• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem By & Bolig

Voksende modstand imod Egholmforbindelsen

Grønne partier lancerer akutpakke til havmiljøet i Limfjorden og Mariager Fjord
Jens SkovgaardAf Jens Skovgaard
20. januar 2024

Hasseris Grundejerforening har foretaget en medlemsundersøgelse vedr. den 3. Limfjordsforbindelse. Den viser, at 65 % af medlemmerne foretrækker et ekstra tunnelrør, medens 32 % foretrækker en Egholmforbindelse.

Spørgeskemaet er udsendt til 1566 medlemmer, hvoraf 735 har besvaret det, hvilket svarer til 47 %.

215 af medlemmerne har desuden afgivet skriftlige kommentarer, hvoraf enkelte kommentarer er medtaget i rapporten.

Stigning i modstanden

I 2019 foretog Hasseris Grundejerforening en tilsvarende undersøgelse, og dengang foretrak 55 % af medlemmerne et ekstra tunnelrør ved den nuværende E45-forbindelse. I den nye undersøgelse ønsker 65 % nu en udvidelse af Tunnelen, altså en stigning på 10 % procentpoint.

Meget tyder på, at det er ‘tvivlerne’ i 2019, der nu har besluttet sig for en østforbindelse, idet andelen af ‘ved ikke’ er faldet fra 10 % til 3 %.

Tilslutningen til Egholmsforbindelsen er fortsat på ca. 1/3, idet den i 2019 var 36 %, og nu i 2023 er 32 %.

Ser man på aldersfordelingen, foretrækker 76 % af de 26-45-årige en østlig linjeføring, medens tallet for de over 45-årige ligger på 63 %.

I forhold til køn er der 76 % af kvinderne, der foretrækker en østlig linjeføring, mens 60 % af mændene foretrækker denne løsning. Omvendt forholder det sig ved. Egholmforbindelsen, idet 38 % af mændene foretrækker denne løsning mod 20 % af kvinderne.

Glæder sig over opbakningen

Hasserisavis.dk har talt med de to bestyrelsesmedlemmer, der har stået for undersøgelsen. Det er Hanne Neergaard og Torben Thorup Jensen. De fortæller, at der i bestyrelsen er et markant flertal imod en Egholmforbindelse, men at bestyrelsen besluttede at foretage en ny undersøgelse for at få oplyst, om bestyrelsen fortsat har medlemmernes mandat til at kæmpe imod en Egholmforbindelse.

“Det glæder os naturligvis, at vi kan konstatere en markant og stigende modstand, og at vi dermed kan konstatere, at vi er i overensstemmelse med medlemmerne i denne sag,” siger Hanne Neergaard.

Torben Thorup tilføjer, at man allerede i 2021 indgav høringssvar ifm. VVM-opdateringen, og heri bl.a. betonede det urimelige i, at man ikke undersøgte det oplagte alternativ, nemlig en udvidelse af den eksisterende tunnel med et ekstra rør.

Mange kommentarer

Både Hanne Neergaard og Torben Thorup har hæftet sig ved de mange kommentarer, der er indkommet ifm. besvarelsen.

“Det er vi glade for, for vi tolker det, som at medlemmerne har udvist et stort engagement i besvarelsen, og dermed til hele problemstillingen.”

“Når man læser kommentarerne, er det tydeligt, at tilhængerne af en Egholmforbindelse argumenterer ud fra et trafikalt synspunkt,” siger Torben Thorup og fortsætter: “Tilhængerne skriver i deres kommentarer, at det især er den lettere adgang til en motorvej, der er årsagen til, at de foretrækker en vestlig linjeføring.”

Hvad sker der nu?

Udover, at der er udsendt en pressemeddelelse til de nordjyske medier, og hele rapporten er lagt ud på foreningens hjemmeside, hasseris.dk, overvejer bestyrelsen, hvordan undersøgelsen skal bruges i bestyrelsens arbejde fremadrettet.

