• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
No Result
View All Result
hasserisavis.dk
No Result
View All Result
Home By & Bolig

Historien om Hasseris Å

Historien om Hasseris Å
Flemming Nielsenby Flemming Nielsen
31. marts 2025

Det er vel de færreste mennesker i dagens Hasseris, der spekulerer over, at der løber en å gennem den vestligste del af området. Den ligner faktisk heller ikke en å, men har mere karakter som en afvandingskanal, der snorlige løber fra den sydlige del af Hasseris Enge mod nord til Limfjorden. Man kan nå ud til åen ved at følge stien ud i engene fra Bygaden i Gl. Hasseris ved den gamle Brugs gennem den nye bebyggelse og længere ud. Man kan også nå åen, hvor den krydser Nørholmsvej ikke langt fra der, hvor den nye Limfjordsforbindelse skal bygges. Hele byggeriet af den nye motorvej vest om Hasseris kommer til at influere på åens løb, der sikkert skal reguleres i forbindelse med anlægsarbejdet. Det vil i så fald ikke være første gang, at åen bliver lagt om.

Hasseris Ås forløb
Hasseris Å er omkring 15 kilometer lang og udspringer lige ved præstegårdshaven i Øster Hornum. Derfra løber den fem kilometer mod nord gennem et smukt, kuperet landskab til Tostrup og videre nordpå til Store Restrup. Ved den gamle herregård har åen i perioder været anvendt til voldgrave og kanaler gennem haveanlæg, og umiddelbart syd for herregården har åen været stemmet op til brug for Restrup Vandmølle. Fra Store Restrup løber åen i reguleret forløb gennem engene mod nordøst og øst frem til Hasseris enge og derfra som nævnt direkte mod nord til Limfjorden. Der er meget lidt af åens løb, der er naturligt i dag. Den har været brugt og omlagt nærmest helt fra sit udspring over flere gange og med forskellige formål. Man kan nok følge eller spore åens oprindelige forløb frem til Store Restrup, men derefter bliver det vanskeligere. Landskabet derfra og mod nord og øst udgøres af flade engområder, og åen har relativt enkelt kunne flyttes alt efter, hvordan forskellige tiders behov har udmøntet sig. I hovedsagen har åen dannet skel mellem først Sønderholm og Frejlev sogne, senere Sønderholm og Hasseris sogne, og dens forløb det sidste stykke mod Limfjorden har ligget i samme linje som det skovstykke, der hedder Hasseris Skov, hvor der også i dag er en sti/markvej, der løber nord/syd frem til fjorden. Åen har engang snoet sig gennem engene, men sporene af det er helt væk i dag.

Omlægning af åen i 1594
Helt tilbage i 1590’ernes første halvdel blev Hasseris Å ført gennem et gravet løb ret lige frem til Hasseris Enge og derfra mod nord langs bakkekanten, hvor gadenavnet Gl. Aavej ikke langt fra Nordens Kridtgrav er det eneste vidnesbyrd om, at her var engang en å. Derfra fulgte det nye forløb nogenlunde Annebergstien og drejede mod øst lidt nord for Annebergvej, hvorefter den helt lige løb frem til krydset mellem Holbergsgade/Ladegårdsgade og Reberbansgade. Derfra drejede den mod syd bag Hotel Phønix, mod sydøst under Vesterbro, og omtrent langs Vingårdsgade frem til Jernbanegade lidt nord for Aalborg Teater, hvor Hasseris Å løb sammen med Vesterå. Intet af hele dette forløb kan i dag spores i gadenettet, hvor de to gadenavne, Gl. Aavej og Reberbansgade, vel er det eneste, der afslører, at der var et vandløb der. Reberbansgade er anlagt langs en stor reberbane langs med Hasseris Å. Det var et godt sted at have en reberbane, hvor man skulle bruge et langt, lige og ubebygget stykke jord til at trække og sno de lange reb, som man havde behov for, især til sejlskibsrigninger og fortøjningsreb, men også til kraner og alle mulige andre formål, hvor der var behov for reb. Aalborg havde flere reberbaner end den, der har lagt navn til Reberbansgade, men det var langt den største.

