Sara Dommerby Toft: – Det kan godt være sjovt at gå til præst

Sognepræsterne i Hasseris Kirke er ikke blege for indimellem at ryste posen og afsøge og eksperimentere med nye metoder i konfirmationsforberedelsen for at gøre undervisningen engagerende og samtidig imødekomme de unges udfordring med at koncentrere sig. Vi har talt med sognepræst Sara Dommerby Toft, der i mere end ti år har undervist konfirmander.

Hvert år går 7. årgang fra Stolpedalsskolen og Gammel Hasseris Skole til præst hos de fire præster i Hasseris Kirke. Her bliver de unge mennesker, hvoraf hovedparten er 13-14 år gamle, introduceret for kirken og kristendommen, ligesom store spørgsmål vendes. Traditionelt har undervisningen været stillesiddende tavleundervisning og udenadslære, men det kan for mange i den alder være en stor mundfuld – i hvert fald hvis man spørger Sara.

”Til præst laver vi mange forskellige ting, og vi kommer blandt andet ind på tunge emner. Nogle har fordomme om, at alt, der har med kristendom og gamle dage at gøre, er kedeligt. Så kunsten består i at vække interesse for noget, som de unge ikke troede var spændende. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at unge i den alder kan have svært ved at sidde stille og bevare koncentrationen i længere tid. Sådan har det altid været. Men i de sidste ti år er vi alle sammen, både voksne og børn, blevet mere eller mindre afhængige af interaktionen med vores mobiler. Derfor passer den gamle undervisningsmetode ikke altid. Men jeg tror på, at man med de rette metoder kan fastholde de unges fokus og samtidig gøre konfirmationsforberedelse til noget sjovt og spændende,” fortæller Sara.

Kreative greb i undervisningen
For at imødekomme den tilbagevendende udfordring med at holde de unge konfirmanders koncentration i de timer, en lektion varer, er Sara ikke bleg for at bryde med traditionerne, når det kommer til selve undervisningsformen. Dette involverer tiltag, der ud over at fastholde koncentrationen, også skal gøre undervisningen mere engagerende og afføde refleksion. Det er dog ikke noget, hun er alene om. Mange præster benytter sig således af leg og bevægelse, kreativitet og øvrige greb for at gøre undervisningen levende.

”I forbindelse med hver enkelt lektion får mine konfirmander udleveret papir og farveblyanter, som de er velkommen til at bruge, mens jeg står og underviser. Når man har mobilabstinenser, er det et godt alternativ at tegne, og jeg oplever ofte, at det skaber en ro, hvilket gør det lettere for dem at holde fokus og absorbere tanker og indtryk,” lyder det fra Sara, som fortsætter:

”Det hvide papir kan også erstattes med teksten til selve den historie, vi arbejder med. Når jeg gennemgår en historie i Bibelen, har jeg eksperimenteret med at bede mine konfirmander om at nedfælde deres oplevelse af historien gennem en tegning på siden med tekst. Det fører til en masse interessante snakke, og det giver dem en mere konkret og visuel forbindelse til det, de præsenteres for.”

Walk’n’talk er et hit
Ud over at lade sine konfirmander tegne i timen og farvelægge Biblen er walk’n’talk noget, som går igen i Saras undervisning – og det med god grund. Hun oplever nemlig, at det er lettere for de unge at holde fokus. Derudover lærer de ikke blot om den kristne tro, men får også mulighed for at reflektere over, hvad troen betyder for dem personligt.

”Bevægelse gør noget ved koncentrationen. Når vi går, åbner man op for nye tanker, ligesom det bliver lettere at tale om ellers tunge emner. På denne måde skabes en afslappet og åben atmosfære, hvor de unge kan reflektere over tro, liv og eksistens uden at sidde fast i de stive rammer af undervisningen. Troen og de bibelske historier er tidløse. Men hvordan vi formidler dem, kan ændre sig. Det handler derfor om at finde metoder, der engagerer de unge, og walk’n’talk er et hit,” slutter Sara Dommerby Toft.

Dette års hold af konfirmander fra Stolpedalsskolen og Gammel Hasseris Skole udklækkes i Hasseris Kirke de første to weekender i maj.

Læs resten af apriludgaven i vores arkiv.