Huxi Bach indledte sit show med at erkende, at titlen ‘Alt er godt’ ikke holder stik.
Fuldt hus på Skråen med et forventningsfuldt publikum. En veloplagt Huxi Bach indleder med at fortælle, at da han planlagde sit show, så han ind i en fremtid, hvor vi var kommet godt igennem Coronaepidemien og alt igen ville blive godt. Men så kom krigen i Ukraine, energikrisen, stigende priser på alt og en inflation vi ikke har oplevet siden begyndelsen af 80’erne. Så alt er ikke godt.
I forsøget på at finde frem til nogle af årsagerne til at det ikke går så godt alligevel, var Huxi nået frem til spørgsmålet ‘Er vi en god idé’ ? Og her måtte svaret nødvendigvis være ‘Nej’. Men hvorfor havde Gud så overhovedet skabt os, og hvorfor havde han ikke bare slettet os igen, men i stedet ikke mindre end 3 gange forsøgt at gøre os til en god idé ? Første gang slipper han Adam og Eva ud af Paradisets Have. Anden gang sender han os de 10 bud, som i børnehavesprog indeholder nogle regler, vi alle bør følge. Og tredje gang sender han syndfloden, men lader Noah bygge et skib, så vi alligevel ikke bliver udslettet.
Siden hen lader det til, at Gud har ladet os sejle i vores egen sø, og overladt det til politikerne og magthaverne at styre menneskene, konkluderer han med henvisning til det TV-valgshow, der samtidig var i gang lige udenfor døren.
Vi spilder vores tid med diskussioner om naturnationaleparker og heste, der skal leve frit, men som ikke må sulte. Undersøgelser der viser, at 20% af befolkningen er bange for køer, Hundephoner, og krav om at alle skal være enige, hvis noget skal ændres. Ordene fyger om ørene på os indtil Huxi pludselig går i stå. “Jeg har fået en absence”, erkender Huxi og beder om ælov til lige at gå bag scenen et øjeblik. Der opstår en bekymret tavshed blandt publikum, men efter et par minutter dukker Huxi op på scenen igen og siger, at nu har han fundet ud af hvor det var han skulle hen efter historien om den sortbrogede. Alle ånder lettet op, og stemningen stiger igen, da Huxi bringer os ind i den aktuelle valgkamp, hvor alle politikerne slås om vores stemme. Partierne fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj får nogle drøje hug, serveret med en humoristisk og satirisk vinkel, så vi alle kan se os som forvirrede høns, der farter rundt i manegen.
Men også det dagsaktuelle får et par ord med på vejen. Dagens store historie er, at Danske Bank har fået en bøde på 15,5 mia. kr. !!! for gennem en årrække at have medvirket til hvidvask af 1.500 mia. kr. Huxi erkender, at han selv er mangeårig kunde hos Danske Bank, ja han er oven i købet udpeget som ‘Eksklusiv Pluskunde’, og føler sig derfor som noget særligt – indtil han en dag spiser frokost med Karen Thisted, som han ved var en notorisk dårlig kunde i Danske Bank, men som også kan fremvise et Dankort med teksten ‘Eksklusiv Pluskunde’. Ikke desto mindre forbliver han kunde i den moralsk anløbne og kriminelle bank, og spørger sig selv: Hvorfor ? Han har ikke selv noget godt svar, og vi tilskuere sidder tilbage med en let rødmen over vores kollektive mangel på konsekvenser af de holdninger, vi elsker at strø om os med.
Ind imellem får vi en selvkomponeret sang, som vi godt kunne ønske os lidt flere af, for de er både velskrevne og godt fremført af Huxi. Ved afslutningen af showet bliver Huxi kaldt frem af det stående bifald, og siger, at han har det lidt skidt med at kan gik i stå midt i showet. Som aflad får vi derfor den sang, han for nogle år siden skrev om Lars Løkkes korte arme. Historien fandt han i sin research af Lars Løkke, hvor han stødte på en ‘faktablok’ i en artikel i Euroman. Her oplyses det, at Lars Løkke har en foretrukken tøjforretning, fordi ‘de har skjorter med korte ærmer’ – altså langærmede, hvor ærmerne er kortere en normalt.Den historie kunne Huxi selvfølgelig ikke lade gå upåtalt hen, så derfor sangen, hvor billedet af en Lars Løkke i skikkelse af en Dinosaurus Rex står tydeligt frem.
Og således endnu et veloplagt show med stof til eftertanke, garneret med et smil og en stille latter over os selv.
