• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Nyheder

Afgørende strækninger i Hasseris: Se ruterne til DM i landevejscykling

Afgørende strækninger i Hasseris: Se ruterne til DM i landevejscykling

Henrik Jess Jensen, Dansk Cykle Union, Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune og Hans Natorp, formand for Danmarks Idrætsforbund. Foto: Lars Horn.

Helena RavnsbækAf Helena Ravnsbæk
11. maj 2022

Den 22.-26. juni er Aalborg vært for Danmarks første DM-uge, og blandt 52 sportsgrene lægger Aalborg også vej til DM i landevejscykling. Ruterne er netop offentliggjort, og især veje i Hasseris kan komme til at have afgørende betydning for løbet.

Af Helena Ravnsbæk

I Danmarks første DM-uge bliver Aalborg hele landets cykelby, hvor kampen om DM-trøjen kommer til at udspille sig på ruter, hvor især Skovbakkevej og Nordtoft i Hasseris kommer til at ”nappe lidt”.

Det fortæller Danmarks Cykle Union på pressemøde på Aalborg Rådhus tirsdag, hvor de fremlagde ruterne til årets enkeltstart og linjeløb.

De allerstørste danske cykelprofiler kommer hjem for at kæmpe om DM-trøjen, og både enkeltstarten og linjeløbet starter og slutter i centrum af Aalborg foran Aalborg Kongres og Kulturcenter, hvor der er garanti for drama og god stemning.

Hasseris-veje bliver afgørende

Men det er ikke kun Aalborg centrum, der får glæde af ’Tour’-stemningen til dette års DM, for ruterne er planlagt således, at tilskuerne i Hasseris får den helt store DM-oplevelse.

Hvis rytterne ikke kendte Skovbakkevej og Nordtoft i forvejen, kan de med garanti huske dem efter løbet.

Skovbakkevej er et oplagt sted at stille sig som tilskuer, for med tocifrede stigningsprocenter kan løbet godt blive afgjort netop her, hvis en rytter har kræfterne til at vriste sig fri. Og også TV2 har udset sig dette punkt til at live-transmitterer løbene.

Nordtoft er også en strækning, hvor der kan ske en udskilning, for selvom Skovbakkevej er stejlere, så udgør Nordtoft en lang strækning med jævn stigning, fortæller cykelklubben Aalborg Cykle-Ring, der også deltog til tirsdagens pressemøde.

Ruterne

Torsdag den 23. juni kommer enkeltstarten til at udspille sig, hvor bedste tid bestemmer, hvem der trækker i den eftertragtede DM-trøje til sidst.

Her er programmet:

Kl. 13:00: Dame junior – 18,5 km.
Kl. 13:30: Herre junior – 26,3 km.
Kl. 16:15: Dame elite – 26,3 km.
Kl. 17:00: Herre elite – 39,6 km.

Artiklen fortsætter under billedet.

  • Enkeltstartsruten i Hasseris
  • Enkeltstart for Herre Elite
  • Enkeltstart for Dame Elite og Herre Junior
  • Enkeltstart for Dame Junior

Enkeltstarten er nærmest pandekageflad med kun ganske få højdemeter (119/180 Hm). Den starter ved AKKC, hvor rytterne drøner gennem Hasserisgade og Strøybergsvej for at komme ud i det nordjyske opland via Nørholmsvej.

Et godt sted for publikum at stille sig er ved mellemtiden for enden af Nældevej på Nørholmvej, ved 7 km mærket. Her passerer alle ryttere to gange – både ud og hjem.

Søndag d. 26. juni slutter DM- ugen af med det prestigefulde linjeløb. De fire klasser kører som noget nyt på den samme dag, hvor de bedste hjemlige ryttere stiller op side om side med udlandsprofferne, som altid deltager i stort antal.

Her er programmet:

Kl. 08:15: Herre U19 – Neutral start fra AAKC – master til Drastrup
Kl. 08:35: Herre U19 – Officiel start i Drastrup – 127,2 km
Kl. 10:00: Kvinder U-19 + Kvinder elite – Neutral start fra AAKC – master til Drastrup
Kl. 10:20: Kvinder U-19 + Kvinder elite – Officiel start i Drastrup – 127,2 km
1 passage ved AKKC efter 81,7 km, herefter 4 x rundstrækning á 11,5 km.

Kl. 12.15: Herre Elite – Neutral start fra AAKC – master til Drastrup
Kl. 12:35: Herre Elite – Officiel start i Drastrup –  211 km.
1 passage ved AKKC efter 130 km, herefter 7 x rundstrækning á 11,5 km.

Artiklen fortsætter under billedet.

