Bag Solbyen i Hasseris stod den lokale – og måske lidt oversete – arkitekt Vilhelm Bøgh, som med knappe ressourcer og stor kreativitet skabte rammerne for bydelens første rækkehuse.
De to arkitekter, Einar Packness og Jacob Blegvad, har både i fortællingen om og i udviklingen af Hasseris domineret så meget, at der nærmest ikke har været plads til andre lokale arkitekters kreative bidrag. Der er dog en tredje arkitekt, der har formået at sætte et stærkt præg på en del af Hasseris.
Det drejer sig om bydelens første rækkehusbebyggelse, Solbyen. Arkitekten Vilhelm Bøgh (1913-1981), ligesom Packness og Blegvad lokalt baseret med egen tegnestue, tegnede de første streger til bebyggelsen i 1946, lige efter 2. Verdenskrig, i en periode, hvor der både var stor mangel på boliger og rationering af byggematerialer.
Der var heller ikke den store velstand i befolkningen, så i stedet for villaer kunne det være en idé at bygge rækkehuse. De krævede både mindre jord og færre byggematerialer pr. bolig. Men arkitekten bag Solbyen er nok et par ord værd.
Vilhelm Bøgh
Vilhelm Bøgh var født i Aalborg i 1913 og blev student fra Katedralskolen i 1933. Derefter blev han tømrer og kom så på Kunstakademiet i 1937. Han blev færdig med uddannelsen som arkitekt i 1940, og efter ansættelser hos andre etablerede han sig med egen tegnestue i Aalborg i 1942. Han var, ud over sin virksomhed, aktiv i mange andre sammenhænge, mest i forbindelse med kunst, kunsthåndværk og sit fags organisationer. Men allerede i 1943 blev han også medlem af Aalborg Byråd, hvor han sad i to perioder (1943-1946 og 1951-1954).
En alsidig karriere
Han var med i Aalborg Kunstforenings bestyrelse og var en af dommerne i arkitektkonkurrencen, der førte til opførelsen af Aalborg Kunstmuseum (Kunsten). Han stod noget i skyggen af især Jacob Blegvad, men ud over Solbyen tegnede han for eksempel Skipperen og Scala-Bio, Skydepavillonen, adskillige idrætshaller og skoler, og han var arkitekt på restaureringen af et af Aalborg fineste huse, Jørgen Olufsens Gård på Østeraa (1970-72). Han har også tegnet et af de mest diskret placerede p-huse i landet, i hvert fald Aalborgs mest diskrete:
Paladsparkeringen mellem Bispensgade og Ved Stranden/Borgergade, som man nærmest skal være lokalkendt for at finde, og som han er lykkedes med at passe yderst diskret ind i den gamle bykerne. Han har også tegnet mindelunden på Aalborg Kirkegård og monumentet for 24 engelske flyvere på Vadum Kirkegård.
Der kunne nævnes mange andre projekter fra hans lange karriere, som man kan finde detaljerede oplysninger om i Aalborg Stadsarkiv, hvor tegnestuens efterladte materiale er afleveret og registreret. Fortegnelsen over alle hans byggeprojekter kan ses på nettet via Stadsarkivets hjemmeside eller på arkiv.dk. Men tilbage til Solbyen.
Solbyens opståen
Et lokalt byggekonsortium havde i foråret 1946 købt et areal for enden af Thorvaldsensvej/Strøybergsvej, ikke langt fra cementfabrikken, Nordens Kridtgrav, og Bøgh tegnede i første omgang et projekt med 28 rækkehuse og tilhørende 16 garager, som man søgte Hasseris Kommune om byggetilladelse til. Der skulle gives en række dispensationer, blandt andet for at kunne bygge rækkehuse, som den eksisterende byplanvedtægt ikke tillod.
Mens dette foregik, var et andet konsortium i gang med tilsvarende planer for et naboområde, og det endte med, at de to konsortier gik sammen i et fælles selskab, I/S Solbyen, der udvidede projektet til at omfatte 100 rækkehuse med 50 garager, som de indsendte en beliggenhedsplan for til Hasseris Kommune i begyndelsen af 1947. Der var en række forhindringer, der skulle overvindes, inden projektet kunne gå i gang. En af dem var, at Hasseris Grundejerforening var imod, at der skulle bygges rækkehuse, og der var også en række andre forviklinger. Det kan man læse mere om på hjemmesiden www.solbyen.dk, hvor Svend Erik Hansen, tidligere beboer i Solbyen, har lagt en fin og detaljeret beskrivelse af historien om Solbyen ud.
Hindringer og succes
Den første del af Solbyen kom til at bestå af 40 rækkehuse, og det første spadestik blev taget 5. juni 1947, efter der var givet tilsagn om et statslån som støtte til byggeriet. Det gik derefter hurtigt.
I marts 1948 var der åbent hus, efter de første 10 huse var færdige og de næste under opførelse, mens der allerede på det tidspunkt var planlagt yderligere 60 huse samt et område med forretninger og garagekompleks. Det viste sig dog ret hurtigt, at konsortiet måtte opgive butikskomplekset og udskyde opførelsen af de næste 60 boliger.
Eftertragtede boliger
Ud over problemer med at skaffe byggemateriale, løb man ind i manglende interesse for at købe husene. Der var i 1952 ikke solgt noget hus af de 60 planlagte, og det var først omkring det tidspunkt, at alle 40 huse i første etape var afsat. Der blev i løbet af 1952 opført fem huse mere, i 1953-55 endnu otte i forlængelse af de fem, men der var stadig bøvl med at få solgt husene.
Trods det planlagdes de næste huse fra 1954 og frem, og siden opførtes et mindre antal huse. Så blev der ikke bygget flere i den omgang, og Vilhelm Bøgh kunne hellige sig alle de øvrige byggerier, han havde gang i, både da og frem til sin død i 1981. Siden er rækkehusene blevet meget eftertragtede, så det er svært at forstå problemerne med at få dem afsat.
