Stonehenge i Hasseris Bymidte har haft det bedste år i investeringsforeningens historie.
Hasserisavis.dk har været en tur forbi Stonehenge for at tage temperaturen på investeringsmarkedet.
Investeringsforeningen Stonehenge beliggende i Hasseris bymidte, havde et fantastisk år i 2021 – faktisk det bedste i foreningens historie.
Afkastet blev på hele 28% før omkostninger på den defensive portefølje med valueaktier, som fortsat primært er investeret meget konservativt i undervurderede selskaber indenfor øl, mad og medicin.
Valueaktier har generelt klaret sig godt i en periode nu, og det ser ikke ud til at ændre sig foreløbigt, fortæller Flemming Vognsen, medejer I Stonehenge – den cocktail vi ser rundt omkring nu med både stigende renter og stigende inflation, er med til at investorerne fravælger selskaber med høj risiko, og i stedet investerer i selskaber med stabil indtjening, hvilket netop tilgodeser vores portefølje. Ligeledes har krigen i Ukraine naturligvis sat sit præg på markedet, og det har også betydet at investorerne søger mod mere konservative investeringer som valueaktier jo er.
Vi har ikke – og har aldrig haft – russiske aktiver af nogen art i vores fonde, og i øvrigt heller ikke i andre Emerging Markets lande. Vi investerer kun i Vesteuropa og USA, fortsætter Flemming Vognsen.
Selvom afkastet hos Stonehenge pr. 16. marts 2022 er negativt med 4%, er vi dog sluppet meget billigt ift. de fleste andre aktiver, hvor man har set flere vækstakter falde markant, og ligeledes er obligationsmarkedet også hårdt ramt i år. Og vores forventning er, at valueaktier fortsætter med at klare sig rigtig godt, da prisningen er meget attraktiv på nuværende tidspunkt. Det skyldes at indtjeningen i selskaberne har været ekstremt god – på trods af corona og krig – og aktiekurserne er slet ikke fulgt med i samme tempo – så vi har absolut mere til gode endnu.
Vores portefølje har i de 10 år vi har været på børsen, faktisk aldrig handlet billigere end den gør lige nu, i forhold til vores beregnede fair værdi på selskaberne, pointerer Flemming Vognsen.
Også i den seneste lange periode har medicinalaktierne været rigtig gode. Både Pfizer, Novo Nordisk, Roche og Glaxo Smithkline, har bidraget særdeles positivt til det gode afkast – men også aktierne indenfor stabilt forbrug som f.eks. Nestlé og Pepsico, har bidraget meget godt. Og grundet den relativt store markedsusikkerhed, vil vi fortsat have en stor del af vores investeringer i netop medicinaktier og aktier indenfor stabilt forbrug, siger Flemming Vognsen fra Stonehenge.
Med den ekspertise vi efterhånden har opbygget på fornuftige investeringer i valueaktier, er der jo en god grund til at investere globalt – helt lokalt – slutter Flemming Vognsen, som kan kontaktes på fv@stonehenge.dk eller mobil 30153649, hvis man vil høre mere om investeringskonceptet hos Stonehenge.