Samfundsforsker, forfatter, foredragsholder, musiker og TV-kendis Johannes Andersen kan sætte mange titler på sit visitkort, men når det hele skal koges ned til et enkelt ord, er det ordet ‘heldig’, der popper op.
Jeg har aftalt at mødes med Johannes Andersen på hans bopæl på Poppelvej i Hasseris Villaby for at lave et portrætinterview med ham.
Johannes og hans kone, Iben, bor i en lejlighed i den tidligere lervarefabrik på Poppelvej. Bygningen er omdannet til et par spændende lejligheder i to etager med en lille terrasse foran hver lejlighed. Ved ankomsten bemærker jeg et meget fint keramikspringvand, som står på terrassen. Da Johannes kommer ud for at tage imod, fortæller han, at springvandet desværre ikke fungerer lige i øjeblikket, men det er han ved at få ordnet. Desuden fortæller han, at springvandet er lavet af Lange Kunsthåndværk i Hjelmerstald.
“Jeg købte det engang jeg var så heldig, at én af mine bøger solgte godt,” fortæller han og tilføjer, at overdelen desværre forvitrede, da de flyttede, men at han så fik Lange til at lave en ny. Et andet sted på terrassen står der en række af de sjove menneskefigurer, som Lange er så kendt for.
Konservativ gårdmandssøn
Efter vi har fået os bænket i den fint indrettede lejlighed og har fået skænket kaffen, tager vi fat på Johannes beretning om sig selv. Johannes er ud af en landbrugsfamilie. Da han var lille bestyrede forældrene en præstegårdshave, som skulle levere grøntsager til præsten i den lille by udenfor Nyborg, hvor de boede. Senere flyttede familien til en mindre gård, som de efterfølgende købte.
“Og så var jeg pludselig gårdmandssøn,” siger Johannes og forklarer, at det betød en hel del statusmæssigt ude på landet.
Johannes kom i kontakt med litteraturen gennem en lærer på skolen, der lå lige overfor deres gård.
“Jeg har altid læst meget og været interesseret i litteratur, så det var nok derfor, jeg fik muligheden for at komme på gymnasium, hvilket ikke var sædvanligt i 60’erne, og slet ikke for en familie som min,” fortæller Johannes.
På gymnasiet blev han formand for Konservative Gymnasiaster, og selvom det ikke var faderens foretrukne parti, fik Johannes lov til at hænge valgplakater for Liste C op derhjemme, husker han.
Sit livs kærlighed
I 1970 var Johannes 20 år og drog til Århus, hvor han indskrev sig på det Samfundsvidenskabelige Fakultet. “Dengang havde man ikke så travlt med at færdiggøre studiet, så jeg afsluttede det først i 1978,” fortæller Johannes. Efter afslutningen af hovedfaget fik han en deltidsstilling på det nye universitet i Aalborg, AUC. Samtidig læste han dansk som bifag på Århus Universitet og boede fortsat i Århus. Medens han studerede, havde han forelsket sig i en lidt yngre kvinde.
“Hun var kun 16, da jeg lærte hende at kende,” siger Johannes, Men det viste sig at være hans livs kærlighed, for kvinden var den Iben, han har levet sammen med lige siden. Iben læste også, men afbrød sine studier og tog en seminarieuddannelse som lærer.
‘Nørre Tranders Ghettoen’
I starten af 80’erne var det blevet lidt for bøvlet at rejse frem og tilbage mellem Århus og Aalborg, så parret, der nu var blevet til en familie med to børn, besluttede at flytte til Aalborg. Valget faldt på Nørre Tanders Vej i Vejgaard, hvor en del andre universitetsansatte boede. Ja, der boede så mange, at de på universitetet gik under betegnelsen ‘Nørre Tranders Ghettoen’.
“Vi var meget glade for at bo der,” siger Johannes. “En fast tradition var julefrokosten med ‘Ghettoen’. Den holder vi stadig, selvom der ikke er nogen af os, der bor der mere”. Sideløbende med undervisningen og forskningen, var der også kommet gang i skriveriet, og de første bøger om samfundsforhold blev vel modtaget. Samtidig blev Johannes den faste valgekspert i DR’s valgudsendelser, som blev sendt fra DR’s radiostudie i Aalborg.