  • Linjeløbsrute i Hasseris, hvor rytterne skal gennem 4 eller 8 omgange (i alt 88 km).
  • Linjeløbsrute Herre Elite. Rytterne har neutral start i Aalborg, og først, når de rammer Drastrup, lyder det officielle startskud.
  • Linjeløbsrute Kvinder Elite, Kvinder U19 og Herre U19. Rytterne har neutral start i Aalborg, og først, når de rammer Drastrup, lyder det officielle startskud.

Som det ses på kortet ovenfor, kommer cykelrytterne også ud i det nordjyske opland i linjeløbet, men den helt store udskilning forventes at finde sted i Hasseris, for når feltet rammer Aalborg igen, venter her 4 eller 8 gange rundt i Hasseris-området, inden de passerer målstregen.

De fleste tilskuere vil nok samles i start- og målområdet for selv at se en rigtig spurt. Inden rytterne rammer opløbet, skal de gennem Kirkegårdsgade og tre 90 graders sving umiddelbart efter hinanden. Der bliver kamp om at kommer først ud af det sidste sving for opløbsstrækningen er let faldende og kun 300 meter lang. Hastigheden i spurten forventes at ramme 70 km/t.

Skovbakkevej og Nordtoft i Hasseris bliver også nævnt som gode spots, hvis man som publikum skal føle den ægte ‘Tour-stemning’, hvor rytterne for alvor kan blive udfordret.

Folkefest

Der er nærmest garanti for god stemning og fest, når Danmarks elite kommer til Aalborg for at kæmpe om Dannebrogstrøjerne. Du kommer ikke tættere på Kasper Asgreen, Magnus Cort eller de andre danske World Tour-ryttere og den hjemlige elite end i Aalborg.

Til pressemødet fortæller Henrik Jess Jensen, formand for Danmarks Cykel Union, at han håber, at vi i Aalborg får en fantastisk DM-uge.

“Cykelsporten er jo en sport, der sker ude i en åben arena, og det skaber også grundlaget for en folkefest. Jeg ved allerede nu, at der bliver lagt stort lokalt arbejde i at få festen skabt derude, hvor man allerede nu planlægger folkefesten med Dannebrog, kaffeborde og sandwich,” siger formand Henrik Jess Jensen, Danmarks Cykel Union, og fortsætter:

“Om nogle få uger har vi et stjernespækket rytterfelt i flere kategorier, hvor der uden tvivl vil blive trådt igennem i pedalerne. Jeg glæder mig til at se, hvordan folk langs ruten bakker op og laver den helt store folkefest, som DM jo er.”

Afspærrede veje på løbsdagene

Og netop strækningerne i Hasseris forventes den helt store publikumsopbakning, hvor man opfordrer til, at man udnytter løbsdagene til at skabe en stor folkefest.

Vejene, som indgår i ruterne, vil nemlig være afspærret, og alle veje ensrettet, så der vil være rig mulighed for at skabe lokale gadefester. I den forbindelse melder Danmarks Cykel Union ud, at der på løbsdagene vil være trafikale gener på grund afspærring ved løbstrækningerne.

Der vil dog blive lavet sluser, så der er mulighed for at forlade området. Man henstiller dog beboere til at lade bilerne blive udenfor afspærringerne, hvis man har behov for at forlade de afspærrede områder i bil.

“Der vil blive informeret omkring sluser, afspærringer m.m. når vi nærmer os løbsdagene”, udtaler Kommunikationschef Ulrich Gorm, Danmarks Cykle Union.

Mere end 250 frivillige, 1500 m hegn og 60 politimotorcykler og race marchals kommer til at være langs ruten for at sikrer rytterne optimale forhold og en nogenlunde normal hverdag for beboerne langs ruten.

Læs mere om hele DM-ugen her.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Rekordhesten Menza markerer sig i toppen af dansk travsport
Nyheder

Rekordhesten Menza markerer sig i toppen af dansk travsport

8. marts 2026
Lucca Dahl Nordlund: Ung artist med blikket rettet fremad
Erhverv & Samfund

Lucca Dahl Nordlund: Ung artist med blikket rettet fremad

7. marts 2026
Føtex Foods pantstøtte til Aalborg Freja fortsætter
Erhverv & Samfund

Føtex Foods pantstøtte til Aalborg Freja fortsætter

6. marts 2026
Hasseris Gymnasium i toppen af elevtrivselsmåling
Erhverv & Samfund

Hasseris Gymnasium i toppen af elevtrivselsmåling

5. marts 2026
Lille Amalienborg får støtte til isolering
Erhverv & Samfund

Lille Amalienborg får støtte til isolering

4. marts 2026
Næste
Fornyet sagsbehandling af kystbeskyttelsesprojekt

Fornyet sagsbehandling af kystbeskyttelsesprojekt

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.