• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem By & Bolig

Skarpe protester mod Rema 1000 butik ved udsat vejkryds

Skarpe protester mod Rema 1000 butik ved udsat vejkryds

Foto: Jesper Franzen.

Jens SkovgaardAf Jens Skovgaard
13. august 2024

Et forslag om at placere en Rema 1000 butik på hjørnet af Skelagervej og Bygaden Syd er sendt i fordebat. Forslaget møder mange protester fra beboere i området.

Den 21. juni sendte Aalborg Kommune et forslag om to nye dagligvarebutikker i Gl. Hasseris ud i en såkaldt fordebat, som er forløberen for en lokalplan.

Ved siden af den nuværende Netto-butik på Skelagervej ønskes der placeret en LIDL-butik, og på hjørnet af Skelagervej og Bygaden Syd (vest for Bygaden) ønskes placeret en Rema 1000 butik.

Beboerne i området er blevet orienteret om fordebatten via et elektronisk brev, som oplyser, at høringsfristen løber frem til den 14. august. På trods af, at fordebatten altså er placeret i ferieperioden, har en lang række beboere indsendt skriftlige høringssvar, hvor langt den overvejende del er imod en placering af en dagligvarebutik på Skelagervej/Bygaden.

Rema i baghaven

Mange påpeger, at der allerede nu er problemer med at passere Skelagervej på grund af trafikken. Desuden er ‘det skæve kryds’ ved Skelagervejs udmunding i Hasseris Enge Syd, som er præcis der man ønsker en Rema 1000 butik placeret en kilde til frustration fra både gående og trafikanter.

Trine Binett Jørgensen, der er formand for grundejerforeningen Hasserislunden, har henvendt sig til hasserisavis.dk for at fortælle om grundejerforeningens holdning i sagen.

Grundejerforeningen Hasserislunden omfatter de 22 boliger på Kringelhøj, som er den lukkede villavej, der får en evt. Rema 1000 butik ‘i baghaven’. For at få plads til en dagligvarebutik, skal der opkøbes seks boliger på hjørnet af Skelagervej og Bygaden Syd. De seks boliger er i dag naboer til bebyggelsen på Kringelhøj.

hasserisavis.dk omtalte for noget tid siden interessen fra Rema 1000 for at placere en butik på stedet. Anledningen var, at Rema 1000 allerede på det tidspunkt havde henvendt sig til de seks ejere med til om at købe ejendommene. I følge Trine Jørgensen har Rema 1000 oplyst, at én af ejendommene er blevet opkøbt af Rema 1000.

Trafikale gener

Overfor hasserisavis.dk giver Trine Jørgensen udtryk for, at hun og de øvrige ejere på Kringelhøj “er chokerede over, at det overhovedet overvejes at lave en så indgribende forandring af vores nabolag”.

Hun er bevidst om, at der naturligvis kan ske bygningsmæssige forandringer i det område, man bor i, men at der ligefrem planlægges en stor dagligvarebutik med en tilsvarende stor p-plads, og masser af trafik til og fra butikken, ligger langt ud over hvad hun betragter som rimeligt.

Trine Jørgensen er opmærksom på, at kommunen har oplyst, at den planlægger en lysregulering i det skæve kryds, hvor butikken planlægges placeret. Men hvordan det lige kan lade sig gøre på en hensigtsmæssig måde, er hun meget i tvivl om.

I det høringssvar, som grundejerforeningen Hasserislunden har indsendt, omtales en lang række ulemper for beboerne. Kødannelse på Bygaden Syd, som forhindrer udkørsel, trafikstøj både fra vejene og parkeringsområdet samt varetransport til butikken er blot nogle af de ulemper, som beboerne kan imødese ved at placere en dagligvarebutik på stedet.

Læs resten af augustudgaven i vores arkiv!

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Fra Dubai til Aalborg: Nu sælger Mark Andersen liebhaveri i Aalborg
By & Bolig

&LIVING kan bryste sig af høje salgsrater og stor efterspørgsel

10. marts 2026
Nye parkeringsskilte i Hasseris Bymidte skal skabe klarhed
By & Bolig

Nye parkeringsskilte i Hasseris Bymidte skal skabe klarhed

3. marts 2026
Venstre-politiker er klar til endnu en tørn
By & Bolig

Venstre-politiker er klar til endnu en tørn

27. februar 2026
Præcisering af parkeringsregler i Hasseris Bymidte
By & Bolig

Præcisering af parkeringsregler i Hasseris Bymidte

26. februar 2026
Historisk gård på Lilletoften står over for stor renovering
By & Bolig

Historisk gård på Lilletoften står over for stor renovering

22. februar 2026
Næste
Få overblik over billetter til Nordjysk Madfestival 2024

Få overblik over billetter til Nordjysk Madfestival 2024

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.