Et velplanlagt kvarter med grønne omgivelser, kurvede veje og arkitekttegnede huse fra 1960’erne, der gør det til et af Hasseris’ mest attraktive boligområder.
Der findes mange fine områder i Hasseris. Det mest beskrevne og omtalte kvarter i området er Hasseris Villaby med de mange fine villaer og gamle haver, der især voksede frem i første halvdel af 1900-tallet.
Kvarteret opstod uden den helt store planlægning ved udstykning af markarealer, efterhånden som området blev udbygget. Men efter påvirkning, især fra engelsk byplanlægning, opstod der idéer om mere bevidst byplanlægning, som også vandt indpas i Hasseris Sogneråd. Gennem samarbejdet med Hasseris
Sognekommunes faste byplankonsulenter Jacob Blegvad og Ib Nellemann blev nye idéer om udvikling af moderne villakvarterer omsat til praktiske planer i 1950’erne. Fra den tid havde Hasseris Kommune en bevidst politik om at være bosætningsområde for Aalborg.
For at skabe rammer for udviklingen af attraktive boliger, især villaer og parcelhuse, blev området mellem Villabyen og Gl. Hasseris udlagt til boliger.
Det drejede sig om området fra Hasseris Kirke langs Thorsens Allé mod sydvest til Bygadens nordlige ende, der skulle omdannes. Thorsens Allé blev anlagt i 1920’erne som en direkte vej fra landsbyen til Villabyen, og den kom til at danne hovedaksen i det nye område.
Den nye bebyggelse fyldte tomrummet mellem bebyggelserne, der allerede havde udviklet sig langs Hasserisvej og Magnoliavej mod øst, omkring Vandværksvej og Thorsens Allé mod nord, og mod vest omkring Geskevej og Skolevej (nuværende Mester Eriks Vej).
Planens bagmænd
Arkitekt Jacob Blegvad og ingeniør Ib Nellemann udviklede en overordnet plan for, hvordan det nye kvarter, Holbergkvarteret, skulle indrettes med inspiration fra engelske havebyer.
Der skulle være grønne områder med kurvede vejforløb og lavt byggeri, der passede ind i landskabet, så området blev smukt og roligt, også trafikmæssigt. Der skulle ikke være gennemgående trafik, og så vidt muligt skulle gående og kørende trafik adskilles.
Til at udvikle detaljeplanerne blev nogle af tidens bedste landskabsarkitekter, Erik Mygind og Eywin Langkilde, tilknyttet. Oprindeligt var der planer om blandede boligformer i området, men det endte med at blive et rent parcelhusområde. Hasseris Sognekommunes byplanudvalg var grundigt orienteret, og alle var enige om planen.
Kvarterets elementer
Planen blev udviklet i årene 1959 til 1961, og det centrale element blev en cirkulær grønning, Rotunden, cirka midtvejs på Thorsens Allé, der i den anledning blev delt, og den sydlige del skiftede navn til Jeronimusvej.
Omkring Rotunden blev der anlagt koncentrisk cirkulære vejforløb, hvor trafikken kun kunne ske via få forbindelsesveje, mens der var stier til gående og cyklende gennem området. Rotunden ligger tæt på Gl. Hasseris Skole, og adskillelsen af bløde og hårde trafikanter har givet mange af skolens elever en sikker skolevej.
Der blev udstykket forholdsvis store grunde på omkring 950 m². De store grunde skulle, sammen med præcise krav til husenes placering, sikre luft mellem husene. De kurvede veje gjorde det samtidig umuligt at se fra den ene ende af vejene til den anden.
Sammen med de fine beplantninger og alléerne gør det kvarteret meget vellykket. Det attraktive kvarter blev fuldt udbygget i løbet af en kort årrække fra 1961, i høj grad med arkitekttegnede huse af høj kvalitet.
Rotunden
Det centrale element i planen, Rotunden, var tænkt som et grønt samlingspunkt med plads til at nyde naturen, både ved ophold og motionsaktiviteter som boldspil.
Beplantningen består af to rækker egetræer yderst og to rækker popler tættere på cirklens centrum, mens der er en fælles hæk hele vejen rundt om de omkringliggende huse. Valget af lave hække yderst, egetræer i mellemste bælte og høje popler inderst skaber en hvælvet rumvirkning.
Der er bevidst ikke anlagt formelle stier gennem Rotunden, men der er dannet en gang- og cykelsti, da folk naturligt har gået og cyklet især mellem Jeronimusvej og Thorsens Allé.
Sammen med allébeplantningen langs Jeronimusvej og stynede piletræer, f.eks. langs Thorsens Allé, giver Rotunden Holbergkvarteret en helt særlig karakter. Det er derfor ikke tilfældigt, at mange finder området meget attraktivt at bosætte sig i. Holbergkvarteret er et fint eksempel på god byplanlægning og et tydeligt udtryk for den store indflydelse, som især arkitekt Jacob Blegvad har haft på bydelen, hvor han selv valgte at bo.
Hele historien om Holbergkvarteret og de mennesker, der skabte det, er beskrevet i et lille skrift udgivet af Hasserisstuerne i 2009, Holbergkvarteret i Hasseris, skrevet af lektor i byplanlægning Bo Vagnby og stadsarkivar Jens Topholm.