“Lige nu er både VVM-opdateringen og forslaget til anlægslov ude i høring, i øvrigt med en meget kort høringsfrist,” siger Torben Thorup og fortsætter: “Men vi skal lige havde det drøftet nærmere i bestyrelsen.”

Fakta på bordet

Desuden overvejer bestyrelsen, om den vil arrangere et borgermøde om sagen, evt. med deltagelse af Borgerbevægelsen og politikere.

“Vi vil gerne have belyst de nærmere konsekvenser for natur og miljø ved en Egholmforbindelse,” siger Hanne Neergaard, og henviser til, at det er meget tydeligt, at modstanderne frygter de negative konsekvenser i form af støjforurening og ødelæggelse af bynær natur, både i engene og på Egholm.

“Vi kan se, at Borgerbevægelsen er meget aktive med at påvise fakta om den støj, som bl.a. borgerne i Hasseris vil blive ramt af, og desuden har de belyst problemer med drikkevandsindvinding og asbestforurening ved Mølholm. Det er forhold, som dem vi gerne vil have belyst og drøftet med vores medlemmer samt politikerne,” siger Torben Thorup.

OPDATERET: Hasseris Grundejerforeningen inviterer til debatmøde på Hasseris Gymnasium torsdag, den 25. januar 2024 i tidsrummet kl. 19:00 – 21:30 i festsalen.

Læs mere her.

Tilliden har lidt et knæk

“Generelt oplever vi, at tilliden til både myndigheder og politikere har lidt et knæk i hele denne proces, der efterhånden har varet i mange år,” siger Hanne Neergaard, og Torben Thorup tilføjer:

“Alle trafikale problemer er jo ikke løst med en Egholmforbindelse. Selv i den tidligere VVM-redegørelse fra 2011 giver Vejdirektoratet udtryk for, Egholmlinjen ganske vist aflaster tunnelen med ca. 24 %. Men da trafikken samtidig stiger, vil der fortsat være trængselsproblemer ved tunnelen – bl.a. fordi byudviklingen er langt størst i den østlige del af Aalborg.”

Aalborg Alliancen er ikke repræsentativ

Vedr. de 600 mio. kr., som Aalborg Kommune har lovet Staten til projektet, påpeger Torben Thorup den noget besynderlige kobling til netværket af firmaer i den såkaldte Aalborg Alliance.

“Her har Aalborg Kommune fremhævet, at de 600 mio. stammer fra den ekstraskat, som man opkræver af erhvervslivet. Men her er det vigtigt at hæfte sig ved, at kun ca. 5 % af Aalborgs virksomheder er med i Aalborg Alliancen, så det er lidt svært at se den erhvervsmæssige opbakning til Egholmforbindelsen.”

Hanne Neergaard slutter vores samtale med denne lille opsang til politikerne:

“Vi forstår ganske enkelt ikke den beslutning, der er truffet, og tilliden til myndigheder og politikere i processen er desværre lille, hvilket vi jo også kunne se ved det seneste kommunalvalg.”

Læs resten af den trykte udgave her på netavisen.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Centralskole i Hasseris: Stolpedalsskolen
By & Bolig

Centralskole i Hasseris: Stolpedalsskolen

13. april 2026
Mørklagte stier skaber utryghed
By & Bolig

Mørklagte stier skaber utryghed

10. april 2026
Renovering af Fyrrebakkens lejlighedsblokke
By & Bolig

Renovering af Fyrrebakkens lejlighedsblokke

8. april 2026
Henkastet affald i Rotunden skaber frustration
By & Bolig

Henkastet affald i Rotunden skaber frustration

1. april 2026
Hasseris Grundejerforening gjorde status på året
By & Bolig

Hasseris Grundejerforening gjorde status på året

31. marts 2026
Næste
Stenhuset, Hasseris og familien Strøyberg

Stenhuset, Hasseris og familien Strøyberg

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.