Byrådsmedlem Maja Torp er det eneste kvindelige byrådsmedlem fra Venstre, og det er ifølge lokalpolitikeren et demokratisk problem.
Hasserisavis besøger byrådsmedlem Maja Torp i sin lejlighed ved Spritten. Herfra har hun udsigt over Limfjorden og Aalborg, som det lokalpolitiske hjerte banker.
Indtil november 2022 sad Maja Torp i Folketinget for Venstre, men efter Venstres ”valglussing”, som det tidligere folketingsmedlem selv kalder det, måtte hun sande, at hun ikke blev genvalgt.
Men for Maja Torp er det ikke det store tab, og hun fortæller, at hun de sidste par måneder har nydt friheden.
Christiansborgs tornado
Maja Torp trådte til, da Karsten Lauritzens nedlagde sit mandat for Venstre og trådte ud af politik i februar 2022. Her blev hun Venstres Ligestillingsordfører, trådte ind i en verden, hvor alt handlede om politik. Hun beskriver de ni måneder på Christiansborg som en boble, hvor ingen kunne planlægge, hvad man skulle tage stilling til eller hvor man begav sig hen.
”Når man er på Christiansborg, så er man midt i orkanens øje. Man er der, hvor alt sker. Det har været en kæmpe oplevelse, men det er også en livsstil for sig. Det har nogle store omkostninger, når man har familie i Aalborg. Jeg vil jo stadig gerne være tæt på mine børn, og det kan man ikke, når man er halvdelen af tiden i København,” fortæller Maja Torp, der efter valgnederlaget i november har nydt at have sit fokus på familie, venner og fremtidsplaner.
Lokalpolitik på deltid
I dag sidder Maja Torp i Aalborg Byråd, som hun har gjort siden 2017, hvor hun sammen med sine kollegaer træffer de nære beslutninger i en lokalpolitisk sammenhæng. Den knap så ideologiske kommunalpolitik er noget, som den nordjyske kvinde brænder for, men modsat landspolitik er kommunalpolitik ikke et fuldtidsjob. Og det vilkår, synes Maja Torp, er vanskeligt.
”Det er svært at passe et rigtigt job, samtidigt med at man skal bruge flere dage om ugen på lokalpolitik,” siger hun og fortæller, at hun i syv år har været leder af et misbrugscenter i Aalborg, som hun har beskæftiget sig med ved af siden af sit lokalpolitiske arbejde.
”Aalborg Kommune er landets tredje største kommune, og derfor kan man jo sagtens bruge mere end fuldtid på lokalpolitikken. Og det ville være godt, hvis man gjorde det, for så kunne man bruge endnu flere kræfter på de politiske spørgsmål. Men vi har desværre for lidt tid til det,” erkender Maja Torp.
Et bredt parti?
I byrådet sidder Maja Torp sammen med sine fire mandlige kollegaer fra Venstre. Hun er efterhånden vant til at være ene høne i hanegården, men hun savner alligevel kollegaer i partiet, som hun selv kan spejle sig i.
”Hvis man gerne vil være et parti for den brede del af befolkningen, er man også nødt til at være repræsenteret bredt. Landspolitisk havde vi en del kvindelige kandidater ved folketingsvalget, men fx i Venstre i Aalborg havde vi ikke ret mange kvinder,” siger Maja Torp og fortæller, at ud af de 15 opstillede folketingskandidater fra Venstre, var der kun fire kvinder.
Nul kvinder fra Venstre
På Christiansborg var Maja Torp Venstres Ligestillingsordfører, og hun er heller ikke bange for at pege på ulighederne internt i partiet. Hun husker tilbage til efter Kommunalvalget i 2021, hvor KL’s bestyrelse skulle vælges, og hvor Venstre ikke formåede at opstille en eneste kvindelig kandidat.
”Der var nul kvindelige kandidater,” siger Maja Torp hovedrystende. ”Der måtte jeg rejse mig op foran alle kommunal- og folketingspolitikere til gruppemødet og sige noget. Men der sidder bare nogle magtfulde mænd på over 50, som ikke vil af med deres poster, og de vælger nogen, der ligner dem selv,” fortæller hun.
Det var ikke den eneste grund til, at nordjyden stillede sig op foran alle partifælderne, for dilemmaet lå også i, at fire år forinden stillede partiet op med kun en enkelt kvindelig kandidat til KL’s bestyrelse efter Kommunalvalget i 2017.
”Det var også et problem dengang, og her aftalte vi faktisk, at det skulle se anderledes ud næste gang. Og så kommer de med nul kandidater i 2021,” lyder det fra lokalpolitikeren.
Decideret udemokratisk
”Meget af argumentationen går på, at man vælger dem, som er mest kompetente. Men hvem siger, at man per definition er den mest kompetente til jobbet, bare fordi man er en mand på 50+?” spørger hun retorisk.
”Det går ud over diversiteten, når vi sammensætter lederskabet af ens typer af mennesker, og der vil være vinkler, som man derfor vil være blind overfor. Det er ærgerligt, at vi i partiet er kørt fast i de samme argumenter om ”at finde de mest kompetente”. I et demokrati handler det jo netop om at afspejle det samfund, vi lever i. Det er decideret udemokratisk, hvis vi ikke gør det,” fastslår hun.
Kvinder på banen
Noget af ligestillingsproblemet ligger i strukturer og fordomme i partiet, mener byrådsmedlemmet, men hun erkender også, at en del ligger hos kvinder selv.
Læs resten af artiklen i den trykte udgave eller her på netavisen