Pigeraketten, en populær fodboldaktivitet for piger i alderen 5 til 11 år, blev afholdt fredag den 8. september og tiltrak ca. 220 masse fodboldglade piger.
I går var Aalborg KFUM Fodbold vært for et fantastisk arrangement i solskin, Pigeraketten, hvor ca. 220 glade piger fra Gl. Hasseris Skole og Stolpedalskolen deltog i en uforglemmelig dag med fodbold og rumeventyr.
Pigerne blev sendt på en rumrejse for at udforske et spændende univers fyldt med fodboldaktiviteter.
Deres mission var at finde delene til klubnøglen, der var blevet ødelagt. DBU’s astronaut og klubbens egne hjælpere stod klar til at guide pigerne gennem deres spændende eventyr og sikre, at de havde det sjovt med fodbold.
Det var en dag fyldt med sjov og måske endda en chance for at få nye venner, alt imens pigerne lærte mere om, hvad fodbold som idrætsaktivitet kunne tilbyde.
Aalborg KFUM Fodbold var stolt af at være den eneste klub i regionen med to pigeraketter, og de sørgede for, at deltagerne havde en uforglemmelig tur ud i det uendelige univers, som de rumrejsende med sikkerhed vil huske i lang tid fremover.
Swipe flere billeder her: