• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Borgerbevægelsen sagsøger transportministeren

Borgerbevægelsen sagsøger transportministeren
Jens SkovgaardAf Jens Skovgaard
11. maj 2025

På Borgerbevægelsen imod en motorvej i Egholmlinjens ordinære generalforsamling den 26. marts i Medborgerhuset blev der orienteret om den kommende retssag, hvor Borgerbevægelsen kræver anlægsloven kendt ugyldig.

Der er lagt i kakkelovnen til en omfattende sag imod den siddende transportminister, når borgerbevægelsen ‘trykker på knappen’ og rejser sagen i byretten i Aalborg. Byretten forventes dog straks at henvise den til Landsretten i Viborg, hvor det kan tage flere år, inden den behandles.

På generalforsamlingen orienterede borgerbevægelsens advokat, Louise Faber, om det sagsanlæg, hun er ved at lægge sidste hånd på.

For korte høringsfrister
I perioden fra 2011 frem til vedtagelsen af anlægsloven i 2024 blev der udarbejdet adskillige opdateringer og fejlretninger af den miljøkonsekvensrapport, som er en
afgørende forudsætning for, at en anlægslov kan fremlægges. Det såkaldte VVM-direktiv (vurdering af virkninger på miljøet), som indeholder EU’s krav til dokumentation og inddragelse af offentligheden i processen, blev ifølge Louise Faber ikke overholdt. Således var høringsfristerne alt for korte i forhold til dokumentationens omfang, som var på 4.000 sider. Flere gange blev høringer placeret i ferieperioder, som umuliggjorde, at man i foreningsregi kunne gennemføre en struktureret proces med borgerhøringer og juridiske vurderinger.

Truede dyrearter bringes i fare
Et andet forhold, der ifølge Louise Faber skaber tvivl om anlægslovens legalitet, er, at man ikke overholder kravene om beskyttelse af truede dyrearter. På trods af at der er påvist eksistensen af for eksempel ynglende oddere på Egholm i det planlagte tracé for Egholmmotorvejen, har man ikke i tilstrækkelig grad taget hensyn til disse forekomster. Desuden har man bevidst undladt at udstrække det Natura 2000-område, som findes på den vestlige del af Egholm til hele Egholm, idet det dermed ville umuliggøre motorvejens placering.

Der findes klare alternativer
En forudsætning for, at man kan kræve et anlæg flyttet er, at, der eksisterer brugbare alternativer. Det har staten hidtil fastholdt, at der ikke gør, men rent faktisk har uvildige eksperter beregnet på omkostningerne ved i stedet at udvide den eksisterende E45-forbindelse, og de har konkluderet, at det faktisk er muligt at løse opgaven her, uden at det samfundsmæssigt bliver dyrere.

Risiko for asbestforurening
Desuden er der det forhold, at staten har valgt at negligere forekomsten af asbestdeponier i området. ”Det vil man forholde sig til, når anlægsarbejdet kommer i gang,” siger man. For mange borgere skaber det en utryghed for, at livsfarlig asbest vil flyve ind over byen, når man begynder at grave i deponierne. Aalborgenserne har noget at have frygten i, for gennem mange år, og faktisk også i nutiden, får mange konstateret uhelbredelig lungekræft som følge af asbest, der stammer fra, da man arbejdede med asbesten på eternitfabrikken.

Drikkevandsdepoter risikerer forurening
Endelig er det forhold, at Egholmmotorvejen vil påvirke de drikkevandsdepoter, der findes i engene, og dermed true borgernes mulighed for også i fremtiden at kunne have rent drikkevand i vandhanerne.

Opsættende virkning kan besluttes
Hvornår borgerforeningen beslutter at ‘trykke på knappen’ vides endnu ikke. Et forhold, der skal tages i betragtning, er, at for at kunne få domstolene til at udsætte anlægsarbejdet, skal der ifølge Louise Faber være udført irreversible aktiviteter, altså skal man være så langt i anlægsprocessen, at man ikke kan rulle den tilbage og genskabe den natur, der er blevet påvirket af anlægsarbejdet.

1 million kroner indsamlet
Men at man er klar, dokumenterede Louise Faber på generalforsamlingen ved at sende cirka 100 sider af sagsanlægget rundt blandt deltagerne sammen med nogle tuschpenne, så deltagerne kunne skrive en hilsen til transportministeren. Man må så blot håbe på, at han denne gang læser den dokumentation, der findes i sagen, herunder altså et omfattende sagsanlæg skrevet af Louise Faber, og finansieret af noget af den million kroner, som foreningen i slutningen af 2024 indsamlede på rekordtid. En ny indsamling bliver snart sat i gang med henblik på at samle yderligere midler ind til retssagen.

Borgernes modstand er uformindsket
Det bliver interessant at følge det videre forløb i den sag, der nu i mange år har optaget borgerne og som har skabt en kraftig og stigende modstand, uanset myndighedernes og mange politikeres forsøg på at ignorere den folkelige modstand – og ifølge Borgerbevægelsen imod en Motorvej i Egholmlinjens opfattelse også en meget lemfældig omgang med love og regler på området.

Læs resten af majudgaven i vores arkiv.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Picassos sene værker samlet i Aalborg
Kultur & Aktiviteter

Kunsten inviterer til Store bededag

30. april 2026
Kultur & Aktiviteter

Cirkus Arena fejrer 50 år med jubilæumsshow på Fjordmarken

29. april 2026
Maj bringer lysere dage – og en ny udgave af avisen
Nyheder

Maj bringer lysere dage – og en ny udgave af avisen

29. april 2026
Aalborg Zoo lagde hus til stort Feriepartner-arrangement
Kultur & Aktiviteter

Aalborg Zoo lagde hus til stort Feriepartner-arrangement

28. april 2026
Nye boliger af Himmerland Boligforening skal danne landsbyfællesskab
Erhverv & Samfund

Nye boliger af Himmerland Boligforening skal danne landsbyfællesskab

28. april 2026
Næste
Senior Norddanmark på besøg hos Det Grønlandske Hus

Senior Norddanmark på besøg hos Det Grønlandske Hus

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.