Advokatens klumme: ApS og valg af selskabsform

Af Tommy Olesen, advokat og partner
Haugaard | Braad Advokatpartnerselskab

ApS er populært, men enkeltmandsvirksomheden kan i mange tilfælde være et mere fleksibelt alternativ.

Kapitalkravet til anpartsselskaber (ApS) blev den 27. februar 2025 sat ned til 20.000 kroner. Det er seneste skridt i en lang række af nedsættelser – fra 125.000 kroner i 2009 til dagens niveau. Den lavere adgangsbillet gør det lettere end nogensinde at stifte et ApS, og langt de fleste nye selskaber stiftes i dag som ApS uden nærmere overvejelser. Den lave kapitalbarriere betyder, at flere iværksættere hurtigt kan starte virksomhed uden store økonomiske forpligtelser. Men spørgsmålet er, om ApS er det bedste valg for alle virksomhedsejere, eller om andre selskabsformer kan være mere passende i visse situationer.

Anpartsselskabet i korte træk
Et ApS er et kapitalselskab, hvor ejeren alene hæfter begrænset for virksomhedens gæld med den indskudte kapital. Dette kaldes ofte “begrænset hæftelse”, og det beskytter ejerens privatøkonomi mod selskabets eventuelle økonomiske problemer. Det betyder, at kreditorer ikke kan kræve, at ejeren betaler med privat formue, hvis selskabet får økonomiske problemer. Denne begrænsede hæftelse gør selskabsformen attraktiv, især for iværksættere og små virksomheder, der ønsker at beskytte deres privatøkonomi. Samtidig giver det mulighed for at tage visse forretningsmæssige risici, som mange enkeltpersoner ellers ville tøve med.

Fordele ved anpartsselskabet
Ud over den begrænsede hæftelse har ApS flere andre fordele. Det er en velkendt og etableret selskabsform, hvilket øger troværdigheden over for samarbejdspartnere, investorer og banker. Flere ejere kan deltage i selskabet, og det er lettere at optage investorer. Det gør ApS attraktivt for virksomheder, der planlægger ekspansion, partnerskaber eller eksterne investeringer. Skattemæssigt kan overskud stå i selskabet og geninvesteres med selskabsskat på 22 procent, hvilket udskyder den personlige beskatning til udbetaling af udbytte. Denne fleksibilitet kan være attraktiv for virksomheder med vækstpotentiale eller behov for at reinvestere overskud.ApS gør det desuden muligt at tilpasse ejerstrukturen efter virksomhedens behov, for eksempel ved at udstede nye anparter, optage investorer eller ændre ledelsesforholdene uden større administrative komplikationer. Selskabet kan også signalere professionalisme og soliditet i forhold til kunder, leverandører og samarbejdspartnere, hvilket ofte kan gøre det lettere at indgå aftaler og få kredit.

Ansvar og regulering
Med fordelene følger også ansvar. ApS er underlagt selskabsloven, hvilket betyder registrering hos Erhvervsstyrelsen, pligt til årsregnskab og krav om, at selskabskapitalen er “forsvarlig” i forhold til virksomhedens økonomi og drift. Minimumskapitalen på 20.000 kroner er altså ikke nødvendigvis tilstrækkelig for alle virksomheder. For nogle kan et lavt kapitalindskud skabe udfordringer, især hvis virksomheden skal finansieres via banklån eller kreditaftaler, da mange kreditorer ofte kræver personlig kaution fra ejeren.

Derudover er et ApS underlagt offentlighed. Gennem selskabs- og CVR-registret kan alle interesserede hurtigt finde oplysninger om ejerforhold, ledelsesstruktur og regnskaber. Denne gennemsigtighed er vigtig for troværdigheden, men kan også være uønsket for virksomhedsejere, der ønsker privatliv omkring økonomi og ejerskab. For nogle kan offentlighed være en ulempe, hvis selskabet er nystartet og endnu ikke ønsker at tiltrække konkurrenters opmærksomhed.

Ulemper ved ApS
Ud over de nævnte krav kan et ApS være dyrere og mere administrativt krævende at drive end eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed. Krav om regnskab, revision (afhængigt af størrelse), skatteindberetning og administration af anparter kan medføre både tidsforbrug og omkostninger. Selv med begrænset hæftelse kan kreditorer i praksis ofte kræve personlig sikkerhed, hvilket kan reducere den teoretiske beskyttelse.

Alternativer til anpartsselskabet
For mange små og mellemstore virksomheder kan enkeltmandsvirksomheden være et relevant alternativ. Her hæfter ejeren personligt for virksomhedens gæld, men virksomhedsformen er enkel at drive uden kapitalkrav, omfattende lovregulering eller offentlig regnskabspligt. Overskud beskattes som personlig indkomst, og underskud kan modregnes i anden indkomst, hvilket giver skattemæssig fleksibilitet.

Enkeltmandsvirksomheden kan desuden senere omdannes til et ApS, så beslutningen er ikke endelig. Det betyder, at iværksættere kan starte enkeltmandsvirksomhed for enkelhedens skyld og senere vælge ApS, når virksomheden vokser eller har behov for investorer, begrænset hæftelse eller større troværdighed over for samarbejdspartnere.

Kort sagt
Det lave kapitalkrav gør ApS mere tilgængeligt end nogensinde, men selskabsformen indebærer ansvar, lovkrav og offentlighed. Ejere bør nøje overveje alternativer som enkeltmandsvirksomheden, der kan være mere enkel, fleksibel og skattemæssigt fordelagtig, afhængigt af virksomhedens størrelse, risiko og langsigtede mål. Valget af selskabsform bør derfor ske med omtanke, så det passer til den konkrete virksomheds behov, økonomi og fremtidsplaner.

Læs resten af marts-avisen her