Nu åbner Café Sulten dørene på Hasserisvej med et bredt menukort, der inkluderer alt fra burgere og pita til den populære nutellapizza.
BETALT INDHOLD
Siden Mohamad Shamseldin og Rubina Kristoffer annoncerede deres planer tidligere på året, har mange i Hasseris set frem til det nye spisested, der nu endelig er klar til at byde gæster velkommen.
For nu er ventetiden ovre!
I dag, fredag den 6. december kl. 16, slår Café Sulten nemlig dørene op på Hasserisvej 133B – i det gamle Hasseris Bageri.
Forsinkelser gav udfordringer
Planen var oprindeligt at åbne allerede i oktober, men arbejdet med at omdanne det tidligere Hasseris Bageri til en hyggelig café stødte på udfordringer.
Efter at have planlagt en hyggelig hyttestemning med en træfacade, stødte man ind i problemer med lokalplanen. Den nyopsatte facade måtte fjernes og for at blive bygget op igen i den oprindelige hvide stil, hvilket har været med til at forsinke åbningsdagen.

Men efter flere udskudte åbningsdatoer sker det endelig i dag.
Et menukort der favner bredt
Café Sulten på Hasserisvej åbner med et menukort, der lover fastfood af høj kvalitet. Her kan gæster glæde sig til alt fra durum og pita til nachos, burgere og klassiske grillretter.
Pizzaerne gør også comeback – inklusive den efterspurgte nutellapizza. Alle pizzaer på menukortet kan man få som traditionelle pizzaer, amerikansk deep pan og som glutenfri, så der er noget for enhver smag.

I anledning af åbningen tilbyder caféen 25 % rabat på hele menukortet fra lørdag den 7. december til og med mandag den 9. december. Rabatten gælder dog ikke drikkevarer.
“Vi har lagt stor vægt på at skabe en menu, hvor der er noget for enhver smag, og hvor kvaliteten er i top,” siger Mohamad Shamseldin, som har valgt at lukke burgerbaren Sulten i Reberbansgade for at fokusere fuldt ud på det nye projekt i Hasseris.
Klar til Hasseris
Selvom caféen først åbner nu, har pakkeshoppen i baglokalet været i drift siden oktober. Med muligheden for at afhente pakker fra DAO er det blevet en populær service på Hasserisvej – især op til den travle julehandel.
“Vi har arbejdet hårdt på at skabe et sted, der passer til Hasseris. Nu er vi klar, og vi håber, at folk kommer forbi,” siger Mohamad med et smil.
Dørene åbner fredag den 6. december kl. 16 – og vil herefter have åben alle dage fra 11-21.
Se Café Sultens Menukort her:























