Hvis man sagde til Henrik Trenskow for ti år siden, at han ville ende som bedemand på Vesterbro, ville han nok ikke helt tro på det. Fra 15. marts rykker han i nye lokaler og kunne ikke drømme om et job, der passede bedre til ham.
Henrik Trenskow er ved at renovere de nye lokaler til sin bedemandsforretning. Forretningen flyttes fra Jens Bangs Gade til det mere synlige Vesterbro 50, og indehaver Henrik Trenskow glæder sig.
”Jeg glæder mig til at få det indrettet ordentligt. I baglokalet vil jeg gerne gøre det lidt hyggeligt med en sofa, så folk kan komme ind, sidde og falde til ro og snakke stille og roligt med mig.”
I 2020 startede Henrik Tenskow som selvstændig bedemand efter fem år hos Begravelse Danmark, hvor han begyndte efter at have taget beslutningen om at skifte spor i sit arbejdsliv.
”Hvorfor lige bedemand?” spørger hasserisavis.dk Henrik Trenskow. Han smiler skævt, for det var heller ikke lige det, han selv gik med i tankerne, da han overvejede et karriereskifte tilbage i 2014.
Bag tæppet
Henrik Trenskow er vokset op på de skrå brædder på Fyn. Naturligt fulgte han i sin fars fodspor som skuespiller og har optrådt på forskellige teatre landet over. Men i 2014 blev Henrik Trenskow det, som han selv kalder for ”scenetræt”. Selvom publikum klappede efter forestillingerne, kunne Henrik Trenskow ikke længere finde motivationen for at stå på scenen, og han begyndte derfor at undervise i scenekunst som et alternativ.
”Grunden til, at jeg begyndte at undervise, var fordi, at jeg godt kunne lide at stille mig selv til rådighed. Det blev elevernes vej, der var den vigtige,” fortæller han.
Ud af boksen
Mens Henrik Trenskow afsøgte nye veje ved også at tage en uddannelse indenfor ledelse og projektstyring, mødte han op til en bisættelse og faldt i snak med sin kammerat, der lige havde mistet sin far.
”Han spurgte mig, hvad jeg så skulle med mit liv, og jeg svarede, at det vidste jeg ikke. Han spurgte så: ’Har du nogensinde overvejet at blive bedemand?’” husker Henrik Trenskow, og fortæller, at han så på vennen og svarede: ”Nej, det har jeg godt nok ikke.” Kammeraten tilføjede, at han syntes, at Henrik burde overveje det, fordi han jo netop havde siddet over for en bedemand i forbindelse med bisættelsen af sin far, og han mente, at Henrik ville egne sig godt til det.
”Det var helt ude af boksen. Men jo mere jeg efterfølgende tænkte over det, gav det mere og mere mening. En bedemand står jo netop til rådighed for mennesker, hvis arbejde virkelig kan gøre en forskel.”
Hvor finder man en afdød?
Henrik Trenskow besluttede sig for, at han ville forsøge at forfølge sin nye idé for fremtiden. Han var ikke nervøs for at skulle have en samtale med de pårørende om ønsker til begravelsen eller bisættelsen og heller ikke for, om han var i stand til at organisere det hele og få det ud af klappen på dagen. Men så var der lige det med den afdøde. ”Jeg anede jo ikke, om jeg overhovedet kunne håndtere en afdød,” siger Henrik Trenskow. Han grublede lidt over det, for hvordan finder man ud af det?
Det viste sig, at hans studiekammerat på ledelsesuddannelsen skulle være ham, der havde svaret. Hans navn var Jesper, og han var tilfældigvis tillidsmand for samtlige portører på Aalborg Sygehus.
”Han skaffede mig fire uger i sygehuskapellet. Jeg forestillede mig, at det, jeg skulle finde ud af, var, hvordan man vasker og giver en afdød tøj på og hvordan man lægger vedkommende i kiste,” fortæller Henrik Trenskow.
Obduktioner i kapellet
Hjertet sad godt oppe i halsen, da Henrik Trenskow første gang satte sine ben i sygehuskapellet. Dagen forinden havde Jesper ringet og fortalt, at sygehuskapellet jo ikke kun var et sted, hvor man sørgede for at afdøde blev vasket og påklædt, inden vedkommende blev lagt i kisten, men det var også et sted, hvor man foretog ligsyn og obduktioner sammen med politiet og embedslæger.
”Jeg var noget spændt på, hvad dagen ville byde på. Men jeg blev modtaget godt, og de var jo klar over på kapellet, at man ikke bare kan tage en mand fra gaden med ind til at obducere et barn første dag. Det foregik i små skridt, men jeg nåede at være med til det hele på de fire uger. Og jeg fandt ud af, at jeg sagtens kunne håndtere en afdød,” husker han og fortsætter:
”En ældre kapelassistent sagde til mig en dag: ’De afdøde er mennesker, der har haft et liv, stået op om morgenen, taget tøj på og taget vare på sig selv. Nu kan de ikke længere, så derfor hjælper vi dem den allersidste gang.’ Den respekt, som kapelassistenterne har for deres arbejde, gør arbejdet smukt og æstetisk på en måde,” fortæller Henrik Trenskow, der havde stor gavn af de fire uger på sygehuskapellet, som var med til at forme ham som bedemand med stor respekt for sit arbejde.
Forretning med egne værdier
På Vesterbro er Henrik Trenskow ved at få de sidste aftaler med håndværkere på plads, så han kan at slå dørene op til sin spritnye bedemandsforretning den 15. marts. I dag har han været bedemand i otte år, og han har fundet sit kald i livet. Men helt fra starten havde han også en ambition om at være med til at udvikle begravelsesforretningen med bæredygtige alternativer i kataloget. Her viser Henrik Trenskow bl.a. orbitkisten, der består af 80 % mindre træ end den traditionelle trækiste, og urner af uld, som er håndlavet af uld fra får på Fyn.
”Når man starter for sig selv, kan man få lov til at sætte fokus dér, hvor man synes, det er vigtigt. For mig, der er far til to drenge på 12 og 14, tænker jeg på planetens fremtid. Det er ikke, fordi jeg er hellig, men jeg synes, at det er vigtigt. Derfor har jeg valgt at sætte lidt fokus på det bæredygtige,” fortæller han.
Læs resten af artiklen i den trykte udgave eller her på netavisen.
