I en byggesag på Hasserishøj 14 har ejeren fået afslag på en ombygning med henvisning til at stilarten ændres, men nu betvivler ejeren stilarten.
Af Jens Skovgaard
I ‘Hasseris Bevar mig vel’ planerne, som er de lokalplaner, der omfatter Hasseris Villaby, er alle huse kategoriseret indenfor en stilart, og registreret med en bevaringsværdi. Formålet med dette er at sikre, at området ikke radikalt ændres ved ombygninger og nybyggeri, og at bevaringsværdige huse ikke nedrives. Denne registrering var banebrydende for bevarende lokalplaner, og Aalborg Kommune fik i 2006 Byplanprisen for idéen.
Hidtil har der ikke været rejst tvivl om de registreringer, der er foretaget af husene. Tværtimod har ejerne generelt henholdt sig til de regler, der knytter sig til de enkelte stilarter. Men nu har Torben Nielsen, som ejer Hasserishøj 14 rejst tvivl om hvorvidt hans hus er korrekt registreret som tilhørende stilarten ‘Den danske funktionelle villa’.
Årsagen til at Torben Nielsen ønsker stilarten ændret fra den nuværende til ‘Bygninger uden klassifikation af stilart’ er at han dermed ikke vil være bundet af de specifikke krav til husets arkitektur, som lokalplanen foreskriver.
Forud for hans ønske om at ændre stilarten, er gået et meget langt forløb med en omfattende sagsbehandling.
I december 2020 købte Torben Nielsen Hasserishøj 14 for 8 mio. kr. I 2021 ansøgte han om tilladelse til en større ombygning af ejendommen, som også omfattede dispensationer fra den lokalplan, der er gældende for ejendommen.
I efteråret 2021 blev planen sendt i naboorientering, som resulterede i en række indsigelser. Efter at have tygget på sagen, besluttede forvaltningen at sende den til behandling i By- og Landskabsudvalget med en indstilling om afslag på projektet. Sagen blev sat på dagsordenen til mødet den 17. februar 2022, men i det referat, der udsendes dagen efter mødet er ‘beslutningen’ angivet med et ‘Udsat’. Efterfølgende forsvinder sagen ud af referatet.
Læs resten af artiklen i den trykte udgave eller her på netavisen under Seneste aviser – Nr. 3. 2022 nederst på siden.