Vand til Ny Mølle
I dag vil de fleste undre sig over, at man allerede i 1590’erne iværksatte det kæmpestore entreprenørarbejde, der var forbundet med at grave en syv kilometer lang kanal for at flytte en lille og ellers ret ubetydelig å. Årsagen findes ikke i Hasseris, men i Aalborg. Helt tilbage fra middelalderen var det kongen, der havde retten til at forvalte landets vandløb. Det var kongen, der havde retten til enten selv at bygge vandmøller eller give andre lov til det. I en stor by som Aalborg var der stort behov for vandmøller, især til at male malt til øl og korn til mel og gryn, som man brugte til brød, grød og foder til dyr, og i Aalborg var der to møller, som begge var ejet af kongen. Den største var Gammel Mølle, der helt tilbage fra tidlig middelalder lå ved Mølle Plads og udnyttede Østeraas vand. Den gav basis for byens første industrier ud over at være kornmølle. Den anden var Ny Mølle, som blev anlagt i 1500-tallet ved Vesterå, der hvor Gravensgade rammer Bispensgade og mod nord bliver til Vesterå. Møllen lå på vestsiden af Vesterå og var en såkaldt underfaldsmølle. Den skulle bruge vand, der strømmede forholdsvis kraftigt for at være effektiv, og den ret lille Vesterå, der egentlig var anlagt som en forsvarsgrav ved byens vestgrænse, havde ikke vand nok til at drive møllen. Derfor besluttede kongen, via sin repræsentant, lensmanden på Aalborghus, at føre Hasseris Å ind til Vesterå i det forløb, som er beskrevet ovenfor, så der kunne males mere korn og flere gryn til byen, som på det tidspunkt var i kraftig vækst. Kongen (lig med staten) tjente godt på mølleriet, som alle i Aalborg havde pligt til at lade deres korne male ved, og derfor kunne det åbenbart betale sig at beordre bønder og bønderkarle til at gennemføre det store gravearbejde, der jo er udført med håndkraft.

Åernes forsvinden
Aalborg var frem til slutningen af 1800-tallet gennemstrømmet af adskillige vandløb, der alle blev flyttet eller overdækket i slutningen af 1897. Der var ikke længere brug for vandkraft til møllerne. Men ellers skete det mest af hygiejnemæssige årsager, da de åbne vandløb, der også fungerede som kloakker, gav grobund for smitte. Samtidig kunne man udbygge den stærkt voksende bys gadenet uden at skulle tage hensyn til vandløbene, der spærrede for anlæggelse af nye gader. Hasseris Å blev omlagt til det nuværende forløb som en gravet kanal i 1897, og den gamle kanal blev fyldt op, så man ikke længere ser spor af dens løb gennem det vestlige Aalborg.

Hvis man vil vide mere om Hasseris Å og de mange formål, den har været udnyttet til gennem tiden, har Hasserisstuerne i 2008 udgivet et fint og grundigt hæfte med Ole Færch som forfatter. Det kan anbefales.

Læs resten af apriludgaven i vores arkiv.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

Related Posts

Vi bor i samme bydel – men opfører os vidt forskelligt digitalt
Erhverv & Samfund

Vi bor i samme bydel – men opfører os vidt forskelligt digitalt

21. november 2026
Ny bestyrelse i Hasseris Grundejerforening trækker i arbejdstøjet
Erhverv & Samfund

Hasseris Grundejerforening rejser støjbekymring i Folketinget

20. november 2026
Skoleforholdene i Hasseris i 1902
Erhverv & Samfund

Skoleforholdene i Hasseris i 1902

19. november 2026
Grethe Mariann Maurseth inviterer til juleudstilling
Kultur & Aktiviteter

Hasseris-kunstner inviterer indenfor til jul i værkstedet

18. november 2026
Donation skal sikre klubhusudvidelse i Aalborg KFUM Fodbold
Nyheder

Donation skal sikre klubhusudvidelse i Aalborg KFUM Fodbold

17. november 2026
Next Post
Falcon BMX Aalborg får sin første landsholdsrytter

Falcon BMX Aalborg får sin første landsholdsrytter

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Nr. 8 2026

Nr. 9 2026

Nr. 10 2026

Nr. 11 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

No Result
View All Result
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.