Historien om Hasseris’ første vandværk fortæller om initiativ, fællesskab og en infrastruktur, der blev afgørende for bydelens udvikling.
En helt basal forudsætning for, at man kan bosætte sig i et område, har altid været, at der skulle være adgang til vand: til at drikke, til madlavning, til vask og til at bygge. Da villakvarteret i Hasseris udviklede sig, havde de første ejendomme deres egne brønde, men det var ikke givet, at man kunne grave brønde alle steder, hvor der blev udstykket grunde, og derfor måtte der findes løsninger på vandforsyningen ret hurtigt, efter de første villaer blev bygget. Derfor mødtes 11 beboere fra villabyen den 11. juli 1893 og stiftede et aktieselskab, der skulle etablere et vandværk med brønd, pumper, vandbeholder, vandledninger og målere. Der skulle indbetales en aktiekapital på 8000 kroner, som var delt ud på aktier med 250 kroner i pålydende. Fem af aktionærerne tegnede sig for fire aktier á 250 kroner, nemlig boghandler M.A. Schultz, fabrikant Wibroe, fabrikant Rafn, apoteker Strøyberg og forretningsfører E. Schneider. Enkefru Skibsted tegnede sig for tre aktier (750 kroner), entreprenør Voss, vejinspektør Schlegel, købmand Bindslev og konsul Worm tegnede sig for to aktier (500 kroner), mens cand.polyt. Knudsen tegnede sig for én aktie (250 kroner). Selskabet med navnet Villakvarterets Vandforsyning blev behørigt stiftet med vedtægter, der udførligt gjorde rede for aktiviteter og betingelser, og disse blev ført ind i forhandlingsprotokollen. Den første bestyrelse bestod af C. Rafn, vejinspektør Schlegel og forretningsfører (direktør) E. Schneider. Formanden skulle ud over dette hverv også varetage posten som regnskabsfører og kasserer.
Etableringen af vandværket
Der blev købt et grundstykke (nuværende Poppelvej 25), og der blev indrettet vandværk med brønd, pumper og beholder. Pumperne skulle drives af både en vindmotor (vindmølle) og en dampmaskine. Vandbeholderen voldte tilsyneladende visse problemer, da bestyrelsen bemyndigedes til at tilbageholde en del af det beløb, der skulle betales for anlægget. Den var ikke tæt, og der blev ikke betalt, før det problem var løst. Der blev desuden nedlagt vandrør frem til alle de ejendomme, der var berettiget til at aftage vand, og der blev ført rør ind i husene og opsat vandmålere. Der blev også opsat et antal brandhaner, så man var sikret vand i tilfælde af ildebrand.
Alt dette skulle jo finansieres af det, leveringen af vand kunne indbringe, ligesom aktionærerne var sikret et afkast på mindst fem procent af deres indbetalte aktiekapital. Prisen skulle således sættes efter dette, og de første år var prisen fire øre pr. tønde leveret vand. Hvert år blev regnskab over det leverede vand til hver af aftagerne ført ind i protokollen, og det giver et interessant overblik over, hvor hurtigt villabyen udviklede sig. Det gik stærkt de første år. I det første hele driftsår 1894-95 (fra den 1. november 1894) var der ud over de 11 aktionærer kommet 10 nye villaer til, ligesom selskabet også leverede vand til Aalborg Kommunes epidemilokaler på Skovbakken og til Skydeselskabets faciliteter i samme område. Der var således 23 aftagere det år, og de havde samlet forbrugt 16.231 tønder vand, hvilket havde givet en samlet indtægt på 846,45 kroner. Året efter var der kommet to nye forbrugere til, så man kom op på 25 aftagere.
