Ved at støtte Gestus Nords indsamlingsevent den 15. november er du med i konkurrencen om to billetter til Gestus Galla 2023, en luksus makeover i Hasseris Bymidte og en limousine, der sikrer at ankomsten til gallaen bliver gjort med stil.
I samarbejde med TV2 Nord lancerer Gestus Nord et hjertevarmt indsamlingsevent den 15. november med det formål at samle midler ind til nordjyske børn og unge, som trænger til en ekstra håndsrækning.
Men denne begivenhed har en ekstra glans, da Gestus Nord i år fejrer 10 års jubilæum, og det bliver markeret med et brag aften til Gestus Galla 2023.
Hovedpræmien
Hovedpræmien for velgørenhedseventet er intet mindre end to eksklusive billetter til Gestus’ jubilæumsgalla den 16. november 2023.
Derudover vil vinderen af disse billetter også få en forvandlende makeover i Hasseris Bymidte hos Madam Hair, så håret står snorlige og hos SkinCare, så makeuppen er lige i skabet samt en elegant køretur i en luksuriøs limousine, der kører til selve festen.
Gestus Galla 2023 åbnes kl. 17.00, hvor gæster kan nyde en velkomstdrink. Kl. 18.00 byder Gestus Nord velkommen i salen, og kl. 18.45 serverer Restaurant AKKC By MEST en lækkergallamiddag ledsaget af skønne vine, som vil glæde ganen.
Der vil også være spændende overraskelser samt en chance for at vinde fantastiske præmier gennem et lotteri og auktion. Kl. 23.30 afsluttes den officielle gallamiddag, men aftenen er langtfra forbi, da der fortsat er mulighed for efterfest. Efterfølgende takker Gestus Nord alle deltagere kl. 01.00 og afslutter denne mindeværdige aften.
Støt indsamlingen
Gestus Nord håber, at du vil støtte det gode formål og deltage i denne festlige begivenhed, der fejrer både deres vigtige arbejde og 10 års jubilæum. Du kan støtte indsamlingseventet med en donation på mindst 150 kr. og være med i lodtrækningen om billetter til Gestus’ jubilæumsgalla samt mange andre fantastiske præmier.
Gestus Nord, en velgørende forening, dedikeret til at hjælpe nordjyske børn og unge fra trængte familier, erkender, at der er mange familier i landsdelen, som kæmper for at give deres børn de mest basale fornødenheder, især op til jul.
Det kan omfatte alt fra vinterstøvler, varmt tøj og julegaver til et festmåltid til juleaften. Gestus Nord yder dog ikke kun økonomisk hjælp, de skaber også berigende oplevelser og læringsmuligheder for børnene gennem sommerlejre og sjove aktiviteter hele året. De styrker fællesskabet og hjælper børnene med at opbygge nye venskaber.
Derudover tilbyder Gestus Nord en gruppe unge mentorer, der giver lektiehjælp på udvalgte skoler, hvilket genskaber børnenes lyst til at lære.
Den store indsamlingsaften den 15. november vil byde på et panel af kendte ansigter, som vil sidde klar ved telefonerne til at modtage opkald og donationer. Gavmilde nordjyder kan forvente at snakke med personligheder som Stine Rex, Thomas Augustinussen, Maja Torp eller Julian Jakobsen, der alle har sagt ja til at støtte det gode formål.
Allerede nu
Hvis du ønsker at støtte dette fantastiske formål og deltage i Gestus Galla 2023, kan du allerede i dag foretage en donation til Gestus Nord via MobilPay 55232.Husk at angive din e-mail i kommentarfeltet, hvis du ønsker at modtage en kvittering.
Alternativt kan du ringe ind den 15. november mellem kl. 17.00 og 20.30 på telefonnummer 96 96 96 15 og donere et beløb. Alle donationer er hjerteligt velkomne, og donationer på mindst 150 kr. giver dig chancen for at vinde en række fantastiske præmier, inklusive hovedpræmien – 2 billetter til Gestus’ jubilæumsgalla den 16. november 2023.
Husk, at alle midler, der indsamles, ubeskåret går til nordjyske børn og unge, som virkelig har brug for en hjælpende hånd.
Gestus Nord værdsætter den massive opbakning fra både private borgere og det nordjyske erhvervsliv. Foreningens styrke ligger i dens dybe forankring i det nordjyske samfund og den enestående støtte fra lokale privatpersoner og erhvervslivet i Nordjylland, som gør det muligt for dem at hjælpe nordjyske børn og unge i nød.





















