• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Vedholdende Erhverv Norddanmark-kritik om kommunal sagsbehandling bliver nu imødekommet

Vedholdende Erhverv Norddanmark-kritik om kommunal sagsbehandling bliver nu imødekommet

Erhverv Norddanmark-formand, Rasmus Haugaard, udfordrede rådmændene under debatten på Rådmandsmødet 2025. Foto : Jesper Franzen

RedaktionenAf Redaktionen
8. februar 2025

Erhverv Norddanmark har længe – og med særlig kraft i forbindelse med nytårskuren med Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen primo januar 2025 – kritiseret niveauet i den kommunale erhvervsservice. Nu er der ændringer undervejs, oplyser Aalborg Kommune.

I mandags var Hasserisavis.dk til stede, da Erhverv Norddanmarks årlige rådmandmøde fandt sted, hvor der i høj grad var fokus på effektivisering af den kommunale sagsbehandling i By og Land. Det kan du læse mere om her.

Nu ser det ud til, at bestræbelserne på at skabe bedre forhold for kommunens erhvervsliv bærer frugt. I sit indledende indlæg i forbindelse med Erhverv Norddanmarks rådmandsmøde mandag 3. februar 2025 viderebragte Sundhed og Kultur-rådmand, Jes Lunde, nemlig nyheden, at der samme dag i budgetforligskredsen var vedtaget et ’meget markant løft af By og Land’. Og tre dage senere fulgte så den officielle meddelelse fra Aalborg Kommune, at erhvervslivet kan ’se frem til mere service og dialog om byggesager’.

“Hos Erhverv Norddanmark er vi rigtigt glade for, at vores vedholdende kritik nu bliver imødekommet. Det er godt at konstatere, at der bliver lyttet til os, og at det tydeligvis gør en forskel at turde kritisere forhold, man finder kritisable,” siger Erhverv Norddanmarks formand, Rasmus Haugaard.

Ved offentliggørelsen af forligspartiernes beslutning gav borgmester Lasse Frimand Jensen udtryk for, at det er ’afgørende, at erhvervslivet i Aalborg Kommune har de bedste betingelser for at udvikle sig.

“Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har fået flere kraftige opfordringer til at sætte mere fart på sagsbehandlingen i By og Land, så det bliver hurtigere og mere smidigt at få klaret byggesager. Det har vi lyttet til og ønsker derfor at give en tillægsbevilling, så det bliver hurtigere at få den rette hjælp,” udtaler Lasse Frimand Jensen.

Budgetforligspartierne har aftalt at anmode om en tillægsbevilling på 10 mio. kr. i 2025 og indarbejde 15 mio. kr. årligt i de efterfølgende år, hvilket kan lade sig gøre, fordi kommunes økonomi har udviklet sig positivt gennem 2024. Kommunen oplyser, at de ekstra midler ’skal dække et øget pres på myndighedsområdet og bruges til at nedbringe sagsbehandlingstiderne for erhverv og borgerne. Derudover skal midlerne sikre, at By og Land kan håndtere nye projekter og afledte effekter af ny lovgivning.’

Ud over de ekstra ressourcer er det aftalt mellem forligspartierne Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og SF, at forvaltningen skal have mere fokus på kulturen og kvaliteten i sagsbehandlingen.

”Det sidste er helt i tråd med de bekymringer, som vi hørte ikke mindst Jes Lunde og hans kollega, Vibeke Gamst, fra Senior og Omsorg give udtryk for på rådmandmødet. Her sagde Vibeke Gamst blandt andet, at man ’for første gang har set et notat, der handler om andet end flere penge’, og at hun har tiltro til, at der nu er kan blive ryddet op. I samme forbindelse sagde Jes Lunde, at der er behov for en mere løsningsorienteret kultur og tilgang i forvaltningens sagsbehandling. Det blev sekunderet af Børn og Unge-rådmand, Morten Thiessen, der understregede nødvendigheden af at stole på medarbejdernes faglighed og lade dem mærke, at politikerne har deres ryg. Og også hans opfordring var klar: ’Sig højt, at det er en erhvervsvenlig kommune, vi vil have’. Det er en tilgang, som vi kun kan bifalde,” siger Rasmus Haugaard.

Ifølge borgmesteren vil Aalborg Kommune indbyde Erhverv Norddanmark og Dansk Industri ’i et dialogforum for at kunne belyse, hvor vi kan forbedre sagsbehandlingen. Samtidig ønsker vi at forventningsafstemme servicen, så vi får et fælles billede af, hvad der er nødvendigt for at sikre en lovmæssig god sagsbehandling.

”Hos Erhverv Norddanmark glæder vi os både over beslutningen i forligskredsen og over den bebudede invitation til dialog. Tillægsbevillingen bliver behandlet i By og Landskabsudvalget 13. februar 2025 og forventes at komme på byrådets dagsorden 10. marts 2025, så der er umiddelbart udsigt til en god fremdrift ad vejen mod en betydeligt bedre sagsbehandling i Aalborg Kommune,” lyder det afslutningsvis fra Rasmus Haugaard.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Hasseris Gymnasium i toppen af elevtrivselsmåling
Erhverv & Samfund

Hasseris Gymnasium i toppen af elevtrivselsmåling

5. marts 2026
Lille Amalienborg får støtte til isolering
Erhverv & Samfund

Lille Amalienborg får støtte til isolering

4. marts 2026
Nye parkeringsskilte i Hasseris Bymidte skal skabe klarhed
By & Bolig

Nye parkeringsskilte i Hasseris Bymidte skal skabe klarhed

3. marts 2026
Kultur & Aktiviteter

Loppemarked samler ind til udsatte kvinder

3. marts 2026
Rigtige Mænd cykler for Ventilen
Kultur & Aktiviteter

Rigtige Mænd cykler for Ventilen

2. marts 2026
Næste
Efter halvandet år: Ombygning af Hasseris Bymidte kan begynde

Efter halvandet år: Ombygning af Hasseris Bymidte kan begynde

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.