Byrådet har besluttet at sende en ny lokalplan for Hasserisgade og Anders Borks Vej i høring. Planen, som omfatter en ny bygning til boliger og logefaciliteter, har skabt debat om bygningens højde, placering, og visualiseringernes nøjagtighed.
I mandags godkendte byrådet at sende en ny lokalplan for området ved Hasserisgade og Anders Borks Vej i offentlig høring.
Beslutningen blev truffet efter en livlig debat i byrådssalen, hvor flere byrådsmedlemmer udtrykte bekymring over planernes indhold og den visuelle præsentation af projektet. Den nye lokalplan er udarbejdet på opfordring af frimurerlogen, der ejer den eksisterende bygning på grunden.
Bygningen, som er i dårlig stand, skal rives ned for at gøre plads til en ny, større bygning, der skal rumme både boliger og logens faciliteter.
Hovedpunkterne i den nye lokalplan
Den foreslåede bygning vil have boliger på de øvre etager, mens logens faciliteter placeres i kælderen, så der i alt vil være fem etager.
Planen indebærer også en flytning af den nuværende parkeringsplads fra den østlige til den vestlige del af grunden.
Dette vil frigøre plads til et offentligt tilgængeligt grønt område og cykelparkering.
Lokalplanen fastsætter, at den nye bygning må dække op til 500 m² i grundplan og maksimalt være fire etager høj med to ekstra etager indbygget i tagkonstruktionen, hvilket giver en samlet højde på 16,5 meter.
Debat og uenighed i byrådet
Selvom byrådet godkendte, at planerne nu sendes i offentlig høring, var meningerne delte til byrådsmødet mandag den 26. august.
19 medlemmer stemte for at sende planen i høring, mens 10 stemte imod.
Kritikere, herunder Jes Lunde (B) og Morten Thiesen (C), påpegede, at projektet ikke harmonerer med områdets eksisterende arkitektur, og at visualiseringerne var misvisende.
Jes Lunde mente ikke, at projektet egnede sig til at være “Porten til Hasseris”, og mener i stedet at det femetages byggeprojekt ikke på nogen måde forskønner byen.
Morten Thiesen mente, at visualiseringerne gav et forkert billede af projektets virkning, især da de ikke tog højde for områdets virkelige forhold, såsom højden på eksisterende lygtepæle.
“Så vidt jeg ved, er lygtepælene i Aalborg Kommune ikke 16,5 meter,” påpegede han.
Anna Aaen (Ø) og Peter Larsen (F) kritiserede også de præsenterede visualiseringer for ikke at give et nøjagtigt billede af projektets indvirkning på omgivelserne. Anna Aaen argumenterede for, at det er vigtigt at have troværdige visualiseringer, så borgerne kan danne sig et realistisk billede af projektet, før det sendes i høring.
Lisbeth Lauritsen (A) og Peter Lindholt (Æ) var blandt dem, der støttede beslutningen om at sende planen i høring. De argumenterede for, at projektet kunne være et positivt skridt for områdets udvikling, så længe der blev taget hensyn til materialer og placering. Lauritsen foreslog, at bygningens højde kunne justeres for at minimere skyggeeffekterne og forbedre projektets integration i området.
Rådmand ved By og Land, Jan Nymark Thaysen, som sendte planen videre til byrådet efter en uafgjort afstemning i sin forvaltning, påpegede vigtigheden af at lade offentligheden komme med input, før en endelig beslutning træffes.
Læs også: “Rådmand sender sag om Logebygningen i Hasserisgade til byrådet” i den trykte avis.
“Det er en første forelæggelse, og man forlanger arkitekttegninger. Arkitekter arbejder med skitser, inden de får en præcis bestilling. Intet er vedtaget endnu. Vi sender det ud, så folk kan komme med deres bemærkninger,” udtalte han.
Selvom der var betydelig uenighed om planernes detaljer og fremtidige indvirkning, blev det besluttet at sende lokalplanen i offentlig høring i mindst otte uger. Dette giver beboere og andre interessenter mulighed for at komme med deres synspunkter og bekymringer, før der træffes en endelig beslutning.
Den offentlige høring vil nu give områdets borgere mulighed for at give deres mening til kende og påvirke den endelige udformning af projektet.
