Året der gik: Mads Duedahl fik serveretten

LÆS ELLER GENLÆS: Den franske forfatter Marcel Proust opstillede for cirka 130 år siden 37 spørgsmål, som den dag i dag bliver brugt, når en samtale eller et interview skal have særlig dybde. Vi tager spørgsmålene med på visit hos spændende mennesker, som bor inden for Hasseris Avis’ dækningsområde. Den første, der tager imod, er Mads Duedahl – formand for regionsrådet i Region Nordjylland.

Af Steen Bjerre

(Bemærk: Første gang udgivet den 18. marts 2022: Mads Duedahl: – Jeg har serveretten til at kæmpe for Nordjylland)

Mads Duedahl – siden 1. januar 2022 den politiske frontfigur for Region Nordjylland – lægger ud med at trække fem Marcel Proust-kort fra bunken.

Nr. 25: Hvilke historiske personer nærer du er størst afsky for?

”Hitler siger vel sig selv. Han var årsag til den største krig og udrensning af mennesker. Han stod i spidsen for folkeforførelse og forfærdeligheder i det, der var hans version af retfærdighedens navn. I disse dage er det svært ikke også at nævne øjeblikkets despoter, der handler med baggrund i en vanvittig idealisme. Det er dybest set af den årsag, jeg er gået ind i politik – for at være med til at tage ansvar for at finde pragmatiske løsninger, så vi undgår de historiske forfærdeligheder. Jeg er opdraget til, at når man ser noget, der ikke er godt, at det eneste rigtige at gøre sit for at ændre det.

Da jeg var ung, tog jeg med to kammerater på en jordomrejse og oplevede, hvor fantastisk vores verden er – men så også de mørke sider, der opstår i forlængelse af fattigdom, afmagt og diktatur. Jeg så verdens ondskab og lærte, at frihed ikke kan tages for givet og at vi til hver en tid må være parate til at tage et ansvar. Der er altid en ondskab, der lurer.”

Nr. 22: Hvilke nulevende mænd beundrer du mest?

”Hvis jeg skal nævne en enkelt person fra Danmark, må det være Anders Fogh Rasmussen. Men generelt beundrer jeg mænd – og kvinder – der udtrykker håb, optimisme og tro på fremtiden. De mennesker, jeg beundrer mest, er ledere og ressourcepersoner, der engagerer andre. Jeg er inspireret af og ser meget op til dem, der evner at skabe engagement hos deres medmennesker.”

Nr. 37: Hvad er dit yndlingsmotto?

”Er det ikke Søren Kierkegaard, der har sagt, at man skal vove – jo: ”At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik – ikke at vove er at miste sig selv.” Man skal turde noget i sit liv, også dér hvor man ikke kan bunde. Mit eget eksempel er at opgive en sikker rådmandspost og stile efter at blive den øverste politiske leder for regionen, hvor der ikke har været en Venstre-mand i spidsen, siden det i 1978 hed en amtsborgmester.

Jeg elsker forandring og er ikke meget for at være i den samme trummerum hele tiden. Derfor er det vældigt meningsfyldt at være den, der har det øverste politiske ansvar for 14.500 medarbejdere med stærkt fokus på stadig bedre tryghed og sundhed. Det er en rolle, som jeg er stolt af og beæret over at have fået og som jeg vil bruge de næste fire år på at løse bedst muligt. Jeg skal op i helikopteren og skabe en bedre region for os alle. I øvrigt handler min funktion langtfra udelukkende om sundhedspolitik, men nok så meget ’at føre Nordjyllands sager’ på Christiansborg, hvor det gælder alle emner. Alt det der gør, at vi har en livsnerve og fortsat udvikler os i Nordjylland. Jeg ser mig selv som Nordjyllands førende netværkspolitiker. Jeg har ikke nødvendigvis pengene, men jeg har indflydelsen – og jeg har serveretten til at kæmpe for Nordjylland. Og det er jo det, det handler om: Vi skal kæmpe for vores interesser, for det kommer ikke flyvende til os af sig selv.

Det er blandt andet vigtigt, at vi giver virksomhederne de rette forudsætninger for at vokse. Det skal ske igennem en grøn dagsorden, hvor bæredygtighed og grøn omstilling er dynamoen. Skal Nordjylland være vinder, skal Regionsrådet gå forrest og sammen med de 11 kommuner forpligte os til at være Danmarks grønne region.”

Nr. 32: Hvilken sport kan du bedst lide?

”Fodbold! Mit ståsted er hos AaB og Manchester United. Jeg elsker idéen om fællesskabet og dynamikken i at stå sammen, som man gør i blandt andet fodbold. Sport er følelser – en følelse af tilhørsforhold.

