Rentespørgsmålet har været et stort emne i danskernes dagligdag og økonomi det seneste stykke tid, og derfor har hasserisavis.dk besøgt investeringsekspert Henrik Holst Petersen, som deler sine forudsigelser for 2024.
I dag fylder rentespørgsmålet for mange mennesker, både når det kommer til pensionsopsparingen og de stigende udgifter på budgetkontoen.
For det er netop nu, vi begynder at kunne mærke konsekvenserne af de seneste års økonomiske rutsjebane.
Men hvad kan vi forvente af 2024? Vi har spurgt Henrik Holst Petersen, investeringschef ved Ringkjøbing Landbobank.
”Sandsynligvis vil der være et fald i renteniveauet. Det er positivt, men det lys, der skinner forude, synes måske lidt langt væk,” siger han og tilføjer: “For det er lige nu, det kan begynde at gøre ondt på folks økonomi, for rentestigningerne fra centralbankerne tog tid om at påvirke budgetkontoerne, som vi mærker nu, og det samme gælder nu for rentenedsættelsen, der kommer i 2024.”
Inflationsregning
Men hvorfor steg renterne i første omgang? En væsentlig faktor bag rentestigningerne var de omfattende hjælpepakker under coronapandemien. Disse finansielle støtteforanstaltninger og den efterfølgende øgede pengemængde bidrog til at forhindre en økonomisk kollaps under pandemien, men som Henrik Holst Petersen forklarer, har alt en pris.
Sommeren 2021 afslørede tegn på stigende inflation i den vestlige verden. Dette blev dog først betragtet som midlertidigt af centralbankerne, da lignende fænomener var blevet observeret efter Finanskrisen 2008-2012. Men denne gang var det anderledes.
Corona-pandemien ramte ikke kun enkelte lande. Pandemien ramte også Kina og andre produktionslande, hvilket resulterede i en mere vedvarende inflation. Situationen blev forværret af Ruslands invasion af Ukraine og forsyningskædeproblemer, hvilket fik centralbankerne til at reagere ved at begrænse pengemængden og varsle rentestigninger.
Dette påvirkede også værdipapirerne negativt med fald på 10-20% for aktier og de ellers sikre danske obligationer. Nationalbanken hævede udlånsrenten markant fra -0,45% til 3,75%, hvilket er en stigning vi ikke har oplevet i over 40 år.
Lys i rentemørket
Inflationen toppede i efteråret 2022 og har overordnet set været faldende siden da. Alligevel har nationalbankerne i den vestlige verden ikke sænket renterne endnu, da de ønsker at være helt sikre på, at inflationen er under kontrol.
Men Henrik Holst Petersen er fortrøstningsfuld, og ifølge ham, tyder alt på, at vi bevæger os i retning af en mere afbalanceret situation, hvor renten falder til den aktuelle inflation. De institutionelle investorer forventer da også rentenedsættelser fra ECB på 1,25% – 1,50%-point i løbet af 2024, hvor den første nedsættelse sandsynligvis kommer til april-mødet (red.: tal opdateret 17. januar 2024).
Henrik Holst Petersen påpeger, at selvom rentenedsættelserne er på vej, vil der gå tid, før disse ændringer mærkes i husholdningernes budgetter. Boligejere forventes først at se ændringer i deres budgetkonti mod slutningen af 2024 eller ved årsskiftet til 2025.
Nyt niveau spås
Men ifølge Henrik Holst Petersen vil vi ikke gå tilbage til de samme renteniveauer som for tre-fire år siden, hvor der fx var tale om negative renter på lån.
”Mange forudsiger, at vi vil opleve en smule højere inflation i fremtiden sammenlignet med de sidste 6-7 år. Årsagen til dette er bl.a. den grønne omstilling, som kræver økonomiske investeringer, og når statsgælden stiger, følger renten med op. Derudover er der behov for større investeringer i forsvaret grundet truslen mod øst, hvilket vil resultere i højere udgifter og muligvis øget pres på både inflation og renteniveauet,” siger han og påpeger:
”Det nuværende renteniveau, som vi ser, var normalt for ti år siden. Det er værd at huske, at dengang kunne verdenen sagtens gå videre. Det er den pludselige og intense forandring, der gør det udfordrende i øjeblikket,” siger Henrik Holst Petersen.
Investorer vinder i år
Mens effekterne af rentenedsættelserne lader vente på sig på budgetkontoen, kommer man i stedet for til at kunne mærke det på pensionsopsparingen. For investeringschefen forudsiger et godt år for særligt obligationsinvestorer, da rentenedsættelser typisk øger obligationskursen:
”Som obligationsinvestor står vi i dag i en situation, hvor vi får en rente på 3%-5%, hvilket vi skal 10 år eller længer tilbage for at finde noget tilsvarende. De højere renter i sig selv er gavnligt for det fremtidige obligationsafkast, men kommer der rentefald fra centralbankernes side i 2024, vil obligationsinvestorerne sandsynligvis også opleve kursstigninger i tillæg,” siger han.
Aktiemarkedet forventes også at kunne trives, men der er større usikkerhed på grund af de høje renter, der potentielt kan bremse økonomien.
”Aktierne har det typisk også godt, når renterne falder, for så bliver det billigere for virksomhederne at drive virksomhed, og deres forbrugere begynder at efterspørge flere varer. Men i forhold til aktier er det lidt flere usikkerhedspunkter,” siger Henrik Holst Petersen og tilføjer: ”Man kan frygte, at perioden med de høje renter og de belastede budgetkonti rammer efterspørgslen, og vi måske kan se en økonomisk tilbagegang. Samtidig begynder de høje renteudgifter at påvirke selskabernes forventninger til 2024, og derfor kan aktieafkastet i 2024 skæmmes af de aktuelt høje renter.”
Dog fremhæver han, at der allerede synes at være taget højde for meget i de nuværende aktiekurser, især inden for de danske aktier.
”Så mon ikke vi også ender med hæderlige afkast for især de danske aktier i 2024?” afslutter investeringseksperten.
Læs resten af den trykte udgave her på netavisen.