Tag hele familien med til Huset i Hasserisgade i efterårsferien, hvor der venter en række spændende aktiviteter for både store og små. Fra kreative workshops til livemusik og fællesspisning, så er der noget for enhver smag.
Efterårsferien byder på masser af familiehygge og kreative aktiviteter, når Huset i Hasserisgade åbner dørene for en række spændende arrangementer for både store og små.
Med fokus på fællesskab, kreativitet og musik, inviteres børnefamilier og alle andre nysgerrige sjæle til nogle hyggelige dage med lækker vegetarisk mad, live musik og masser af sjov for hele familien.
Programmet for efterårsferien:
Tirsdag 15. oktober: Spøgelses Krea-Café
Ferien skydes i gang med en (u)hyggelig krea-dag, hvor både børn og voksne kan skabe spøgelseskunstværker. Krea-Caféen vil være fyldt med kreative materialer som papir, maling, perler og ler, så der er rig mulighed for at slippe fantasien løs. Arrangementet er gratis og åbent fra kl. 10-14. Deltagerne kan droppe ind, når det passer dem.
Info:
Krea-Café kl. 10 – 14
Drop in
Fri Entré
Frokost i Husets Café: Græskarsuppe med brød (30 kr.)
Link til Krea-Café
Onsdag 16. oktober: Læderworkshop for børn + Pizza
På onsdag kan børn og deres familier deltage i en hyggelig workshop, hvor de kan lave små læderdyr af vådt kernelæder. Efter workshoppen samles deltagerne til fællesspisning, hvor de kan nyde Husets hjemmelavede pizzaer.
Info:
Pris for workshop + pizza: Børn 75 kr. / Voksne 50 kr.
Workshop fra kl. 10.30
Pizza kl. 12.00
Link til Læderworkshop
Torsdag 17. oktober: Familiekoncert med Erlend Viken Trio + Fællesspisning
Torsdag byder på musikalsk fordybelse, når Erlend Viken Trio spiller en børnevenlig koncert. Efter koncerten serveres en lækker vegansk og børnevenlig aftensmad i Husets Café, hvor alle kan samles omkring langbordene og nyde et måltid sammen.
Info:
Børne/ familie-venlig koncert
Pris for koncert + fællesspisning: 75 kr.
Koncert: kl. 16
Spisning: kl. 17.30
Link til Familiekoncert
Huset i Hasserisgade byder på tre dage fyldt med sjove aktiviteter, der skaber gode minder for hele familien. Så sæt kryds i kalenderen og tag del i efterårsferiens festligheder!