‘The Overheads’
Sammen med nogle af kollegerne begyndte han at spille i et orkester, der fik navnet ‘The Overheads’. Johannes fortæller, at hans guitarspil ikke var det bedste i begyndelsen, men øvelse gør mester, og da de havde underholdt ved en fest på universitetet, besluttede de at tage engagementer og spille underholdningsmusik ved fester rundt omkring. The Overheads lever stadig, og Johannes er jævnligt ude at spille. Han har oversat en del af Bob Dylans tekster til dansk, og det er blevet det repertoire, som de i øjeblikket underholder med, garneret med historien om Bob Dylan.
Til Villabyen
Afledt af det efterhånden omfattende forfatterskab, blev Johannes også en flittigt benyttet foredragsholder, og mange af hans foredrag tager netop udgangspunkt i de emner, han har brugt i sine bøger.
I 2018 besluttede Iben og Johannes at sælge deres hus i Vejgaard og flyttede til deres lejlighed på Poppelvej. “Det var ligesom naturligt for os, nu hvor børnene havde forladt reden, og vi er kommet op i årene at finde noget mindre uden have, og så faldt vi over denne skønne lejlighed, der også indeholder en masse historie.” Faktisk var det her, at Langes søn hentede ler til sin fars keramikproduktion, som sønnen senere fortsatte, og som familien Lange fortsat driver i Hjelmerstald. Lidt sjovt at tænke på, når man har set Johannes fine keramikting af netop Lange.
Forskerteamet
Selvom Johannes nu er blevet ‘Lektor Emeritus’, deltager han fortsat i et forskerteam, der bl.a. laver vælgeranalyser. Emnerne fordeles, og resultaterne bruges til offentliggørelse og som emner til nye bøger. Den seneste udgivelse af Johannes Andersen er bogen ‘Langt ude’ om populisme i Danmark. Titlen giver anledning til at komme ind på hans arbejdsmetode. Han fortæller, at selve problemformuleringen er det vigtigste, og ofte tager den længere tid at få gennemarbejdet end selve teksten. Også det forhold, at han som forsker skal forholde sig sagligt til emnet, kommer vi ind på.
“Naturligvis er der en holdning i det, jeg skriver og taler om,” siger han. Men det skal være baseret på fakta og saglige analyser, og her er arbejdet i forskerteamet af stor betydning, for her har de mulighed for at diskutere emnerne og give hinanden konstruktiv kritik.
På lægterne
Inden vi er nået igennem samtalen, skal Johannes lige have fortalt om sit fodboldengagement. Allerede som dreng spillede han meget fodbold, hvilket fortsatte op gennem årene, indtil knæene sagde stop. Men så påtog han sig trænergerningen, og samtidig var han altid på lægterne, når der var fodbold på Århus Stadion, og senere på Aalborg Stadion. Han har fulgt AaB igennem tykt og tyndt og er selvfølgelig stadig på lægterne, selvom AaB for tiden er røget en tur ned i 1. Division.
Heldig
Vi slutter samtalen med, at jeg vil høre, om han kan beskrive sig selv som menneske med et enkelt ord. Efter lidt betænkningstid siger han: “Så må det være ordet heldig, der skal bruges,” og uddyber det med, at han føler sig heldig, fordi han har fået lov til at arbejde med så mange ting, som interesserer ham, og som har givet ham tifold tilbage.
“Naturligvis kræver det arbejde, men jeg har helt fra dreng lært at arbejde – lige fra jeg hjalp min far i stalden, og op gennem skole- og studietiden. Så det falder mig helt naturligt; ja, det er blevet en del af mig at være aktiv og engageret i mange ting. Og det håber jeg at få lov til at blive ved med i mange år endnu,” afslutter han.
Læs resten af den trykte udgave her på netavisen.