Udvidelse og pres på vandet
I 1897 viste det sig, at det var nødvendigt at etablere en ekstra vandbeholder, både fordi den første gav problemer, og fordi der var et stigende vandforbrug. Til formålet vedtoges det på en ekstraordinær generalforsamling i juni at købe et grundstykke af enkefru Voss ved siden af det allerede etablerede vandværk, så man kunne foretage udvidelsen. Ved samme lejlighed købte selskabet de to aktier, som enkefru Voss havde overtaget fra sin afdøde mand. Denne har lagt navn til Vossvej, der er beliggende, hvor han havde sin ejendom. Samme år var der i øvrigt kommet fire nye aftagere til. Det var fire nye huse under opførelse, der fik leveret vand til formålet, så der var 29 brugere. Året efter var de blevet almindelige aftagere af vand, mens der blev leveret vand til flere nybygninger. I 1898-99 var der således hele 45 aftagere af vandværkets vand, og der begyndte at komme pres på anlægget. Ved århundredeskiftet var der 54 aftagere, hvoraf de syv var nybyggerier. Det gik fremdeles godt, og prisen på vandet var stabil på fem øre pr. tønde vand. De følgende to-tre år var præget af stagnation. Lige i de år var der krise i Aalborg, og ser man på navnene på villaejerne og bygherrerne på de nye villaer i Hasseris Villaby, er de alle beskæftigede i Aalborg eller virksomhedsejere og -ledere samme sted. Dårlige tider i Aalborg var også dårlige tider i Hasseris.
Stigende forbrug og udvikling
I 1903 var vindmotoren (for tredje gang på 10 år) blevet stærkt beskadiget i en storm, og det gav problemer, da den skulle repareres. Det firma, man havde bestilt til arbejdet med reparation, viste sig ikke at kunne levere, og der måtte anskaffes en helt ny vindmotor. Bestyrelsen var på samme tid blevet klar over, at der skulle skaffes mere aktiekapital til at klare det stigende pres på vandforsyningen. Der var begyndt at komme byggeaktivitet igen, og en del maskineri og andet skulle fornys. Man var også stødt ind i det problem, at der var kommet flere villakvarterer i Aalborgområdet, og derfor var en navneændring blevet aktuel. Efter aktieudvidelsen var kapitalen 22.500 kroner fordelt på 90 aktier med i alt 12 aktionærer ifølge protokollen. En af de nye aktionærer var Hasseris Villakvarters Grundejerforening med 10 aktier, og det pegede fremad mod nye tider for vandværket, der efter vedtagelse af nye vedtægter kom til at hedde A/S Hasseris Villakvarters Vandværk. Der var i året for aktieudvidelsen i 1904 62 aftagere af vand fra værket, der havde leveret 37.067 tønder vand, noget mere end det dobbelte af produktionen det første år.
Hasseris Villakvarters Grundejerforenings interesse
I 1906 behandlede generalforsamlingen et forslag fra Hasseris Villakvarters Grundejerforening om, at man skulle være medlem af denne, hvis man skulle aftage vand fra vandværket. Det forslag blev vedtaget. Det var sammen med aktieposten på 10 aktier, som grundejerforeningen ejede, tegn på øget interesse fra foreningen på at overtage indflydelsen på vandforsyningen. Det gav god mening, i betragtning af, at det var en livsvigtig funktion for foreningens medlemmer, at de kunne sikres stabil vandforsyning. Det udmøntede sig også i, at Hasseris Villakvarters Grundejerforening i 1910 tilbød at købe alle aktierne i vandværket. Der blev indgået en købsaftale med en gradvis overtagelse frem mod 1918, hvorefter alle aktier skulle være opkøbt og det fulde ansvar og den fulde bestemmelse over vandforsyningen overgik til grundejerforeningen. Indtil overtagelsen var komplet, blev der indsat en bestyrelse på tre, hvoraf de to repræsenterede aktieselskabet og den tredje grundejerforeningen. Fra 1918 ophørte aktieselskabet altså, og vandforsyningen blev en del af grundejerforeningens virksomhed.
Læs september-avisen her
