• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem By & Bolig

Stor ny pakkeshop i Hasseris: Klar til Black Friday og julehandlen

Nyt pizzeria på vej til Hasseris

Foto: Helena Ravnsbæk.

Helena RavnsbækAf Helena Ravnsbæk
8. oktober 2024

Selvom åbningen af det nye pizzeria er forsinket til uge 43, åbner Mohamad Shamseldin og Rubina Kristoffer den 15. oktober Hasseris’ største pakkeshop i det kommende pizzerias baglokale på Hasserisvej 133. Perfekt timing til den travle pakkesæson!

Borgerne i Hasseris kan snart glæde sig til en lettere hverdag, når Hasseris’ største pakkeshop slår dørene op den 15. oktober. Mohamad Shamseldin og Rubina Kristoffer, der i forvejen driver burgerbaren Sulten i Reberbansgade, står bag projektet, som gør det muligt for borgerne at hente pakker fra både GLS, PostNord og DAO – samlet ét sted.

Renoveringsprojektet

Pakkeshoppen, der får sin placering i pizzeriaets baglokale, er en del af parrets renovering af det tidligere Hasseris Bageri på Hasserisvej 133.

De overtog lokalerne i juni 2024 med planer om både at åbne et pizzeria og en pakkeshop. Baglokalet på omkring 200 kvm har givet dem den perfekte mulighed for at åbne en central pakkeshop, som Rubina mener har manglet i området.

”Vi har i flere år haft dialog med DAO, der har været på udkig efter et egnet lokale i Hasseris, fordi det er et af de få steder, hvor der ikke har været en ordentlig pakkeshop. Da vi overtog lokalerne, vidste vi, at vi både kunne åbne et pizzeria og samtidig bruge det store baglokale til pakkeshoppen,” fortæller Rubina.

Udfordringer forsinkede pizzeriaet

Selvom pakkeshoppen nu står klar til at åbne til tiden, har der været udfordringer med pizzeriaet, som egentlig skulle have åbnet den 1. oktober.

Parret havde planlagt en hyggelig hyttestemning med en træfacade, men stødte ind i problemer med lokalplanen. Facaden måtte fjernes og vil blive bygget op igen i den oprindelige hvide stil, hvilket har forsinket åbningen af pizzeriaet til uge 43.

Således så Hasserisvej 133 ud, inden den nye facade blev sat op, og ifølge Rubina, vil den nu blive ført tilbage til den oprindelige stil igen. Foto: Helena Ravnsbæk.

”Vi havde helt klare idéer om, hvordan vi ville have det til at se ud, men vi har måttet ændre planerne. Det har forsinket pizzeriaet, men nu er vi på rette vej,” siger Rubina.

Perfekt timing for travl pakkesæson

Selvom pizzeriaet er forsinket, er det et heldigt sammenfald, at pakkeshoppen i pizzeriaets baglokale står klar netop i tide til Black Friday og julehandlen. Med det travle netkøb i disse måneder får borgerne i Hasseris nu en samlet løsning til at hente deres pakker.

”Det er helt perfekt timing, da folk handler meget online op til både Black Friday og jul. Det har været vigtigt for os at komme med på bølgen, og det når vi også, for vi er godt og vel færdige med pakkeshoppen, og DAO har godkendt lokalet,” siger Rubina.

”Så fra den 15. oktober er der pakkeshop, der har åbent fra 9 til 22,” fastslår hun.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Centralskole i Hasseris: Stolpedalsskolen
By & Bolig

Centralskole i Hasseris: Stolpedalsskolen

13. april 2026
Mørklagte stier skaber utryghed
By & Bolig

Mørklagte stier skaber utryghed

10. april 2026
Renovering af Fyrrebakkens lejlighedsblokke
By & Bolig

Renovering af Fyrrebakkens lejlighedsblokke

8. april 2026
Henkastet affald i Rotunden skaber frustration
By & Bolig

Henkastet affald i Rotunden skaber frustration

1. april 2026
Hasseris Grundejerforening gjorde status på året
By & Bolig

Hasseris Grundejerforening gjorde status på året

31. marts 2026
Næste
Stor opbakning til menighedsrådsvalget i Hasseris Kirke

Stor opbakning til menighedsrådsvalget i Hasseris Kirke

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.