• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem By & Bolig

Det er nu, der skal handles, hvis der skal kunne handles

Det er nu, der skal handles, hvis der skal kunne handles

Mikele Volpi (tv.) og Rasmus Haugaard ser gerne, at Aalborg Kommune prioriterer et nyt p-hus ved Gåsepigen for at sikre bedre parkeringsforhold i centrum.

RedaktionenAf Redaktionen
22. november 2025

To markante erhvervsstemmer opfordrer Aalborg Kommune til at sikre bedre parkeringsforhold i midtbyen – og peger på Gåsepigen som oplagt placering for et nyt p-hus.

Det har ikke fyldt en hel masse i den netop overståede kommunale valgkamp, men det går problemet ikke væk af, hvis man skal tro Mikele Volpi og Rasmus Haugaard, der er formand for henholdsvis Aalborg City og Erhverv Norddanmark.

”Det kan godt være, at der på papiret er tilstrækkeligt med parkeringspladser i det centrale Aalborg, men virkelighedens verden er, at der i perioder skal køres rigtig meget rundt for at finde et ledigt sted at sætte bilen. Det gør sig ikke mindst gældende i den vestlige del af Aalborgs centrum, hvor mængden af p-pladser på Budolfi Plads er blevet reduceret efter ombygningen, ligesom der er fjernet korttidsparkering i Vingårdsgade efter at denne er blevet klassificeret som busgade,” siger Mikele Volpi.

Gåsepigen
Aalborg Kommune ejer pladsen umiddelbart sydvest for Gåsepigen. Denne plads er tilstrækkelig stor til at kunne rumme et p-hus, den bliver allerede anvendt til parkering og det er en lokalitet, som mange fra oplandet kender i forbindelse med besøg i Aalborg. Så meget desto mere er der al mulig grund til at kommunen reserverer denne plads til et nyt p-hus, mener de to formænd.

”Indimellem bliver p-huse udskreget som de helt store syndere, fordi de kun kan anvendes til ét formål. Det er imidlertid noget sludder, for et nyt, stort p-hus opført efter bæredygtige principper kan udmærket rumme andre trafikrelaterede funktioner. Det kan for eksempel være sikker, aflåst parkering til elcykler, mulighed for opladning af cykelbatterier og andre faciliteter til de blødere trafikanter. Men også offentligt tilgængelige toiletter – efterhånden en udtalt mangelvare i bybilledet – kan indgå i et sådant byggeri, ligesom det kunne give god mening at etablere en ’safe zone’, som det kendes fra Jomfru Ane Gade-området. Endelig kunne man med inspiration fra p-huset Lüders i København indarbejde både en nærgenbrugsstation og på taget en kombination af udendørs træningsfaciliteter og legeplads,” siger Rasmus Haugaard.

Behov for nyt p-hus
Ved at tænke i utraditionel udformning og indretning vil p-huset kunne komme til at spille sammen med planerne under navnet ’Livskvarteret’, som ejendoms- og udviklingsselskabet Nordud A/S har lagt for de snart ledige bygninger på Sygehus Nord-grunden. Mikele Volpi siger videre:

”Ved salget af arealerne ved Sygehus Nord har kommune og region desværre ikke forpligtet køber til at sikre betydelig kapacitet til servicering af parkeringsbehovet også udenfor projektområdet. Så må Aalborg Kommune jo selv skride til handling, for der er ingen tvivl om behovet. Og heller ikke om værdien af ordentlige p-forhold.”

Efter Rasmus Haugaards mening mangler der i debatten om parkering i det centrale Aalborg beklageligvis ofte et langt perspektiv, der i tilstrækkelig grad tager højde for, at det nu en gang kræver noget, hvis Aalborg vil blive ved med at have en blomstrende detailhandel:

”Og ingen tvivl om den sag: Detailhandlen er væsentlig for Aalborg – og for Aalborgs fortsatte udvikling. Den er indtægtsgrundlag for over 9.000 mennesker, genererer en omsætning på mindst 13 milliarder kroner årligt og bidrager i betydelig grad med afledt effekt i form af eksempelvis café- og restaurantbesøg samt brug af byens kulturudbud.”

Kommunalpolitikernes ansvar
Aalborgs handelsbalance på udvalgsvarer er på 131 procent. Det betyder, at omkring en fjerdedel af detailhandlens omsætning kommer fra kunder, der bor uden for kommunegrænsen. For langt hovedparten af disse kunder gælder, at de ikke kan benytte kollektiv transport, hvis det skal give mening at handle i Aalborg. Og blandt andet derfor skal byen sørge for at have tilstrækkeligt med godt placerede p-pladser.

De to formænd understreger, at det er kommunalpolitikernes ansvar at sikre, at der i Aalborg er den højeste grad af tilgængelighed og at der er effektive p-muligheder tæt på centrum. Og ifølge dem er det første og helt afgørende skridt på vejen at træffe beslutning om, at der skal opføres et p-hus ved Gåsepigen. Rasmus Haugaard siger:

”Under valgkampen gav både borgmester Lasse Frimand Jensen (A) og rådmændene Jan Nymark Thaysen (V) og Morten Thiessen (C) udtryk for sympati for tanken. Og det samme gjorde den kommende rådmand Maja Torp (V) i en af sine valgvideoer. Der skal ikke megen hovedregning til at se, at det er ensbetydende med et flertal.”

Mikele Volpi pointerer, at der ikke er noget problem i, at der eventuelt bliver tale om et p-hus bygget for private midler:

”Kan noget se forretningsmodellen i det, er det helt fint. Men det fritager ikke kommunen for at engagere sig, for det er nu en gang en kommunal opgave, at et område i planlægningen bliver udlagt til et p-hus, der skal servicere offentligheden.”

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden
Nyheder

Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden

12. marts 2026
Ny aktivitetskoordinator hos Aalborg SeniorSport
Nyheder

Ny aktivitetskoordinator hos Aalborg SeniorSport

11. marts 2026
Fra Dubai til Aalborg: Nu sælger Mark Andersen liebhaveri i Aalborg
By & Bolig

&LIVING kan bryste sig af høje salgsrater og stor efterspørgsel

10. marts 2026
Dato for årsopgørelsen er fastlagt
Erhverv & Samfund

Dato for årsopgørelsen er fastlagt

9. marts 2026
Rekordhesten Menza markerer sig i toppen af dansk travsport
Nyheder

Rekordhesten Menza markerer sig i toppen af dansk travsport

8. marts 2026
Næste
Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Sidste sommer på Lindö” af Eleonore Holmgren

Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Sidste sommer på Lindö” af Eleonore Holmgren

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.