Det aktuelle boligmarked i Hasseris afspejler et attraktivt kvarter med et højt prisniveau. En gennemgang af udbuddet viser således villaer til salg i et prisleje fra knap 12 til 24 millioner kroner.
Der er fortsat et markant prisniveau på store dele af boligmarkedet i Hasseris. Det fremgår af en gennemgang af de aktuelle udbudte villaer i området baseret på data fra Boligsiden. Opgørelsen giver et øjebliksbillede af udbuddet og viser, at der i Hasseris er en række ejendomme på markedet, hvor prisniveauet ligger væsentligt over gennemsnittet for parcelhuse. Frank Andersen, medindehaver hos Thorkild Kristensen, peger ligeledes på, at Hasseris fortsat står stærkt som boligområde, da det i dag også appellerer til flere købersegmenter.
“Det er stadig et meget eftertragtet område at bosætte sig i, og vi ser samtidig en udvikling, hvor også flere børnefamilier med en høj friværdi finder vej hertil på grund af de mange flotte og historiske huse.”
Villaer i størrelsen 133-368 m²
Flere af ejendommene er placeret i etablerede villakvarterer og udbydes til priser over ti millioner kroner, mens enkelte ligger væsentligt højere. Salgsemnerne udgøres primært af større villaer fra 133 til 368 kvadratmeter, og prisniveauet i de øverste udbud spænder fra knap 12 til 24 millioner kroner. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for de omtalte boliger ligger på cirka 60.000 kroner.
De dyreste adresser
Blandt de aktuelt udbudte ejendomme i og omkring Hasseris ligger den dyreste på Klostermarken 43. Den er udbudt til 24.000.000 kroner hos Nybolig, mens Thorkild Kristensen har Hasserishøj 2 til salg til 18.895.000 kroner. På førstnævnte adresse er flere ejendomme udbudt i den høje ende af markedet – her kan blandt andet nævnes Klostermarken 45 og Klostermarken 32, der er udbudt til henholdsvis 16.500.000 kroner og 15.995.000 kroner, begge via Thorkild Kristensen. Frank Andersen forklarer dog, at flere af de dyreste ejendomme til salg ikke nødvendigvis deles med den brede offentlighed.
”Nogle af de allerstørste handler, der foregår i Hasseris, bliver ikke altid offentligt kendt, fordi sælger sommetider ønsker, at vedkommendes ejendom afsættes diskret som et skuffesalg.”
Listen
Herunder finder du listen over de ti dyreste boliger, der aktuelt er til salg i avisens udgivelsesområde.
- Klostermarken 43, villa, 368/187 m²: 24.000.000 kr. (Nybolig)
- Hasserishøj 2, villa, 329/61 m²: 18.895.000 kr. (Thorkild Kristensen)
- Klostermarken 45, villa, 278/164 m²: 16.500.000 kr. (Thomas Risager)
- Klostermarken 32, villa, 324/150 m²: 15.995.000 kr. (Thorkild Kristensen)
- M.A. Schultz Vej 4, villa, 290/80 m²: 15.995.000 kr. (Thorkild Kristensen)
- Rafns Alle 2, villa, 285/153 m²: 14.995.000 kr. (Nybolig)
- Strøybergsvej 20, villa, 254/58 m²: 14.500.000 kr. (Estaldo)
- Evasvej 17, villa, 133/115 m²: 14.450.000 kr. (Thorkild Kristensen)
- Skovbakkevej 18, villa, 405/135 m²: 13.995.000 kr. (Hansen & Thoft) Bundgårdsvej 54, villa, 193/94 m²: 11.995.000 kr. (Thorkild Kristensen)
































