I 1942 markerede Hasseris sit 600-års jubilæum under besættelsens skygge med udgivelsen af en bog, der skildrede områdets historie fra middelalderen til det moderne samfund.
Året 1942 var på mange måder et tungt år for Danmark, Aalborg og Hasseris. Den tyske besættelse havde lagt sig tungt over landet, og ude i både Europa og resten af verden gik det skidt for de allierede med fremgang for tyskerne i Rusland og japanerne i Asien og Stillehavet.
Der var glimt af håb i, at USA var kommet med i krigen, men stemningen var ikke til de store fejringer. Der var ellers nogle jubilæer, der godt kunne udløse festivitas:
1942 var 100-året for indførelsen af landkommunerne, og det var desuden 600-året for de første kendte købstadsvedtægter for Aalborg, som kong Valdemar Atterdag udstedte i 1342. Der blev i 1942 holdt en middelalderfest omkring Gammel Torv i Aalborg, men den helt store fejring var der ikke rigtig plads til under besættelsens tryk.
I Hasseris blev der heller ikke holdt den store fest, men sognerådet besluttede dog at udgive en bog i anledning af jubilæet: Bidrag til Hasseris Bys og Sogneraads Historie 1342 – 1842 – 1942, med den lokale M. Christensen som forfatter.
Når Hasseris sogneråd tog året 1342 med, skyldtes det, at bymændene, dvs. gårdmændene i Hasseris i Aalborg bys vedtægter fra det år var sidestillet med borgerne i Aalborg i forhold til handel, og at Hasserisbeboerne havde tingsted i Aalborg by.
Det var meget usædvanligt set i forhold til andre byer, og der er ikke nogen, der ved præcist, hvad baggrunden for det var, men i hvert fald dokumenterer det, at Aalborg og Hasseris helt tilbage fra middelalderen har været tæt forbundne.
1842-1848
Bogens historiske afsnit beskæftiger sig mest med oprindelsen til sognerådet, det såkaldte sogneforstanderskab fra 1842, hvor jordbrugerne for første gang fik mulighed for at vælge repræsentanter til en form for kommunalt selvstyre. Det var dog mest anlæggelse og vedligeholdelse af lokale veje og oprensning af vandløb, der gik tid med de første mange år.
Der gengives fyldige citater fra forstanderskabets forhandlingsprotokol, der godt nok fortæller en del om lokale forhold og hvem, der blev valgt til at varetage selvstyret.
Det mest bemærkelsesværdige de første år var, at man fik valgt gårdejer Corfitz Jensen til formand for forstanderskabet i 1844. Han bad imidlertid allerede på det første ordinære møde om at måtte blive fritaget for hvervet, der åbenbart krævede mere af hans læse- og skrivefærdigheder, end han kunne honorere. I stedet valgtes landmåler Hansen fra Scheelsminde.
Krigen 1848-1850
Meget apropos den herskende besættelse i 1942, så omtales sogneforstanderskabets pligter i forbindelse med de to krige i midten af 1800-tallet, Treårskrigen 1848-1850 og krigen i 1864. I 1848, hvor krigen truede, blev Jylland (landet nord for Kongeåen) pålagt at levere samlet 2000 heste til brug for hæren.
Af disse skulle beboerne i Hasseris levere 2. Desuden blev det pålagt sogneforstanderskaberne at indberette til general Moltke en liste over våbenføre mænd i sognet mellem 18 og 45 år. De skulle gøre tjeneste som lokal milits, og det var meningen, at der skulle komme våbenkyndige mænd til at komme og lære de lokale militssoldater at betjene våben og forsvare sig.
Det blev dog opgivet, da general Moltke ikke kunne finde tilstrækkeligt med folk til at lære bønderne at være soldater. Ellers var det mest forhold omkring, hvad man skulle levere til hæren af foder til heste og hvor heste skulle leveres til, der omtales i protokollen vedrørende krigsforholdene.
Krigen 1864
Krigen i 1864 gav sig for Hasserisboerne mest udslag i, at de skulle levere krigsskat til den tyske hær, omkring 1000 rigsdaler, efter den danske hær havde lidt nederlag og Jylland op til Limfjorden var prisgivet de tyske tropper.
Sogneforstanderskabet skaffede så hurtigt, det kunne gøres, de forlangte penge, udtrykkeligt med den begrundelse, at så kunne man undgå ubehagelige følger. Det kunne være tvangsindkvartering eller regulær plyndring.
At man i øvrigt ikke brød sig om de tyske fjender gav sig året efter udslag i, at man støttede rejsningen af et mindesmærke over de faldne i slaget ved Lundby øst for Aalborg.
Det mindesmærke står der i øvrigt endnu, og slaget og dets forløb kan opleves i en udstilling i Lundbysamlingen. I øvrigt var der naturligvis også hasserisbeboere, der aftjente deres værnepligt i krigen som soldater.
At det ikke var uden problemer for de pågældende, viste sig ved, at gårdejer Anders Christensen i Sophiendal i 1866 bad forstanderskabet om en påtegning i forbindelse med, at ”prøjserne” havde forøvet skade på hans marker, mens han var udskrevet som soldat og derfor havde været fraværende fra sin gård.
Fra sogneforstanderskab til sogneråd
I 1868 kom der en ny kommunalreform, der kraftigt reformerede det lokale selvstyre. Det betød, at betegnelsen sogneforstanderskab blev erstattet sogneråd, og sognerådene fik flere områder at varetage. Det betød i øvrigt også for købstæderne (de større byer), at de fik valgte byråd.
Det var fra det år, udviklingen frem til det moderne Hasseris med institutioner, kommunale værker og omfattende service begyndte. Det handler resten af det interessante jubilæumsskrift om frem til 1942. Bogen kan findes på biblioteket.