I dag mellem kl. 10.00 og 13.00 kan du være med til at støtte en vigtig indsamling, der gør en forskel. Det bliver en dag fyldt med fest, musik og spændende aktiviteter for hele familien.
Hasseris Bymidte står snart i lyserøde farver og bliver centrum for en stor indsamlingsfest på Lyserød Lørdag.
Denne dag går forretninger og virksomheder i området sammen om at støtte brystkræftsagen, og de inviterer alle til at deltage i den store bydelsfest i Hasseris Bymidte.
Program for dagen:
- Prøv lykken i Tombolaen og Lotteri:
Prøv lykken i vores fælles tombola, hvor du kan købe 3 lodder for kun kr. 20,- eller deltag i det officielle Lyserød Lørdag-lotteri, hvor du får 1 lod for kr. 15,- og 4 lodder for en flad 50’er. - Der er masser af flotte præmier i både tombolaen og lotteriet. Du har mulighed for at vinde gavekort, behandlinger, gavekurve, købmandsposer, sportstasker og meget mere. Med over 80 præmier er der gode chancer for, at du vinder!
- Genbrugsting til salg:
Find borde fyldt med donerede genbrugsting til salg. Her kan du gøre et godt kup, sælge dine egne ting samtidig med at du støtter en vigtig sag. - Slagteren Hasseris:
Køb en portion suppe og støt indsamlingen. For hver portion doneres 10 kr. til sagen. - Kirkens Ungdomskor:
Kirkens Ungdomskor kommer og synger, – og sognepræst Kjeld B. Nielsen med frivillige serverer ”Kirkekaffe”. - Bjerring:
Kom og byd på tøj fra det store tøjstativ. Ingen mindstepris, og hele salget fra stativet går til indsamlingen. - Vitae Flora:
Bind din egen blomsterbuket. Alt salg fra buketterne går til indsamlingen. - Live Musik med Matilde Alexandra:
Som en stor overraskelse kan du opleve den smukke stemme og koncert med Matilde Alexandra, som du måske kender fra “Anders & Matildes verden” eller andre steder i radioverdenen. Matilde går på scenen kl. 10.30 og spiller i ca. halvanden time.
Derudover kan du støtte indsamlingen via MobilePay og indsamlingskasser fra Kræftens Bekæmpelse, som vil være placeret rundt omkring i Bymidten.
Lykkebo Fonden vil fordoble det beløb, der bliver indsamlet hele dagen, så kom og vær med til at støtte en god sag!
Vi glæder os til at se dig til en dag fyldt med festligheder, musik og muligheden for at støtte et vigtigt formål. Tag familien med og nyd en dejlig lørdag i Hasseris Bymidte!