En byggeansøgning om en ombygning af Hasserishøj 8 har vakt bekymring blandt naboerne.
Hasserishøj 8 var tidligere ejet af den kendte hasserisbeboer Maria Gram. Efter hendes død i 2022 blev ejendommen overtaget af Mie Hedeman og Søren Grønborg.
De har nu ansøgt om tilladelse til en omfattende ombygning af ejendommen. Der ønskes tilladelse til at udvide kælderetagen med et underjordisk garageanlæg. Desuden skal facaden på huset rykke frem, der skal isættes store glaspartier, og endelig skal loftshøjden i stueetagen hæves med 30 cm.
Naboernes bekymringer
By- og Landskabsforvaltningen har gennemført en såkaldt partshøring blandt fire naboer og har i den forbindelse modtaget en række indsigelser imod byggeplanerne. Blandt andet er der bekymringer om indbliksgener og risiko for skader på eget hus i forbindelse med udgravningen, som går helt til skel.
Én af indsigelserne påpeger, at der ligger en tildækket swimmingpool på grunden, som skal fjernes. Også her forventes kraftige rystelser, som kan skade naboejendommene.
Forvaltningens svar
Forvaltningen oplyser, at partshøringen alene er udsendt, fordi det såkaldte skrå højdegrænseplan vil blive overskredet ét sted.
Derimod holder planerne sig inden for den gældende lokalplan 3-3-104 – Hasserishøj m.fl., Hasseris Villaby, hvorfor der ikke er udsendt en naboorientering til alle naboer.
Servitutten i focus
Imidlertid findes der en tinglyst servitut på ejendommene på Hasserishøj, som pålægger ejerne en række begrænsninger i byggeretten. Servitutten blev indført, da den oprindelige ejer af området købte det af Hasseris Kommune. Servitutten har til formål at sikre beboerne frit udsyn over Hasseris og Limfjorden.
Da den tidligere ejer af Hasserishøj nr. 9 ønskede at sætte et tag med 45 graders hældning på huset, opstod der en tvist med naboen i nr. 11. Sagen endte i By- og Landsret, som dømte ejeren til at lægge fladt tag på huset for at overholde servitutten.
Så selv om ‘udsigt’ ikke er nævnt eksplicit i servitutten, er der dom for, at ejerne skal sikre, at de ikke fratager deres naboer deres udsigt.
Kommunen og naboklager
Naboen i nr. 11 er ikke blevet partshørt i sagen ved nr. 8, men har klaget til forvaltningen. Hasserisavis.dk har søgt aktindsigt i sagen og har spurgt sagsbehandleren, hvorfor hun ikke mener, at servitutten skal overholdes. Sagsbehandleren, som i sit svar anmoder om, at hendes navn ikke bliver bragt i denne artikel, henviser til, at der er tale om en privatretlig servitut, som Aalborg Kommune ikke er forpligtet til at kræve overholdt.
Samtidig gør hun gældende, at den dom, som klageren henviser til, vedrører en anden ejendom og derfor ikke kan anvendes i sagen om nr. 8. Naboen i nr. 11 gør i den forbindelse opmærksom på, at servitutten er indeholdt i den gældende lokalplan for Hasserishøj, hvorfor de mener, at kommunen er forpligtet til at sikre, at den overholdes.
Modstridende servitutter
Det viser sig i øvrigt, at ejeren af nr. 8 har ansøgt om forhøjelse af sit hus med henvisning til en servitut på nr. 8, der fastlægger en maksimal byggehøjde. Dermed kan byggeriet forhøjes 30 cm.
Denne servitut, som naboerne af gode grunde ikke har været bekendt med, strider imod den servitut, der oprindeligt blev tinglyst på alle ejendommene, idet den sikrer, at der ikke bygges til gene for ens naboer.
Spørgsmålet er derfor, om den nyere servitut på nr. 8 burde aflyses.
Folketingets Ombudsmand
Naboen i nr. 11 har desuden klaget over ikke at være blevet orienteret om byggeriet, idet det klart kan være til gene for dem, hvis højden på huset forøges, og dermed hindrer deres udsigt.
Klageren henviser her til, at Folketingets Ombudsmand så sent som i december 2023 fastslog, at en kommune er forpligtet til at høre naboer, når et byggeri kan være til gene for dem.
Flere kommuner har anvendt en praksis med ikke at høre naboer, når byggeretten var overholdt, men alene det forhold er altså ikke lovligt. Af Myndighedsguiden på Ombudsmandens hjemmeside fremgår bl.a. følgende:
“Partshøring af naboer i byggesager har til formål at sikre, at naboen kan varetage sine interesser i sagen…. Det grundlæggende hensyn er, at myndigheden skal sørge for, at den, der er part i sagen, ved, at sagen verserer..”
Sagsanlæg mod kommunen
Sagsbehandleren oplyser i øvrigt, at sagen endnu ikke er afsluttet, og at der ikke er givet byggetilladelse til ombygningen. Til trods herfor har ejeren tydeligvis igangsat ombygningen, idet kun husets ydermure og tag står tilbage.
Naboen i nr. 11 har overfor sagsbehandleren oplyst, at servitutten er eksplicit nævnt i lokalplanen for området, hvorfor kommunen er forpligtet til at sikre, at den efterleves. Såfremt de ikke bliver inddraget i sagen, er de parate til at gå til Folketingets Ombudsmand og evt. anlægge søgsmål ved Byretten.
Ejerens kommentar
Vi har tilsendt artiklen til ejeren Søren Grønborg, som i en mail kvitterer for muligheden for at kommentere. I sit svar skriver han:
“Vi er stolte af at have overtaget Maria Grams hus, og det kræver naturligvis en æstetisk og sikker hånd at føre arven videre. Derfor har vi udformet et projekt, som omfavner arkitekturen med de stramme krav, vi i samarbejde med arkitekterne og kommunen har fundet enighed om, bliver en berigelse for Hasserishøj. Vi renoverer en ejendom i samarbejde med professionelle samarbejdspartnere, hvor vi holder os inden for de servitutter, højdegrænsekrav og byggetekniske hensyn, som omhandler ejendommen. Vi var klar over, at der ville være en skærpet opmærksomhed, og den har vi behandlet professionelt og ordentligt. Vi glæder os til at komme i gang med projektet og til at præsentere en smuk ejendom.”