Ved Skt. Hans samles folk om bålene og fejrer midsommer. Det er en hyggelig tradition, som også blev holdt i live i Gammel Hasseris i år. Traditioner er med til at binde folk sammen og skabe sammenhold, så fællesskabet styrkes.
Fællesskabet er vigtigt i mange sammenhænge i en bydel, hvor forandringer hele tiden sætter det eksisterende under pres i det historiske og hyggelige område.
De karakteristiske gadeforløb med Bygaden og gyderne omkring den, er ramme om et hyggeligt og fredeligt liv. Men bål og ild er ikke kun hyggeligt, især ikke i tørkeperioder. Det er følgende historie et eksempel på.
Tusind års historie
Gammel Hasseris er en gammel landsby med tusind års historie, og der er naturligvis forekommet mange begivenheder, der har givet udfordringer for beboerne, men en enkelt begivenhed i landsbyens historie træder frem som den største ulykke. Den fik afgørende betydning for landsbyens udvikling og udseende.
Begivenheden var en omfattende brand, der stort set lagde landsbyen øde, så den skulle genopbygges fra bunden.
Branden
Den 18. september 1780 klokken halv ni udbrød der brand i stuehuset i et husmandssted i den sydlige del af landsbyen, der var beboet af Jens Svendsen og familie. Det lå ved Bygaden omtrent der, hvor der er indkørsel til Stadsgartnerens oplags-plads. Der er ingen, der ved præcist, hvorfor branden opstod, men der skulle ikke så meget til, for at en gnist fra et ildsted kunne starte en brand i de små lave huse med stråtag dengang.
Branden opstod efter en lang, varm og usædvanligt tør sommer, så alt var knastørt. Samtidig blæste den dag en stærk kuling fra sydøst, så ilden havde alle muligheder for at brede sig lynhurtigt.
Det var midt i høsten, så langt de fleste af landsbyens beboere var i marken, og de børn, der ikke deltog i høstarbejdet var i skole. Derfor var der heldigvis ikke mange hjemme, og derfor var der heller ikke mange tilskadekomne og døde, hvad den kraftige og hurtige brand ellers sagtens kunne have medført. Der var kun en enkelt ældre kvinde, der omkom. Det var den da 70-årige enke efter husmand Jens Bystrup, Maren Hansdatter. Hun havde reddet sin dyne med ud af sit brændende hus, men ilden omkring hende i den meget tætte og helt overtændte bebyggelse var så kraftig, at hun ikke kunne komme væk i tide. Hun blev kvalt af ilden, som det blev beskrevet i Jyske Efterretninger, Nordjyskes første navn.
Læs resten af historien i den trykte udgave eller klik ind på nedenstående link:
https://hasserisavis.dk/wp-content/uploads/2022/08/Hasserisavis-24s-udg.5-2022.pdf
