nyt sted blev sæde for kommunen.
Det tredje ”rådhus”
Den sognekommunale administration havde ikke egne lokaler og heller ikke rigtig nogen ansatte til at administrere, mens protokoller og papirer typisk lå privat hos sognerådsformanden eller hos andre medlemmer af rådet.
Efterhånden som sognerådene fik flere og flere opgaver blev det uholdbart, at der ikke var et egentligt kommunekontor. Samtidig var det befolkningsmæssige tyngdepunkt i kommunen flyttet, fordi villabyen var vokset frem og havde udfyldt stort set hele området mellem Svalegårdsvej og Aalborg.
Det skabte også et behov for en ekstra skole til de mindste børn i villabyen, så for at slå to fluer med et smæk besluttede sognerådet at bygge en skole i sammenhæng med et nyt rådhus på en grund i villabyen, nuværende Hasserisvej 139.
Af forskellige årsager blev det ikke helt til noget med planerne, der ellers var ret ambitiøse. Det var kun skolebygningen til de mindste skolebørn, der blev opført. Den havde to klasselokaler, men behovet var på grund af det begrænsede antal tilmeldte børn kun til et lokale. Det andet klasselokale kunne så passende bruges af den kommunale administration. Senere overtog kommunen hele bygningen og byggede den om, så den passede til sin funktion som administrationsbygning. Den fungerede som kommunekontor helt frem til 1958.
Det fjerde ”rådhus”
Den kommunale administration voksede stærkt i takt med de øgede opgaver, som blev tillagt sognekommunerne, og derfor fandt sognerådet, at man måtte finde større lokaler til at varetage nogle af de mange nye opgaver som biblioteksdrift, og til at lægge rum til møder i de udvalg, som sognerådet efterhånden nedsatte for at fordele opgaverne.
Læs resten af artiklen i den trykte udgave eller her på netavisen.
