Direktør Frederik Schreiber har skabt en virksomhed i stormene vækst, der samtidigt giver plads til et kreativt arbejdsmiljø med medarbejdere på tværs af lande og forskelligheder. Alt sammen i et virtuelt univers under navnet Slipgate Ironworks.
Der findes mange arbejdspladser i Hasserisavis’ dækningsområde. Men vi vil dog vove at påstå, at der findes kun én som spiludvikleren Slipgate Ironworks. Virksomheden holder til på Sofiendalsvej i ganske anonyme omgivelser, men når man træder ind gennem den sorte dobbeltdør, møder man et helt unikt univers, der må enhver gamers drøm.
Her er der plads til at smide skoene i receptionen, tøffe ind foran computeren på strømpefødder, tage sine høretelefoner på og leve sig ind i forskellige spilverdener. De 60 computerstationer står side om side med sorte skærme imellem, og medarbejderne må komme og gå, som det passer dem.
Herfra udvikler Slipgate Ironworks spil til PC, XBOX, Nintendo og PlayStation med en forkærlighed for hardcore actionspil, hvor en af forfædrene er det blodige sciencefiction-spil Quake fra 1996. Navnet er inspireret af selvsamme skydespil, hvor portaler – såkaldte ’slipgates’ – fører spilleren fra det ene univers til det næste.
40 spilfans
Manden bag Slipgate Ironworks er Frederik Schreiber. Han viser stolt arbejdspladsen frem, som han endelig har fået stablet på benene, efter noget af en rutsjebanetur som iværksætter.
For Frederik Schreiber startede det hele med en gennemgående interesse for computere og spil. Men han troede ikke, at det var muligt at arbejde professionelt med computerspil i Danmark, og han dyrkede derfor kun sin passion på hobbyplan i begyndelsen.
Efter han for sjovt sad hjemme og designede et nyt spilforslag til et af yndlingsspillene i 2010, blev det ved en fejl sendt ud på nettet. Spillere verdenen over troede nu, at kult-spillet Duke Nukem fra 90’erne ville udkomme med et helt nyt spil i universet, og det skabte stor opmærksomhed – også fra spiludviklerne, der havde rettighederne til spillet.
”Rettighedshaverne spurgte mig så, om jeg havde lyst til at få licens til at lave det som et ikke-kommercielt projekt. Det ville jeg jo meget gerne, men jeg var jo hverken programmør, musiker, grafiker eller animator, men jeg havde en god forståelse for, hvordan et spil hang sammen,” fortæller han.
I et internetforum efterlyste han andre fans, der ville hjælpe ham med hobbyprojektet. Og det var der mange, der ville. Frederik modtog 400 mails fra fans verden over, han samlede et team på 40, og så gik de i gang.
Spilstudio i Aalborg
Desværre var det hårde arbejde forgæves, da de amerikanske spiludviklere selv ville udgive deres egen version af spillet, Duke Nukem Forever, som Frederik Schreiber beskriver som et af spilhistoriens største flop.
Efterfølgende ville amerikanerne ikke længere lade de 40 fans udgive deres ikke-kommercielle bud på kult-spillet, og det skuffede team måtte nedlægge arbejdet.
Men teamets arbejde var ikke gået ubemærket hen, og med en kæmpe investering fra en amerikansk fan fik de rettighederne til at lave endnu et fanprojekt af et andet 90’er-computerspil – denne gang af Rise of the Triad. Spillet udkom i 2013, og ifølge Frederik Schreiber var det et af Danmarks største succeser indenfor computerspil.
Den ene grundlægger af Coolshop, Mike Nielsen, fik Frederik Schreibers team på radaren, og investerede i holdet, fik Frederik Schreiber fra Herning til Aalborg, og sørgede for, at nogle af de dygtigste af de 40 internationale fans blev flyttet med ind på det lille kontor på havnefronten.
Interceptor Entertainment, som senere blev til Slipgate Ironworks, var nu født.
De dyre lærepenge
Men uheldet ramte igen det lille spilteam, der nu bestod af ti dedikerede spiludviklere. For at gøre en lang historie kort, endte virksomheden i en retssag mod en amerikansk spilgigant, der resulterede i et meget dyrt forlig. Og det efterfølgende spil, som teamet udgav i 2016, blev desværre ikke en succes.
Nu havde Interceptor Entertainment ét skud tilbage i bøssen og udkom med spillet Rad Rodgers. Men efter det nye computerspil blev lanceret, var kassen tom, og spillet kunne ikke tjene sig selv ind. Frederik Schreiber erklærede dermed selskabet konkurs.
For direktørens vedkommende betød det, at han hæftede personligt for milliongælden og måtte som 30-årig sælge alt, hvad han ejede, og flytte hjem i forældrenes kælder i Herning.
”Jeg vidste godt, at hvis det gik galt, så gik det virkelig galt. Der var mange bekymringer, og det kunne virkelig tære på en. Men på det her tidspunkt, havde jeg jo mistet alt, så det kunne ikke gå andre veje end fremad,” siger Frederik Schreiber.
Ny strategi fra kælderen
Motivationen blomstrede, og han brugte tiden i kælderen i Herning til at spørge sig selv om, hvad der gik galt.
”Hvis alle vores spil havde fået gode modtagelser, og vi ville have solgt en masse eksemplarer, så ville vi ikke kunne drive så god en forretning, som vi gør i dag,” fortæller han og brugte derfor tiden på at lave en dybdegående analyse af virksomhedens forretningsmodel.
”Grunden til, at det gik dårligt forretningsmæssigt, var, at vi altid satsede alt på det næste spil. Det er den måde, spilbranchen generelt fungerer. Men chancen for, at det bliver en succes, er meget lille,” fortæller Frederik Schreiber og fortsætter:
”Derfor blev min nye strategi, at i stedet for at løbe en kæmpe risiko med at få investorer med ombord, bruge en masse penge på at lave ét spil og håbe på det bedste, så ville vi nu arbejde for andre, der havde råd til at tage den risiko.”
Læs resten af artiklen i den trykte udgave eller her på netavisen.
