BETALT INDHOLD
Af Esben Lind, direktør og stifter af Publicity A/S i Gl. Hasseris i Aalborg
Vores digitale vaner er vidt forskellige, både på tværs af generationer og inden for samme aldersgruppe. Det har betydning for, hvordan vi når og forstår hinanden.
Vi bor på de samme veje, handler i de samme butikker og mødes på sidelinjen i den samme idrætsforening. Men i den digitale verden, som fylder mere og mere i hverdagen for stort set alle af os, befinder vi os ofte på hver sin planet. Nogle bruger mange timer dagligt på Facebook. Andre foretrækker TikTok, Instagram, YouTube, Snapchat eller LinkedIn. Og når der skal ses film, serier og sport, fordeler vi os mellem Netflix, Viaplay, HBO, Prime Video, Disney+ og en lang række andre tjenester.
Vi sidder måske i hver sin ende af den samme sofa. Men det, vi ser, menneskene, vi følger, og samtalerne, vi deltager i, kan være vidt forskellige. Derfor giver det heller ikke længere særlig god mening at dele os op i digitale og ikke-digitale mennesker. Den interessante forskel er, hvad vi bruger den digitale verden til. Og hvor meget plads vi giver den.
Vi deler postnummer. Men langtfra digitale vaner
I DR’s rapport Medieudviklingen fra tidligere i år opgøres danskernes daglige mediebrug til seks timer og 54 minutter i gennemsnit blandt personer over 12 år. Det omfatter både tv, radio, streaming, sociale medier, spil og læsning. Det er ikke det samme som næsten syv timer foran en skærm. Radioen kan spille i bilen, og en podcast kan være selskab på gåturen. Men tallet siger noget om, hvor stor en del af vores hverdag der har et medie som følgesvend. Vi lytter, mens vi kører. Scroller, mens vi venter. Ser en serie, når dagens pligter er overstået. Og griber måske telefonen igen, inden vi slukker lyset. Måske kan du genkende dig selv i det.
Hos de yngste optager sociale medier en langt større del af medietiden end hos de ældste. Omvendt fylder tv og radio mere med alderen. Selv når vi bruger de samme tjenester, kan formålet være forskelligt: Den ene søger underholdning, den anden inspiration og den tredje kontakt med vennerne.
Telefonerne ligner hinanden. Det gør indholdet ikke
Hvis du åbner Facebook flere gange om dagen, kan det føles som det naturlige sted at følge med. Her er naboerne, den lokale forening, fødselsdagshilsnerne og diskussionen om et nyt byggeri. Men for andre er Facebook et sted, de kun sjældent besøger. Ifølge DR bruger 69 procent af de 47-64-årige Facebook dagligt. Blandt de 12-24-årige gælder det 31 procent. Hos de yngste er Snapchat mere udbredt, mens TikTok også har langt bedre fat end blandt de ældre.
Tallene fortæller ikke, hvordan hvert enkelt menneske opfører sig. Men de viser, hvor let vi kan tage fejl, hvis vi tror, at andre har de samme vaner som os selv. Det gælder også, når vi skal nå hinanden. Foreningen kan have lagt invitationen på Facebook, uden at de yngre medlemmer har set den. Virksomheden kan have brugt kræfter på en flot video på Instagram, mens kunderne befinder sig på LinkedIn. Med andre ord: At noget ligger på nettet, betyder ikke, at alle har set det.
Hvad får vi ud af tiden?
Forskellene handler også om, hvem vi bruger tid sammen med. Nogle følger mennesker, de kender i forvejen. Andre bruger en stor del af deres digitale tid på personer, de aldrig har mødt. En haveentusiast, en fodboldkommentator, en komiker eller en person, der deler erfaringer fra et liv, som ligner deres eget. Det kan give inspiration og åbne verden. Man kan finde andre med samme interesse, selv om ingen på vejen deler den. Og man kan holde fast i relationer, som afstand ellers ville gøre vanskelige.
Derfor bliver diskussionen for fattig, hvis vi affejer det hele som skærmtid. Der er forskel på at tale med sit barnebarn, lære noget nyt og scrolle videre uden egentlig at være interesseret. Også selvom alle tre ting foregår på den samme telefon. Vi bør interessere os mindst lige så meget for, hvad tiden giver os, som for hvor mange minutter den varer.
Vi vælger selv – men bliver hjulpet til at blive
Alligevel er der grund til at stoppe op. Tidligere sluttede et program, og så måtte vi beslutte, hvad vi ville bagefter. Nu står næste afsnit klar og starter automatisk inden for få sekunder. Og strømmen af opslag har ingen sidste side. Vi vælger naturligvis selv, hvad vi åbner. Men tjenesterne har en klar interesse i, at vi bliver lidt længere.
DR’s undersøgelse viser, at 54 procent af de 15-35-årige inden for den seneste måned havde haft lyst til at stoppe med at bruge mindst ét socialt medie. Samtidig beskriver mange glæden ved fællesskaberne, underholdningen og kontakten til andre. Begge dele kan godt være sande. Man kan være glad for mulighederne og samtidig ønske, at de fyldte mindre.
Og selvom undersøgelsen handler om yngre mennesker, kan vi andre godt stille os selv spørgsmålet: Valgte jeg egentlig at bruge min aften sådan? Personligt tror jeg ikke, vi kommer særlig langt ved at gøre hinandens digitale vaner til et spørgsmål om god eller dårlig smag.
En time med en serie er ikke automatisk bedre anvendt end en time på YouTube. Og en lang Facebook-debat bliver ikke mere værdifuld, fordi deltagerne er voksne. Til gengæld kan vi blive bedre til at spørge hinanden: Hvad følger du med i? Hvorfor er det interessant? Og hvad får du ud af det?
Hos Publicity arbejder vi med strategisk og praktisk kommunikation på tværs af medier og sociale platforme. Her er udgangspunktet, at vi skal forstå andre menneskers vaner, før vi kan forvente deres opmærksomhed. Det gælder også uden for arbejdstiden. Vi behøver ikke bruge de samme apps eller følge de samme mennesker. Men hvis vi vil forstå hinanden, må vi indimellem kigge ud over vores egen skærm og vores egne digitale præferencer.
Læs resten af november-avisen her


















