Hasserisstuerne udgav i 2002 en lille spændende beretning ‘Fra en Arkitekts Arkiv’, hvor arkitekt Jacob Blegvad har fremdraget tekst, kort og tegninger fra sit arkiv, og med sit levende sprog fortæller små anekdoter og historier om den omforandring af Hasseris, der skete i perioden 1940 – 1970.
Tilfældigvis dukkede der på redaktionen et hæfte op med titlen ‘Fra en Arkitekts Arkiv’, udgivet af foreningen Hasserisstuerne, Julen 2002. Hæftet er trykt i 150 eksemplarer, og givet til medlemmerne af Hasserisstuerne. Med Jørgen Elsøe-Jensens tilladelse gengiver vi her nogle uddrag fra Arkitektens Arkiv.
I indledningen skriver formanden for Hasseristuerne, Jørgen Elsøe-Jensen, at “Foreningen har fået arkitekt Jacob Blegvad til at grave i sit arkiv og gennem tekst, kort og tegninger berette om, hvordan han var med til at præge bydelens udseende gennem de sidste par årtier som selvstændig kommune.”
Grøde i projekterne
Gennem 40’erne skete en gradvis udbygning af Villabyen, ligesom der opstod havehuse på Magnoliavej, på Hasserisvej og Nordtoft.
Det oprindelige ‘Hundeklemmen’, der var et smalt område fra Thulebakken og ned mod Mølholm tilhørte Aalborg Kommune, men blev mageskiftet ved at Hasseris Kommune overdrog en del af Mølleparken og et område ved Hobrovej.
Med befolkningstilvæksten i Hasserisområdet, opstod behovet for at bygge en kirke i området. Arkitekt Ejnar Packness blev sat på opgaven, mens han samtidig var i gang med et nyt stort projekt for Jydsk Telefon A/S på Nytorv.
Det betød, at da Mønsteds Gård, der lå på grunden, skulle rives ned, fik han Aalborg Kommune til at overdrage gården til Hasseris Kommune, som med hjælp fra Nationalmuseet og private investorer fik den genopført på en grund ved siden af det sted, hvor den kommende Hasseris Kirke skulle placeres.
Svalegården, som den blev navngivet, blev indviet i 1952, og fungerede i en årrække som både bibliotek og sognerådssal, indtil den blev omdannet til en selvejende institution og fungerede som selskabslokaler og mødelokaler for diverse foreninger.
I 1956 blev Hasseris Kirke indviet, og i 1957 var det nye og moderne alderdomshjem Hasserishave klar til brug. I 1958 stod det nye Rådhus på hjørnet af Hasserisvej og Svalegårdsvej færdigt, og administrationen, som hidtil havde haft til huse på hjørnet af Vestermarksvej og Hasserisvej, blev flyttet hertil, og den tidligere administrationsbygning blev solgt til købmand Erik Emborg.
Solbyen
Den ældste del af Solbyen ved Thorvaldsensvej fra 1948 er tegnet af arkitekt Vilhelm Bøgh. Jacob Blegvad beskriver byggeriet således: “Det var et dristigt eksperiment, for man var vant til, at en enfamiliebolig skulle man kunne gå rundt om.
Derfor havde ingen tidligere bygmestre turdet binde an med at bygge rækkehuse. De var da også vanskelige at sælge dengang, men nu er de værdsat efter fortjeneste som et eftertragtet sted at bo.”
De første lejlighedsbyggerier
Lejeboliger var der ingen af i Hasseris, men i 1957 blev det første lejlighedsbyggeri opført. Det var Rådhusparken, i folkemunde døbt ‘Guldburene’, som er beliggende mellem det tidligere rådhus på Hasserisvej og Strøybergsvej. Ejendommen indeholdt 10 eksklusive lejligheder med værelser til tyendet i tagetagen.
Samtidig blev der i tilknytning til ejendommen opført en varmecentral, der forsynede de nye, store institutioner i området. Jacob Blegvad skriver om lejlighederne, “at de var vanskelige at leje ud, de var som al nybyggeri dyre, 4.800 kr. i årlig husleje + 12.000 kr. i indskud, men det lykkedes efterhånden.”