Det er ofte – netop som i sportens verden – de forpligtende relationer, der giver styrken til at lykkes og danner rammerne for det gode liv. Det er en lærdom, der på mange måder afspejler det menneske og den politiker, jeg er. Og noget jeg har taget med mig også i mit professionelle arbejde. Jeg lærte først om administrativt ansvar i min tid i Venstres Ungdom og jeg studerede det på Aalborg Universitet og praktiserede det som rådmand i Aalborg Kommune. Men meget af min ledelsestankegang har jeg så at sige med fra omklædningsrummet. For mig handler det om værdibaserede ledelse – og en erkendelse af at administrativt ansvar er en lang rejse. Jeg får nye kompetencer hver dag. Og er der ikke mere af lære, er det noget andet, jeg skal lave.”

Mads Duedahl sammen med Isabella (4) og med Alexander (2) på skødet.

Nr. 10: Hvad er din største frygt, det værste du kan forestille dig?

”Det er at miste et barn. Om ikke før så i hvert fald når man bliver forældre, oplever man den biologiske kærlighed. Da Anna og jeg fik Isabella, var hun ikke mange minutter gammel, før jeg indså, at jeg ville gøre alt i mit liv for hende. Som ung er man jo udødelig, men i hvert fald når man får et barn, forstår man for alvor, hvad det vil sige at kunne miste. Hvis jeg skal trække en parallel til den funktion, jeg nu indtager, er det vigtigste, vi kan præstere derfor også et velfungerende sundhedssystem – sundhed tæt på befolkningen. Tæt på så vi kan lytte til folk, der hvor de er. Det er jo helt afgørende for, hvordan ens liv former sig.

Nordjyderne har hidtil fået for lidt sundhed for deres skattekroner og det synes jeg ærlig talt er uacceptabelt. Vi bør ikke være tilfredse med lange ventelister, lægemangel og en region, der ikke i tilstrækkelig grad har formået at lytte til borgerne.”

De første fem af Prousts spørgsmål er besvaret, men Mads Duedahl synes, vi skal tage et par stykker til og måske komme et spadestik dybere.

Nr. 31: Hvilken begivenhed synes du bedst om?

”Jeg hader gaveræs og kataloger, men jeg elsker julen. Jeg har i mange år arbejdet rigtig meget og blandt andet derfor er det godt at have mærkedage, hvor man er sammen med de nærmeste. Og det er præcis, hvad juleaften og juleferien i det hele taget er for mig. Julen er også helt fantastisk, når man får børn. Der er noget i julen, som vi kan genkende og glæde os over sammen og noget, som vi kan give videre til næste generation.”

Nr. 24: Hvilke historiske personer beundrer du mest?

”Inspireret af, hvad vi oplever i øjeblikket, vil jeg nøjes med at nævne én: John F. Kennedy. Han formåede at inspirere folk i en sort tid.”

Mads Duedahl rækker ud efter bunken med spørgsmålskort og trækker to til.

Nr. 30: Hvilket træk bryder du dig mindst om ved andre?

”Jeg hader misundelse – det kan jeg virkelig ikke bruge til noget. Misundelse kan ødelægge liv. Det handler om at se muligheder frem for begrænsninger og langt de fleste har mulighed for at forfølge deres chance. Så meget desto mere er der ingen grund til misundelse.”

Nr. 23: Hvilke nulevende heltinder beundrer du mest?

”Lise Nørgaard fortjener om nogen en statue, for hun er i sig selv et monument i sin samtid – et forbillede at spejle sig i. Uden for vores egne grænser er Angela Merkel også et forbillede, for hun formåede at gøre Europa stærkt inden for de seneste 20 år. Hun har været en kæmpe foregangsperson som eksempel på, hvad kvinder kan nå. Det er vigtigt med den slags mennesker, så vi kan give vores kommende generationer af kvinder nogen at se op til. Jeg er ikke tilhænger af kønsbestemte kvoter, men der er brug for en kulturændring, hvor vi er mere opmærksomme på diversitet og på at ansætte forskelligheder.”

Man kan måske undre sig, men Marcel Proust beskæftiger sig ikke i et eneste af sine 37 spørgsmål med Hasseris. Derfor må vi jo gribe til et 38. og sidste spørgsmål om, hvad der har fået familien Duedahl til at slå sig ned i en 1907-villa med det musikalske navn ’Elton’:

”Anna og jeg boede i en dejlig lejlighed i et af de nye højhuse i Musikhuskvarteret. Da vi fik Isabella, valgte vi at blive boende, men det varede ikke længe før hun sagde ’Far, jeg vil ud!’ Det er jo så ikke lige det sted, man sender et lille barn ud for at lege, så vi gav os til at lede efter et hus. Egentlig ville vi have noget, som vi kunne flytte direkte ind i, men da vi så ’Elton’, faldt vi pladask for huset og dets muligheder – også selvom vi endte med at gå i gang med en større renovering. Det er dejligt at bo kun et stenkast fra Mølleparken og tæt på Aalborg Zoo, Aalborgtårnet og Kunsten – og at være en del af en lille by i en storby, som blandt andet har et fantastisk foreningsliv.”

Faktaboks
Mads Duedahl, født 1984 i Vejle, opvokset i Skovsgård. Gift med Anna, far til Isabella (4) og Alexander (2).