For 125 år siden så skolehverdagen i Hasseris ganske anderledes ud end i dag. En undervisningsplan fra 1902 giver et indblik i datidens fag, skoledage og vilkår for eleverne.
I lyset af den opstandelse, som dårlige resultater af de målinger, der er foretaget af folkeskolens elevers præstationer – den såkaldte PISA-undersøgelse – har skabt, kan det være interessant at kigge på, hvordan skoleforholdene var før i tiden, også lokalt i Hasseris, eller Budolfi Landsogn, som området hed tidligere. Det er så heldigt, at der i protokollen for sognerådet i Budolfi Landsogn findes indført et skoleplanforslag udfærdiget af de to lærere, førstelærer Johs. Andersen og andenlærer J.J.P. Hansen. Det er godkendt og anbefales til sognerådets vedtagelse af skolekommissionen den 10. januar 1901 og skulle gælde for året 1902.
Undervisningens rammer
Undervisningsplanen for Hasseris Skole gjaldt for både drenge og piger, bortset fra to fag: Drengene skulle have gymnastik, mens pigerne skulle have ”kvindelig håndgerning”. Selvom planen var udfærdiget i kraft af en ny skolelov fra 1899 og dermed kunne tænkes at være moderne, var det altså endnu kun drenge, der skulle have gymnastik, mens pigerne skulle lære at strikke, hækle og lave mad.
Planen er i øvrigt udarbejdet ret minutiøst for hvert klassetrin med tilhørende beskrivelse af undervisningstiden: 1. klasse skulle i sommerhalvåret møde mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra klokken 8 til klokken 11.30 og 12 til 15.30 og i vinterhalvåret tirsdag og torsdag fra klokken 8.30 til klokken 12 og fra klokken 13-15.30. Der var altså skolefri om onsdagen i sommerhalvåret, og kun skolegang tirsdag og torsdag om vinteren for de yngste elever. I 2. klasse var der skolegang tirsdag, onsdag, torsdag og lørdag fra klokken 8-11.30 og igen klokken 13-15.30 om sommeren, og om vinteren tirsdag og torsdag fra klokken 8.30-12 og klokken 13-15.30.
De to yngste klassetrins forholdsvis omfattende skolegang om sommeren afspejler, at de yngste elever ikke forventedes at skulle deltage så meget i landbrugsarbejdet, som man regnede med de lidt ældre elever skulle. Det fremgår nemlig, at i 3. klasse gik man i skole onsdag og lørdag i sommerhalvåret, mens der var fire skoledage om ugen i vinterhalvåret, nemlig mandag, tirsdag, fredag og lørdag. 4. klasse skulle i skole mandag og fredag i sommerhalvåret, og mandag, onsdag, fredag og lørdag i vinterhalvåret. Timetallet de enkelte dage var det samme for alle fire klassetrin.

Særlige forhold i Hasseris
Resultatet af denne plan ville give børnene i 1. og 2. klasse 124 skoledage à seks timer, i alt 744 timer på årsbasis. Eleverne i 3. og 4. klasse ville tilsvarende få 128 skoledage à seks timer, svarende til 768 timer på årsbasis. Ud over disse timer var der for sommerhalvåret afsat en halv times daglig gymnastik for de to yngste klasser og en hel times daglig gymnastik for de to ældste klasser, naturligvis kun for drengene. Det var betinget af, at vejret tillod aktiviteterne. Om vinteren kunne der ikke afholdes gymnastikundervisning, så længe der ikke var gymnastiksal til skolen. Det var en mangel, der først blev afhjulpet, da en ny skole blev opført nogle år senere (nuværende Gammel Hasseris Skole). For pigernes vedkommende skulle der undervises fire ugentlige timer i håndgerning ”saafremt de der til fornødne Lærerindekræfter kunne faaes” (som det beskrives i protokollen). Det var altså ikke sikkert, at man kunne tilbyde dette fag, da de to mandlige lærere jo ikke forventedes hverken at kunne strikke, hækle eller lave mad.
I forhold til en del andre steder, hvor skoledagene kunne være kortere, men til gengæld flere, var de enkelte skoledage på seks timer, hvilket specielt for de yngste elever var ganske længe. Begrundelsen var, at skoledistriktet var geografisk ret stort, så der var mange elever, der havde langt til skole. Lærere og skolekommission mente derfor, at det ville give mindre fravær, når antallet af skoledage var mere koncentreret, især i vinterhalvåret, og i øvrigt ville de flere skolefri dage give børnene større muligheder for at gøre nytte på gårdene og i hjemmene med at arbejde.
Feriedage
Der findes også i forslaget en ferieplan. Af den fremgår, at der var juleferie fra den 23. december til den 6. januar, tre dages fastelavnsferie, påskeferie fra skærtorsdag til 3. påskedag, fri på kongens fødselsdag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag, tre dages pinseferie og endelig sommerferie fra den 1. august til den 10. september. Ud over disse fastlagte fridage havde de to lærere på skolen seks dage, som de kunne give eleverne fri i løbet af skoleåret efter eget valg. Betingelsen var, at de skulle give skolekommissionen besked om, hvornår de agtede at udnytte dette, ligesom det var en betingelse, at det samlede antal fridage ikke oversteg 119.

Undervisningen i de enkelte fag
De fire klasser blev fordelt på de to lærere, så den ene skulle undervise 1. og 3. klasse og den anden 2. og 4. klasse. Førstelæreren skulle vælge først. I 1. og 2. klasse skulle der i sommerhalvåret undervises to timer om ugen i religion, seks timer i dansk, to timer i regning og en time i historie/geografi/naturhistorie og en times sang. I vinterhalvåret var det fire timers religion, 12 timers dansk, tre timers regning, fire timer i orienteringsfagene og stadig en times sang. I 3. og 4. klasse var tallene i vinterhalvåret fire timers religion, 11 timers dansk, fire timers regning, fire timers orienteringsfag og en times sang. I sommerhalvåret blev det kun til to timers religion, fem timers dansk, to timers regning, to timer til historie og en times sang.
Det beskrives i øvrigt i planen, at sløjd, som ellers var på skoleplanen mange steder, ikke blev tilbudt på Hasseris Skole, da der ikke var faciliteter til det. Ligesom med gymnastik blev det først rettet op, da den nye skole blev bygget på nuværende Mester Eriks Vej. Der var i øvrigt ikke beskrevet læringsmål for de enkelte fag. I den sammenhæng henvises der til det gældende undervisningscirkulære fra den 6. april 1900, udstedt af undervisningsministeriet. Det ovenfor nævnte skoleforløb, som gjaldt for 125 år siden, var naturligvis præget af, at det var skabt til et landbrugssamfunds behov og præget af, at børnene var en vigtig og nødvendig del af det arbejde, hver familie skulle gøre for at få tilværelsen til at fungere. Men det er ikke godt at vide, hvordan en PISA-undersøgelse ville bedømme resultaterne af den undervisning, der kom ud af det.
Læs resten af november-avisen her

















