• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

Stor opbakning til Aalborg som historisk destination

Stor opbakning til Aalborg som historisk destination

Aalborg som historisk destination – det gamle rådhus Projektet ”Aalborg som historisk destination” har netop modtaget en donation på fem mio. kr. fra Det Obelske Familiefond. Formålet er at styrke den historiske sammenhæng i den gamle midtby og formidle historien der, hvor den fandt sted. Her ses det gamle rådhus fra 1762. Foto: Nordjyske Museer

RedaktionenAf Redaktionen
18. maj 2022

Det Obelske Familiefond har bevilliget fem millioner kroner til projektet Aalborg som historisk destination, hvis formål er at skabe en endnu mere sammenhængende formidling af den historiske bykerne – til gavn for såvel byens borgere som turister.

Det skriver Nordjyske Museer i en pressemeddelelse.

Aalborg har masser af historie gemt under overfladen i det moderne bybillede. Jens Bangs prægtige renæssance-stenhus fra 1624, rådhuset på Gammeltorv, Helligåndsklosteret ikke langt derfra, Budolfi Kirke samt Gråbrødreklosteret – for blot at nævne de væsentligste historiske bygningsværker fra Aalborgs mere end 1200-årige historie, som stadig ligger, hvor de blev bygget for mange hundrede år siden. De gode historier skal bare formidles bedre.

”Projektet, som nu har modtaget fem millioner kroner fra Det Obelske Familiefond, kommer til at binde byen og museet sammen på en helt ny måde, hvor et moderniseret Aalborg Historiske Museum kommer til at indtage rollen som porten til byens historie,” forklarer Lars Christian Nørbach, direktør ved Nordjyske Museer, som Aalborg Historiske Museum er en del af.

Med Aalborg Historiske Museum og Aalborg Kommune som primus motor, er der ifølge Lars Christian Nørbach store drømme og planer om at skabe en mere sammenhængende formidling af den historisk bymidte, som man kender det fra for eksempel Gamla Stan i Stockholm eller den gamle bydel i Prag.

”Vi er kommet et stort skridt nærmere på at kunne give ikke bare museet i Algade, men hele Aalborgs historie en markant ansigtsløftning, som kommer til at trække flere turister til hele byen. Når de mange historiske steder kædes sammen, så tror vi på, at det bliver en destination i sig selv, som lokale vil glæde sig over at vise frem, og som turister vil komme langvejs fra for at opleve,” siger han.

Projektet er ikke kun en renovering af Aalborg Historiske Museum, det er også et projekt, der skal styrke samarbejdet mellem og formidlingen af de kulturhistoriske institutioner i den historiske bymidte – området ved især Adelgade, som går fra Budolfi Plads ned bag museet, forbi klosteret ved C. W. Obels Plads og som ender ved bagsiden af det gamle rådhus og Jens Bangs Stenhus.

Det Obelske Familiefond har rødder i Nordjylland – nærmere bestemt i Aalborg og byens industrihistorie, og fondet ønsker fortsat at bidrage til udvikling af den landsdel, som familievirksomheden kommer fra.

”Det Obelske Familiefond er rundet af byens historie, og derfor er vi glade for at kunne bakke op om etablering af endnu et nordjysk fyrtårnsprojekt med en opgradering af museets formidling og dannelsen af én samlet historieoplevelse i Aalborg,” siger direktør i Det Obelske Familiefond, John Amund Tønnes.

Halvvejs i mål 

Med den store økonomiske støtte fra Det Obelske Familiefond er styregruppen bag projektet nu kommet et væsentligt stykke med planerne om at binde de mange historiske steder endnu tættere sammen. 

Med en stor medfinansiering fra Aalborg Kommune på 30 mio. kr. og bevillinger fra private fonde på i alt 9,1 mio. kr. er knap halvdelen af projektbudgettet finansieret. Det forventes at tage yderligere halvandet år med fundraising før det fulde beløb på 80 mio. kr. til realisering er på plads og projektet for alvor kan skydes i gang.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

4. Maj Kollegiet skal fremtidssikres
Kultur & Aktiviteter

Historisk kollegium inviterer til indvielse efter stor renovering

13. april 2026
I weekenden skydes karnevalssæsonen i gang med Carrus Navalis
Kultur & Aktiviteter

I weekenden skydes karnevalssæsonen i gang med Carrus Navalis

9. april 2026
Historisk trilogi om Hasseris får første bind i privat oplag
Kultur & Aktiviteter

Lokalhistoriker Jørgen Elsøe Jensen er død

6. april 2026
Aalborgtårnet udvides med ekstra etage
Kultur & Aktiviteter

Aalborgtårnet udvides med ekstra etage

3. april 2026
Gammel Hasseris Cykelklub klar ny sæson
Kultur & Aktiviteter

Gammel Hasseris Cykelklub klar ny sæson

2. april 2026
Næste
Lettisk stjerneviolinist kommer til Danmark

Lettisk stjerneviolinist kommer til Danmark

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.