• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem By & Bolig

Læserbrev: Derfor er det vigtigt med et Hasseris-samråd

Læserbrev: Derfor er det vigtigt med et Hasseris-samråd
RedaktionenAf Redaktionen
9. november 2025

Rådmand Morten Thiessen, Konservativ spidskandidat

Hasseris står over for nye udfordringer med 3. Limfjordsforbindelse, og bydelen skal finde løsninger på trafik og støj uden at miste sin særlige karakter.

Det er et sundt princip, at når noget fungerer godt, er det et argument for at bevare det, snarere end at lave det om, og sådan har jeg det også med Hasseris. Ikke fordi jeg ønsker et statisk frilandsmuseum, men fordi jeg synes, vi skal lade forandringen ske i respekt for de stærke rødder, vi har. Hasseris er en bydel med en særlig karakter og historie, som gør den unik, og giver sit bidrag til, hvad Aalborg er.

Forandringens vinde er i nogen grad strøget hen over os, men det er hidtil lykkedes at komme med fornuftige svar på tidens udfordringer og finde løsninger, som tilgodeser flere interesser. Et nyligt eksempel er fredningen af den grønne kile på Sorthøj, som balancerer ønsket om flere boliger i et attraktivt kvarter, og bevarer den grønne tone i kvarteret.

Nye udfordringer banker imidlertid på, og denne gang af lidt mere udfordrende karakter, nemlig anlæggelsen af den 3. Limfjordsforbindelse vest for Aalborg. Med anlægsloven er det sikkert at forbindelsen bliver bygget, og vi skal nu forholde os til de mulige konsekvenser for vores bydel, så den bevares bedst muligt. For det er ikke urimeligt, at der stilles krav fra beboerne, når vi skal tage en for holdet i et projekt, som stadig skaber stor uenighed.

Der er to udfordringer, som vil påvirke vores bydel især: nemlig trafik og støj. Trafikken ser ud til at blive et mindre problem end først antaget, da faldet i den gennemkørende trafik betyder, at vi netto får en del mindre biltrafik i 95 % af Hasseris. Frakørslen i Mølholm betyder dog, at Annebergvej bliver en del mere trafikeret, og det kræver, at der investeres i de nødvendige vejudvidelser og sikker skolevej omkring Vesterkærets skole. Der er brug for at udarbejde detaljerede planer, så arbejdet kan nå at blive udført inden motorvejen står færdig. Erfaringerne viser, at det er dyrt at vente for længe med den slags, så både plan og budget må være på plads tidligt efter kommunalvalget.

Det andet problem er støj fra motorvejen. Der er kun delvis støjafskærmning med i Vejdirektoratets projekt, så en strækning på cirka to kilometer langs Hasseris Enge er ikke afskærmet. Det er naturligvis en skuffelse, men et problem, som vi bliver nødt til at håndtere. For med vestenvind det meste af året vil vi få en daglig påmindelse om det, hvis vi ikke gør noget. Der er to elementer i støjbekæmpelsen: Den ene en traditionel støjbarriere, som vi kender dem langs E45, og den anden en skovrejsning langs motorvejen, så den ikke konstant gør opmærksom på sig selv rent visuelt. Træerne dæmper også støjen en smule, især i sommerhalvåret, men næppe tilstrækkeligt.

I det nyligt indgåede budgetforlig for 2026-29 er byrådet begyndt lidt bagfra, nemlig med skovrejsningen, men trods alt begyndt. Der er nu afsat i alt 4 millioner kroner til det, hvilket er cirka en tredjedel af det nødvendige totalbeløb, men det skal nok blive nået inden 2034, hvor vejen skal stå færdig. Hvordan man bedst opnår det bedste støjværn, og hvad det kommer til at koste, er der endnu ikke taget stilling til. Men det bliver en vigtig opgave for det nye byråd, for det er bedst at få det anlagt sammen med byggearbejdet, både økonomisk og tidsmæssigt. Her er det også nødvendigt, at vi i Hasseris kigger med under processen, så alt går som det skal, og intet glemmes.

En vigtig forudsætning for at blive hørt er, at man organiserer sig, og jeg vil gerne gentage min opfordring til at danne et Hasseris-samråd. Vi er den eneste større bydel, som ikke har et. Én forening alene kan ikke få samme status som et samråd, der består af en bred repræsentation af civilsamfundet, for eksempel handelsliv, fritidsliv, idrætsklubber og grundejerforeninger. Vi også andre interesser som bydel, der bedst varetages med de rettigheder et samråd har. Så hvis du er en del af en klub, forening, institution eller andet lokalt fællesskab, så er det helt sikkert noget for dig at være med i et fremtidigt samråd.

Læs resten af november-avisen her

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 
 

Relaterede Artikler

Forvandlingen af Hasseris Bymidte skrider frem
By & Bolig

Forvandlingen af Hasseris Bymidte skrider frem

31. maj 2026
Månedens bolig: Arkitekttegnet Utzon-villa på Søndre Skovvej
By & Bolig

Månedens bolig: Arkitekttegnet Utzon-villa på Søndre Skovvej

22. maj 2026
A.P. Wibroe, Hasserisgården og Hasseris Villaby
By & Bolig

A.P. Wibroe, Hasserisgården og Hasseris Villaby

17. maj 2026
Ny cykel-/gangbro planlægges over jernbanen ved Skt. Jørgens Gade
By & Bolig

Stiforbindelse over jernbanen afventer politisk beslutning

15. maj 2026
Prisniveau peger på et fortsat attraktivt Hasseris
By & Bolig

Prisniveau peger på et fortsat attraktivt Hasseris

14. maj 2026
Næste
Orange Dage i Aalborg sætter fokus på vold mod kvinder

Orange Dage i Aalborg sætter fokus på vold mod kvinder

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.