’Den smukkes ønsker’
I 1960 fik arkitekterne Poulsen og Blegvad til opgave at tegne et Kollektivhus på 92 lejligheder på Fyrrebakken. Bag byggeriet stod et konsortium, Hasseris Kollektivhus A/S, som stort set var identisk med det konsortium, der havde opført Kollektivhuset ved brolandingen i Aalborg, hvor konceptet var, at lejerne benyttede sig af et fælleshus med bl.a. en restaurant, som beboerne skulle købe spisebilletter til.
Desuden var der en mindre købmandsbutik til daglige indkøb. De fleste af lejlighederne var kun udstyret med et mindre tekøkken.
I de fem husblokkes gavle skulle der være større lejligheder, de største var på 110 m2, som havde 3 værelser og 2 kamre, ligesom der var et lille køkken, da der ikke var pligt til at købe spisebilletter til restauranten, en pligt som alle de øvrige lejere havde.
Jacob Blegvad beskriver byggeprocessen som noget kaotisk, fordi de lejere, der allerede havde indgået lejeaftale, havde mange ønsker til ændringer af netop deres lejlighed.
“Ved et møde med alle håndværkerne hos administrator tordnede arkitekten imod dette kaos, der var ved at opstå med alle disse afvigelser fra håndværkerkontrakterne. Alle var enige med arkitekten – ikke flere ændringer før lejlighederne var kontraktmæssigt afleveret. Ind kommer en overordentlig smuk dame, der på det smukkeste norske fremfører sine ønsker om ændringer til sin nye lejlighed. Udover arkitekten sagde alle mandfolkene omkring bordet ja til den smukkes ønsker!”
På trods af de mange ændringer stod byggeriet færdigt allerede i 1961.
“Det blev et meget vellykket projekt med en nydelig restaurant, hvor arkitekt Claus Achton Friis (kendt fra dronning Ingrids monogram) – der havde tegnet et tilsvarende monogram til Kollektivhuset ved broen, tegnede monogram til porcelæn og bestik”, skriver Jacob Blegvad. “Desværre er der intet tilbage af de kollektive arrangementer bortset fra gæsteværelserne. Først forsvandt rengøringshjælpen – den var for dyr ift. det, som lejerne selv kunne få rengøringshjælp til. Derefter måtte købmanden dreje nøglen om – der blev kun købt ind, når man havde glemt et enkelt indkøb. Endelig måtte restauranten lukke, bygningen blev lejet ud til andet formål, og ganske langsomt er hele komplekset overgået til ejerboliger.”
Klyngehusene på Hasserisvej
På østsiden af Hasserisvej, syd for Stolpedalsvej lå der ‘en strimmel jord’ på 21.000 m2, der kunne bebygges. Tegningerne blev lavet af arkitekterne Torben Poulsens og Jacob Blegvads Tegnestue, som indgik det byggekonsortium om opgaven. Idéen var at bygge en række klyngehuse med tre boliger i hver klynge, og man opførte i første omgang tre prøvehuse lige overfor Egevej.
Jacob Blegvad skriver: “Når folk kom ud til Villa Thule, så de ud over de nøgne marker imod syd. Der lå de tre nye huse midt i ødemarken. Der ville ingen bo. Det tog et år, før det sidste hus var solgt. Arkitekt Blegvad blev bedt om at købe et af dem, det gjorde han og boede der i 10 år. I løbet af 10 år opførtes de øvrige huse.”
Busskuret
At der også forekom små byggesager, er busskuret ved Villa Thule et eksempel på. Byplanudvalget i Hasseris ønskede et læskur til buspassagerer opført ved endestationen, som lå på Hasserisvej, omtrent hvor den nuværende bispebolig ligger. Blegvad og Nellemann blev bedt om at udføre opgaven, som også indebar, at der skulle være et armlæn midt på bænkesædet inde i skuret, i følge Blegvad for at vanskeliggøre uterlig opførsel.
Læs resten af artiklen i den trykte udgave eller her på netavisen.
