Efter en august måned uden husstandsomdeling er Hasserisavis igen på vej ud til 10.700 husstande, ligesom vores ni avisstandere fyldes med eksemplarer af september-udgaven.
Sommeren går så småt på hæld, hverdagen er vendt tilbage for de fleste, og på redaktionen er vi klar med en ny omgang lokal læsning. Den fysiske udgave af september-avisen er netop blevet trykt og finder i disse dage vej ud i hele vores udgivelsesområde. I løbet af i dag samt i morgen omdeles den således til 10.700 husstande, mens vores ni standere i Hasseris, Mølholm, Kærby, Scheelsminde og Sofiendal også bliver fyldt op.
På siderne venter som altid både aktuelle nyheder, lokale fortællinger og mennesker med noget på hjerte. Alt sammen med udgangspunkt i det, der sker og rører sig lige her i vores del af Aalborg.
Så når du får et ledigt øjeblik, er det bare at finde avisen frem, sætte dig godt til rette og gå på opdagelse i september-nummeret.
Vi på redaktionen ønsker god læselyst – og glæder os til endnu en måned med lokale historier!
Modtager du ikke avisen i postkassen, kan det være, fordi du har et mærkat med teksten ”Nej tak til reklamer og gratis aviser” påsat på din postkasse. Læs her, hvordan du ændrer det
Skulle du mod forventning ikke modtage avisen, når den bliver omdelt, så skriv til os på info@hasserisavis.dk eller ring på (+45) 22 87 47 44.
Få et smugkig på, hvilke historier du blandt meget andet kan finde i september-avisen:
Minik vil krydse nye grænser i sin Tesla
Minik Dam Frank har byttet en fast tilværelse bag et skrivebord ud med lange rejser, en sejlbåd i Aalborg Marina og en Tesla indrettet til livet på farten. Efter tusindvis af kilometer gennem Europa og Nordafrika gør han sig nu klar til et nyt og endnu mere krævende eventyr.
Nutidens køkken tør vise mere personlighed
Naturmaterialer med synlig struktur, varme nuancer og kølige metaller mødes i nutidens køkken. Hos Multiform Aalborg afspejler en ny udstilling nogle af de tendenser, som indretningsarkitekterne Jannie Kjær og Gitte Jacqueline Christensen oplever netop nu.
Henrik fortsætter kampen mod varmen på plejehjemmene
Da sommervarmen blev for meget for hans mor, besluttede Henrik Hummelgaard sig for at handle. Det førte til seks mobile airconditionanlæg på to lokale plejehjem. Nu er ambitionen at hjælpe alle 38 plejehjem i Aalborg Kommune.
Grænseændringer mellem Aalborg og Hasseris
Fra de første indlemmelser i slutningen af 1800-tallet til de hårde forhandlinger i 1940’erne var grænsen mellem Aalborg og Hasseris genstand for både kompromiser og konflikter.
Og meget mere!
Skriv til os
Vi vil meget gerne høre fra jer. Send os jeres feedback, både ris og ros, sammen med spændende historier og interessante vinkler fra livet i og omkring Hasseris, Mølholm, Kærby, Scheelsminde og Sofiendal.
Har du kendskab til en fascinerende historie, en inspirerende personlighed eller en spændende forening/forretning, som vi burde kende til? Lad os vide det på info@hasserisavis.dk.
Har du selv skrevet en artikel eller historie, som du gerne vil dele? Vi giver gerne plads til læsernes bidrag under vores “Læserhistorier”-sektion. Læs mere her
Bor du uden for vores distributionsområde? Se her, hvor du kan hente avisen i vores avisstandere. Du kan også læse den her
Ønsker du at læse vores tidligere aviser, kan du finde dem digitalt her
Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077




















